- Project Runeberg -  Ord och Bild / Fyrtioförsta årgången. 1932 /
424

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - J. C. Christensen. Af Johannes Lehmann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Johannes Lehman n

nok en Stund følte sig fristet af den
Ha-sardør, der boede i ham, til at foretage det
Desperate for at afværge Katastrofens
Følger og derved havde ført Landet ind
paa Omraader, hvor Risikoen var en god
Del større end Chancen. Nu maatte han
gaa — men paa det sidste Folketingsmøde,
hvor han endnu var Konseilspræsident,
til-raabte han Oppositionen sit: »Paa min
Politik har man ikke kunnet fælde mig».
Midt i den foreløbige Afmagt et Skrig af
Triumf. Og det var jo sandt. Var
Alberti-katastrofen ikke kommet, vilde J. C.
Christensen endnu i en Aarrække have haft
Magten, uden at nogen kunde have fældet
ham. Kun en Forbryder kunde slaa ham
over Ende, den illegitime sejrede over den
legitime.

Med stort Snille lagde han sin Politik
sikkert tilrette efter at han i 1901 havde
erobret Magten og i 1905 mente at befæste den
ved at skille sig fra de Radikale eller dem
fra ham. Et nøje Kendskab til
Befolkningen og dens Sindelag var i disse Aar hans
Styrke og saa hans Evne til at handle med
et langsynt Blik paa Fremtiden. Da
Grundlovssagen kom frem, med sine lange og
indviklede Forhandlinger, fremsatte han
pludselig ganske privat i det af ham
udgivne Ugeblad »Tidén» et helt nyt
Grund-lovsforslag. Det vakte Storm; det afvistes
som liggende ganske udenfor de regulære
Forhandlinger, men efter den nye
Grundlovs Ikrafttræden kunde han ikke uden en
forstaaelig Selvfølelse henvise til, hvor
mange af hans Ideer der var gledet over i
Danmarks Riges nye Grundlov. Man
tænke blot paa Landstingets faktiske
Uopløselighed. Det var hans sejge Vilje, der
gjorde Udslaget, og saadan i utallige Tilfælde,
indtil han af egen Drift trak sig tilbage,
gik bort som Partiet Venstres store Fører,
holdt oppe gennem mere end en
Menneskealder af Meningsfællernes urokkelige
Tillid til hans Evner, overlegne Taktik og
store Klogskab.

Sandheden om ham som Politiker er
ogsaa den, at han med virkelig Varme
omfattede alle Landets større nationale
Spørgsmaal og gjorde sit til at faa dem
løst. Her har Danmark ham meget at takke
for. Aldrig sparede han sig selv, altid
gjorde han et personligt Arbejde. Da
Hedesagen var ved at blive saa forkludret, at snart
den Dag kunde være nær, da ingen vilde
have med den at gøre, stillede han sig med
sin Persons Autoritet i Spidsen. Maaske en
Eftertid vil sige, at han fra Politikernes
Lejr var den første, der havde Blik for
Grønlands Betydning for Danmark; han
havde med beundringsværdig Energi sat
sig ind i hele den foreliggende Litteratur;
men det nyttede ham kun lidet, fordi ban
i 1924 søgte at løse Problemerne paa den
Maade, der nu laa nærmest for ham: ved
et Kompromis. Overfor Norge var hele
hans Politik kun paany en Bekræftelse af,
at han ikke var sig selv, d. v. s. blev
usikker, naar han kom udenfor det vante
Omraade. Midt under Verdenskrigen var han
den første i Folketinget, som med Henblik
paa Sydgrænsen talte om Haab, der var
saa store, at de næppe turde tænkes
opfyldt. Vendingerne var dunkle, men man
var bag den formelle Uangribelighed
ganske klar over deres Mening. Bange for sit
Ansvar var han aldrig og han lod ikke
Ængstelse diktere sine Raad. Tværtimod
holdt han af som ægte Jyde at sætte Ryg
til og tage Stødet af. Som da han i 1920,
i den stille Uge tilmed, opfordrede Højre
og Venstre til nu at gaa kraftigt frem, da
Kongen, vistnok tilskyndet dertil af J. C.
Christensen, gav Ministeriet Zahle
Afsked.

Fejl havde denne Månd i Massevis, men
trods dem var J. C. Christensen en Månd
helt udenfor det almindelige danske
Format. En imponerende Dygtighed, som i de
sidste fyrretyve Aar øvede en større
Indflydelse paa Landets Historie end nogen
anden. At han trods alt ikke naaede helt

424

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:03:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1932/0468.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free