Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Norsk Front imod Kulturkrisen. Af Ove Lundbye
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ove L ti n d b y e
mod store og skønne Perioder i Fortiden er
en vidunderlig Hvile for det moderne
Menneske; men Fortiden kan ikke bringes
tilbage, og bør ikke, thi vi har siden da vundet
Værdier, som ikke bør forkastes, fordi vi har
misbrugt dem. Mod Charles Kents Tillid til
den individuelle Samvittighed kan anføres
hans egne Ord om Luthers Tillid til den
subjektive Tro: »Den Illusion ligger nær, at man
fuldbringer Guds Vilje i Verden, mens man
i Virkeligheden drives af noksaa tvilsomme
Bevæggrunde». Kent synes selv at være klar
over Faren, og støtter derfor — stærkt
rationalistisk indstillet, som han er — det
moralske Imperativ ved at gøre det til
Fornuftens Stemme; men han strander derved paa
det Skær, at dersom Moral er Fornuft, er den
ikke Moral. »Menneskelighedens» Ideal lider
af to væsentlige Mangler: det bygger paa et
falsk Begreb om Menneskets Natur som
noget fast og afgrænset, mens Menneskets
Væsen netop er at være »ein übergang und eine
Brücke» (Nietzsche); og Menneskeaandens
egentlige Særkende er netop Erkendelsen af
faste Normer og Værdier over Mennesket og
som Maal for dets Stræben. Og endelig
Religionen, baade Ronald Fangens og Sigrid
Undsets: Selv om ogsaa netop det moderne
Menneskes dybeste Længsel maaske tager
denne Retning — hvorledes tør han, for hvem
saa mange Illusioner er bristet, tro paa, at
ikke dette er den sidste og største?
Men trods alt: en Løsning, en Redning
maa findes. Vi har omtalt nogle tidstypiske
norske Forsøg derpaa. Skulde en
Fællesbetegnelse findes, vilde »Humanisme» næppe
være den rette; thi som den russiske Filosof
Berdjajev siger: »Les voies de l’humanisme
sont aujourd’ hui toutes parcourues, il s’agit
de le surmonter.» Snarere vilde maaske
Objektivisme træffe det rette.
Skal Europa have Haab om at komme
frelst ud af det Favntag mellem Rusland og
Amerika — de to Kulturkrese, der
sandsynligvis vil bestemme det kommende
Aarhundredes Historie — kan det ikke søge sin
Redning i nogen ny Form af den gamle
Vildfarelse, saaledes som Fascisme og Nazisme er
det, men alene i en Objektivisme som den paa
de foregaaende Sider antydede. I Arbejdet
paa at forme en saadan vil de nordiske Folk
ifølge Temperament og Kultur kunne gøre
en Indsats, der ikke vil være uden Betydning
for Europa. Dog, ikke Bevidstheden herom
skal lede Arbejdet — thi hvad betyder
Europa? — men alene den Mennesket
iboende Trang til, trods alt Selvbedrag, at
finde en evig Sandhed og faste Værdier. —
København, maj 1932.
610
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
