Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - København—Malmø for hundrede År siden. Af Julius Clausen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Julius Clausen
ber og følelser? Man påstår, at navnlig
Skåningerne skulde føie deres slægtskab
med de Danske og betragte disse med
endel gunstige øjne; også påstås der, at
Oehlenschlægers digte og værker have havt
betydelig indflydelse på de Svenskes
dannelse. Imidlertid er det dog ikke ene
Skåninger, men også de øvrige egentlige ( !)
Svenske, der kommer i forbindelse med os
i denne tid, som ere glade. I alt fald
tvivler jeg ikke på, at den nøjere og ydre
samkvem mellem landene, dels med
dampskibene, dels med den faste paketbåd, der nu
går to gange om ugen fra København til
Malmø, vil bidrage til en forening, der
især m. h. t. literaturen vil være til alles
gavn.»
Københavnerne måtte nu revanchere sig
ovenpå så megen venlighed. Men
Danskerne har nu engang ikke Svenskernes
arrangementstalent og stilsans. D. 28. Juni
kom 300 Svenske fra Malmø sejlende til
Bellevue ved Klampenborg. De blev
modtagne af endel studenter, førte omkring
og derpå igen bragt til Bellevue, hvor der
var arrangeret en kold middag. En
udenforstående beskriver dagen således : »Igaar
været ude med min ven Hertz ved
Bellevue ; vi stod der 3^2 time. I den tid hørte
vi sange af Oehlenschlæger til Svenskens
ære; item skåler drikkes, brokker af taler,
og så glas og hatte falde ud af vinduerne.
Siden gik de op i Dyrehaven. Hvor de kom
råbte de danske skræddere og skomagere,
der aldrig før havde hørt Tegnérs navn
nævne, hurra for ham. For vore øjne
præsenterede Tegnér sig med et rødt
aufge-dunstet, bondeagtigt ansigt, lignende en
landsbypræst. Endelig kl. 10 gik de
ombord. Hurraskrig og kanonslag under
indstavningen i ’Caledonia’ og ’Dania’, der
afgik på samme tid.»
Næste søndag kom Svensken igen til
Bellevue, men denne gang var nyhedens
interesse ikke så udpræget. Der var kun
mødt få til at tage imod dem. Tegnér med
familie lejede sig et værelse i Bellevue og
gjorde sig privatim til gode, hvorefter de
spaserede i Dyrehaven. Ud på
eftermiddagen kom Oehlenschlæger fra taffel på
Sorgenfri. Han anbragte sig i et konditortelt
på Dyrehavsbakken, og da han hørte, at
Tegnér opholdt sig nede ved kilden, blev
et ungt menneske skikket ud for at hente
ham op.
Samme efterår var for første gang en
samling svenske professorer gæster i
Studenterforeningen i København.
Den danske digter St. St. Blicher, der
var en af de første danske, som drømte
skandinaviske himmeldrømme, havde til
sine fester på Himmelbjerget i Jylland,
også kaldt på de Svenske — men de kom
ikke, og hans smukke drømme gik ikke i
opfyldelse. Den folkelige skandinavisme blev
ikke til mere end bedre forståelse mellem
Svenske og Danske ovenpå halvandet
hundrede års fjernhed og mistænksomhed;
og anderledes kunde det vel heller ikke
blive med den nordiske almues daværende
ringe åndelige udvikling. Derimod lagdes
nu grunden til den
studenter-skandina-visme, som udfoldede sig i 1840erne. Thi
i løbet af det foregående årti var der
efterhånden kommen en vis flugt i
Skåningernes Københavnsrejser. I 1837 havde
et større antal Lundensiske professorer
besøgt »Nordens Athen» (som det hed
med svensk eufemisme), og vinteren 1838
blev den gryende Skandinavisme en god
allieret. Isen bandt i flere måneder
Øresundets bølger, den »gyngende landevej»
blev til en fast, thi dengang fandtes
hverken isbrydere eller skruedampskibe. Da
begyndte en formelig valfart mellem de to
kyster. I begyndelsen af februar kom
halvfemtehundrede Svenske vandrende fra
Helsingborg til Helsingør; og da et mindre
selskab senere i samme måned gentog
isvandringen, arrangerede Helsingørianerne
et festmåltid på »Hotel Øresund», hvor
der holdtes skåltaler, og borgmesteren t il—
136
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
