- Project Runeberg -  Ord och Bild / Fyrtioförsta årgången. 1932 /
279

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Sophus Claussen. Af Jörgen Bukdahl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sophus Claussen

Sophus Claussen læser sit Digt Imperia for H e l g e Röde
og y. F. Willumsen. Malet Skitse af J. F. Wil liim s en.

ser ind i den som i et Værelse gennem
knastede grønne Ruder, Knasternes Brudflader
fordrejer og forskyder alle Forhold, men
Synet efterlader en egen sød Fryd i Sjælen.

Helt ind til hans Digtnings Lydpunkt kan
vi altsaa ikke naa, sin Alkymis sidste
Hemmelighed udleverer han ikke. Vi maa gribe
til en Sammenligning. Og jeg vil da
sammenligne ham med den spanske Maler Goya.
Ogsaa i ham skete der et Sammenstød mellem
Livsbejaelse, en hungrig Virkelighedssans —
og Livsfornægtelse, en Hverdagsiede, hvor
han sætter sin Fantasis Syner ind, ogsaa han
bliver gennem Svingningen mellem
Selvopgivelsens blinde Ekstase og Modets Pathos,
mellem kynisk Virkelighedskendskab og blaa
Vision en Heros, der forbinder
Modsætningen og behersker sin Kunst. Og Sophus
Claussen, der selv er Maler, har maaske i
Pradomuseet i Madrid staaet overfor Goyas
Lærreder og følt Slægtskabet gennem al Race
og Tidsalder. Han, der netop ved hint
Sammenstød mere og mere almengjordes, saa hans
udvalgte Digte kunde oversættes og vinde
Yndest i Frankrig. Den dybe danske Tone, der

leger under den blinkende franske
Tonedragt ...

Men jeg tænker især paa Goyas
Raderinger : Caprichos. Her leger den samme
ironiske Symbolisme og macabre Fantasi som i
Claussens Digtning. Caprichos fortæller om
Fantasiens dionysiske Besættelse, Goya
svirer i Indfald, der ikke gaar paa Plads i en
naturbundet Helhed, men alligevel længer
ude og dybere nede holdes sammen af noget
kosmisk, vinder en Virkelighed herved, der
baade er »dyb, assyrisk og viis».

Paa det oprindelige Titelblad til sine
Caprichos har han tegnet sig selv liggende halvt
over et Bord, sovende, drømmende disse sære
Indfald. Og en Susen af Ugler slaar ned over
ham. En Ugle paa Bordet til venstre holder
en Pennefjer i Kloen, hvormed den skal
nedskrive Indfaldene. Og det første er: »For den
fornuftige viser der sig Uhyrer i Drømme.
Fantasi unden Fornuft fører til Uhyrligheder,
men forenet bringer de sand Kunst og
skaber et Under.»

Dette er som et Motto for Sophus
Claussens Digtning. Undertiden har Fantasi og

2 79

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:03:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1932/0311.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free