- Project Runeberg -  Ord och Bild / Fyrtioandra årgången. 1933 /
106

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Ny dansk Lyrik. Af Kjeld Elfelt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kjeld

Elfe It

Man forstaar, hvorfor Digteren netop nu, i
en alvorlig Tid for ham og os andre, maa
mane Barndommens Billede frem i den store
skinnende Glaskugle. Det er vist ikke for
meget sagt, at det er længe siden Valdemar
Rørdam har skrevet en saa inspireret Bog.
Et Sind kommer susende, et rigt Sind kommer
brusende ...

2,

Johannes Wulffs Digtsamling: Sange
fra Jorden, der kom hen under Jul, blev
ogsaa en glædelig Overraskelse. Det var vist
en Roman, der i sidste Øjeblik blev erstattet
med disse Digte. Ingen vil falde paa at sørge
over den Ting. Johannes Wulff har i de
sidste Aar skrevet et Par Romaner, »Elskovs
Under» og »Det gode Land», der ikke fik
nogen helt gunstig Modtagelse og forøvrigt
heller ikke fortjener mere end de fik. Derfor
var »Sange fra Jorden» et heldigt Bytte.

Siden »Kosmiske Sange» og »Nyt
Harpespil» har man ikke hørt hans Salmestemme
saa tydeligt, saa bedrøvet, saa inderligt som
her i »Sange fra Jorden». Det, man hører,
er Salme og Sang; det er Barndommens
religiøse Tungetaleri og Fløjtespillersorg. Det
Afsind, der taler mellem Linierne er den
fortvivlede Klogskab, der er i alt lyrisk Afsind.

Digtsamlingen er meget blandet: Komik
ved Karnevalstid følger efter Bønner om Fred
i Sjælen og Sorg over de adskilte Elskende.
Alen selv om det svækker Helheden, gør det
Bogen mere varieret. Det er ligemeget, hvad
han rører ved, det er ligemeget, hvad han ser
paa, det faar pludselig Melodi og ny Glans.
»Fyldningen i vor Dør og Hængslerne tager
vi af»; vi træder ud i en renere Luft, fylder
Lungerne og flyver derhen, hvor han befaler,
der, hvor Sol og Maane og Stjernerne gror
Side om Side med sære Himmelblomster.
Digtet »Moder Liv», er en vidunderlig
Improvisation paa Orgel, synes jeg. Han
forstaar at gemme en vis Kummer i selve
Rytmen, der faar Læseren til at sukke — kan
man lade være med at sukke over
Tilværelsens uanede Muligheder, naar man læser disse
fire Linier ?

Dine Døgn er som duvende Dønningers Ro
over Havenes dybe Ørkner,
jeg takker for fløjtende Himles Væld
og for Duggen, der drypper paa Jorden.

Det vil desuden blive svært at finde en ung
Lyriker der — som han -—■ kan melde om
Efteraar i nogle faa Strofer, saa det kribler i

Hjertet, saa Løvet græder, og den gamle Eg
bliver spaltet af Lynet. Og naar man
kommer til de egentlige »Salmer», bliver man
ogsaa overrasket. De er baade nænsomme i
Tonen og vældige i Følelsen med en Klang af
den Ewald, der var Orkanernes Digter, og af
Salmebog. Den Dødsangst der er i Ordene,
forvandler sig til en kort, fortrøstningsfuld
Livsglæde, der igen maa grue, hver Gang
Foden støder mod de hældende Kors og de tuede
Grave.

I sidste Halvdel af Bogen træffer vi
Digteren i den fugletonende Skov. Han skriver,
som alle Lyrikere, om Foraarets Komme. Hos
Johannes Wulff faar det stilfærdige Vers en
lige saa stilfærdig Klang, der minder om
Brorsons fortrøstningsfulde Forventning. Det
gælder især »Forventning om Vaar» :

Kommer Luftning sval med Solskinsynde,
saa den Kvidresang kan snart begynde,
kommer salig Sol og blide Stjerner,
Rug og Græs og Duftehø og Kerner?

Derimod er han helt uigenkendelig, naar
han digter med kluntet Ynde og
tilsyneladende kejtet om sin stjaalne Overfrakke, om en
Karnevalsnat eller om den salige Sporvogn,
der nu slingrer gennem Himlen paa sine
herlige Skinner af Guld. Det havde maaske
været bedre at gemme disse humoristiske Digte
til en anden Gang. Salmerne vilde have staaet
stærkere. Men man kan alligevel ikke nægte,
at »Sange fra Jorden», som den nu engang
er, er en Bog med Fylde og Fantasi. Det
hænder, at man af og til under Læsningen
lover sig selv, at man aldrig mere vil spilde
sin Tid med at læse Prosa — tør og træet
Prosa. »Sange fra Jorden» beviser, at
Johannes Wulff har et baade charmerende og
alvorligt Talent.

3-

Med Per Lange flyttes man hurtigt til en
helt anden Verden. Han lever under en
anden Himmelkugle end Johannes Wulff. Hans
Sind er et helt andet; han synes at befinde
sig vel i en Have, hvor Lyset er køligt, hvor
Øjet glæder sig over kølige, slanke Linier,
klippede Træer og Renhed. Per Lange taler
ikke meget. Det er adskillige Aar siden, man
sidst hørte fra ham. Og naar han endelig
aabner Munden, da lyder hans Ord som den
ensommes Tale med sig selv. Naar man har
læst Orfeus, er man klar over, at der næppe
findes nogen finere, mere asketisk-klassisk
Lyriker blandt de unge end Per Lange. Han

106

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:04:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1933/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free