Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Norsk Front imod Kulturkrisen. Af Ove Lundbye
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ove L n d b y e
at kunne handle — og de vil hjælpe andre
dertil. De har alle følt, at Grunden
vaklet-under vor Existens, de gennemlever selv den
aandelige Krise, som ligger under den
økonomiske, politiske og sociale.
Det er naturligt, at denne Krisestemning
— og Kampen for at overvinde den — træder
stærkest frem i de Lande, der er hærget af
Krigen og dens Følger, og mest i Tyskland.
Men ogsaa i de nordiske Lande mærkes den;
og den skal sikkert inden længe blive
mærket mere.
Den danske Ungdom synes ikke i nogen
større Grad at føie sig foruroliget. Danmarks
Præstegaardsidyl lever endnu, omend i lidt
ændrede Former; man følger naturligvis
med Tiden, kender det moderne Gloseforråd,
følger Moderne, men den nagende Følelse af
Alvor, af at selve Existensen staar paa Spil,
mærkede man indtil fornylig ikke meget til.
Hos en og anden maaske, som Jak. Paludan,
men egentlig er det først med Marcus
Lauesen (»Og nu venter vi paa Skib») og nu
sidst Nis Petersen (»Sandalmagernes Gade»),
man har følt, at den store Kulturkrises
Alvor ogsaa banker paa vor Dør. I Sverrig
synes den »Generationernes Kamp», der er
saa typisk for Tiden efter Krigen, at have
taget overordentlig skarpe Former; en
betydelig Del af Ungdommen hylder de »nye»
Idéer og praktiserer dem, under Slagord som
»Moderne Hedenskab» og »Livsdyrkelse». I
et af Sven Stolpe redigeret Tidsskrift har de
mest levende af de unge deres Talerør,
deriblandt naturligvis Stolpe selv. Med hele sin
Sjæl har han været med i »den moderne
Ungdoms Oprør»; han hænger endnu fast
derved. Men allerede er der ikke meget mere
end Formen tilbage deraf, Tonen,
Bevægelsen, det lidenskabelige Udtryk; under og bag
denne Oprørsgestus er Tvivlen og
Ængstelsen begyndt at nage: er man ikke gaaet for
vidt? Hvorledes tæmme de frigjorte
Instinkter? hvor er den Lykke blevet af, som skulde
komme til de unge, naar alle de gamle, hule
Fraser om Religion, Moral, o. s. v. var fejet
paa Møddingen? I hans sidste Roman »Feg»,
der i kunstnerisk Henseende ikke staar Maal
med »I dödens väntrum», er den fortvivlet
oprevne Undertone blevet stærkére og
virker overordentlig gribende. I
Essaysamlingen »Livsdyrkare» (Bonnier) vakler Sven
Stolpe paa den besynderligste Maade mellem
Begejstring for den unge
»Livsdyrker»-generation, som maaske endnu kun Kammerat-
skabsfølelse, Trofasthed og Ridderlighed
hindrer ham i at bryde med — og en
vægtig Kritik af disse samme Livsdyrkere, der
saa tydeligt vil ødelægge alt omkring sig og
sig selv med, om de ikke bremses. Stolpe
haaber paa en Synthese mellem gammelt og nyt.
Men den Slags impotente Løsninger er
naturligvis umulige, som al Erfaring viser
—-og ogsaa vil vise den kloge Sven Stolpe, hvis
rene og stærke Sandhedstrang sikkert vil lade
ham søge Løsningen i andre og mere
virkelighedsnære Retninger.
Det har ligget nær i et svensk Tidskrift at
søge Tilknytning til svenske Forhold, naar
der skal gøres Rede for de tilsvarende
norske. Baade »Livsdyrkersekten» og Sven
Stolpes endnu saa forsigtige Reaktion imod
denne er klare Udtryk for en brændende Trang
til at komme i et sandere og ærligere Forhold
til Tilværelsens virkelige Værdier end den
foregaaende Generation. I Norge finder man
det samme fremherskende Træk; men der er
dog væsentlige Forskelle fra Sverige —■ for
slet ikke at tale om Danmark, hvor
»Kampen for en Livsanskuelse» kun har givet sig
ganske sporadiske Udtryk.
Det ser for en Udenforstaaende ud, som
om Norge ikke har haft nogen
Generations-strid værd at tale om, idet »den nye
Naturalisme» — kært Barn har mange Navne
•—-ikke synes at have faaet samme Karakter af
bevidst Overbevisning, ja Religion, som i
Sverige. Et stærkt konservativt Præg finder
man derfor fremherskende i den norske Kamp
for en Livsanskuelse, saaledes at forstaa •—•
thi Ordet »Konservatisme» er jo lige saa
tvetydigt som alle andre Betegnelser af den
Art —■, at man søger at bevare Værdier, som
gennem mange Aarhundreder har været
Grundlaget for europæisk Kultur. Man
finder dernæst, at disse Bestræbelser ikke bæres
frem af- nogen »Generation», ja at der
overhovedet knapt nok kan tales om nogen
»Bevægelse», men derimod om en Række
Forfattere, yngre og ældre, hvis Bestræbelser
uden synderlig gensidig Paavirkning er
rettet imod beslægtede Maal. Endelig har disse
Bestræbelser ikke i Norge det polemiske
Præg, der i Sverige præger de Forfattere,
der deltager i Generationskampen.
Dersom man mener, at ens egen Tid er paa
Afveje, er den mest umiddelbare Reaktion
den, at man vender sit Blik mod Fortiden
600
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
