- Project Runeberg -  Ord och Bild / Fyrtioandra årgången. 1933 /
130

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - København—Malmø for hundrede År siden. Af Julius Clausen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Julius Clausen

Danmark af hænde og knyttedes for hver
dag nærmere til Sverige. Afstånden
mellem København og Malmø var til trods
for de fire små mils sørejse bleven meget
stor. Ja, der var egentlig ingen conflux
mere. Sverige var den officielle fjende.
Endnu så sent som i 1836 kan man i en
fortælling »De Sammensvorne» af den
danske forfatter Carl Bagger læse
følgende, da han vilde forklare og
retfærdiggøre Polakkernes opstand mod Rusland:
»Jeg sætter at Danmark ved en eller
anden ulykkelig statsrevolution var bleven
lagt under det svenske scepter, at
nationens nationalitet var bleven hæmmet og
forfulgt; at alle vi, som leve nu, var
blevne berøvede fortidens ejendommelige
mærker, vildmændene i våbnet og danebroge
till banner, ja vort kære sprog tildels —
mon da ikke Danmark vilde have gjort
mod Sverige, hvad Polen gjorde mod
Rusland?» Naar Carl Bagger her nævner
Sverige, er det tydeligt nok, fordi han har
været opfødt med den forestilling, att
Sverige var arvefienden. Det lå ham i blodet.

Det skulde snart blive anderledes.
Enkelte Danske som Chr. Molbech, den unge
Heiberg, Historikeren Jens Kragh Høst
havde endnu, mens der var krig mellem
landene, besøgt Stockholm og erhvervet
sig svenske venner, men det betød så lidt.
Molbech korresponderede med Atterbom,
også med enkelte lærde herrer i Lund;
men det var altsammen indenfor de
lærdes kres og berørte ikke større krese.
Oehlenschlæger var vistnok ikke ukendt i
Sverige; men der var kun få, der læste
nabolandets sprog in originali, og af hans
værker var først »Axel og Valborg»
bleven oversat i 1811, »Hakon Jarl» i 1817
og »Aladdin» i 1819; først ti år efter
kommer »Helge» og »Sanct
Hansaftenspil» på svensk. Grundtvig fandt ingen
oversætter i Sverige, så lidt som hans
svenske paralel Per Ling fandt det i
Danmark. Geijer havde i sin og Afzelius’ folke-

visesamling i fortalen peget på folkevisens
fællesnordiske ånd; men Geijer var også
så godt som ukendt i Danmark. Kun om
Bellman og Tegner vidste man lidt bedre
besked. Bellmans melodier var gået over
i danske visebøger. Rahbek havde i 1821
under titlen »Konfirmanterne» oversat
Tegners »Nattvardsbarnen», og i 1826
udkom en oversættelse af »Frithiofs saga».
Men det var kun enkelte svaler, og biskop
Reuterdahl kunde med god grund skrive
i 1832: »För få år sedan var den danska
litteraturen synnerligen litet kand.»

Men i disse år skete også et stort
omslag i det gensidige bekendtskab.
Foreløbig dog kun mellem København på den
ene side, Malmø-Lund på den anden. Og
det var ikke ånden, men »ångan», som
havde størsteparten af æren for at Danske
og Skåninger kom i nærmere forbindelse
med hverandre. Den i 1821 i København
stiftede studenterforening havde siden
1824 nu og da havt en svensk student som
gæst; men det var dog en sjælden
begivenhed, der noteredes i protokollen som en
antegnelsesværdig visit.

Så var det, at Danmarks første
dampskib »Caledonia», der var erhvervet i 1819
og hidtil havde sejlet i ugentlig fart på
Kiel og sommersøndage ud til Bellevue,
en juni-søndag i 1828 gjorde sin første
rejse tvers over Sundet til Malmø. Da det
var første gang et dampskib kom ind til
Malmø havn, vakte »Caledonia» den
største opmærksomhed. Rigtignok måtte
dampskibene ikke lægge til bolværk af frygt for
ildsvåde, men alt hvad der i Malmø kunde
opdrives af robåde, sejlede ud til skibet.
Begejstringen og overraskelsen var stor.
Ved afskeden råbtes hurra og gaves
kanonsalut. Næste søndag gik »Caledonia»
til Landskrona, og de følgende helligdage
igen til Malmø. Det var en begivenhed.
Først næste år kom dog en regelmæssig
dampskibsforbindelse — eller paketfart
som det kaldtes — igang med fart to

130

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:04:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1933/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free