Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Nordmenn og norsk språk i Amerika. Av Didrik Arup Seip
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Didrik Årup Se ip
Forholdet blir videre komplisert ved at
også de andre nordiske språk, især svensk,
ofte blander sig med den norsk
nordmen-nene bruker. Og så hertil blandingen fra
engelsk! Den blanding eller »miksing»,
som så ofte blir harsellert både her i
Norge og der over, men som til tross for det
er så helt igjennem naturlig, ja
naturnødvendig. Engelsken trykker på utenfra og
innenfra. Alt de første innvandrere tok op
mange engelske ord. De kom ofte fra
primitive bondesamfund. Mange hjemlige ord
og uttrykk var bundet til dette samfund;
de hadde ikke med sig ord for ting eller
begreper som hørte hjemme i
bysamfundene eller i et mer almenkulturelt miljø.
Når bonden kommer til byen og ser gater
og parker, sporvogner og store butikker,
nye former for levevis, lager han ikke nye
ord for det nye, men tar ordene der han
får dem. Slik måtte norsk-amerikaneren
naturnødvendig ta op ord som store, street,
car o. s. v. I andre tilfelle var tingene i
Amerika så ulike dem i Norge at han fant
det nødvendig å bruke engelske ord om
dem. Derfor sa han fence for g jer de, stable
for fjøs, barn for låve o. s. v. Stundom
gav han de engelske ordene en lett norsk
farve, som når settlement blev til
settla-ment.
Karakteristisk for hvilken språklig
inn-stilling de eldste innvandrere fikk, er
oplysningene i et brev fra Olaus Duus til
hans far, datert 1856 (nu i
Historiografisk samling, Oslo; det er professor
Ble-gen, som har gjort mig opmerksom på
det): »Hvad Sproget angaaer, saa I use to
speak it with boldness, skjønt jeg endnu
ikke har faaet læse Grammatik og følgelig
taler meget curiost; men Jankeerne ere
paa Grund af den store Indvandring af
Fremmede saa vante til at have deres
Sprog radbrækket af Udlændinger, at de
roser mig for mit usædvanlige gode Sprog.
»Hver Fugl synger med sit Næb» hedder
det i Norge, og her kan man sige Hver
Fremmed taler sit eget Sprog. — Jeg
kjørte for en Tid siden med en Nordmand, der
af en Amerikaner blev spurgt om han
hadde Hø at sælge og om prisen paa
samme, hvortil han svarede: »Jes Sir, I have;
de price is 4 Dollars, naar ye take ut paa
de slough.» Han havde været her i 16 Aar,
saavidt jeg veed. Ja vi Norske tale et
underligt Amerikansk, og dog sige
Yankeer-ne, at der ei gives nogen Nation, der tale
saa godt som vi. Og hvorledes tales ikke
Norsken her! Vort norske Sprog er saa
opblandet med amerikanske Ord, at jeg
var ganske ærgerlig ved at høre det, da
jeg først kom hid. Aldrig høre vi Ord som
Hvedemel, men i dets Sted flour; aldrig
Gjerde men fence; aldrig Lade men barn;
aldrig Stald men stable; er en Hest
gar-sprungen, hedder det paa
norsk-iameri-kansk »den jomper (jump) fence» og saa
videre. Møder Du en Norsk paa Vei og
Du har taget Feil af Veien, vil han, hvis
han er en Fjeldmand, svare paa dit
Spørsmaal om Veien omtrent saaledes: »Du har
tækje wrong road. Du lyt tørne rundt
igjen og tækje de first left hand road.»
O. s. v.
Når første generasjon tok op slike
engelske ord i sin norsk, kom neste
generasjon til å tro at ordene var norske. De
brukte dem med god samvittighet og
oftest uten noen følelse av at det ikke er
norske ord de bruker. Professor Flåten
ved St. Olaf College fortalte mig at han
ofte i sin barndom hadde undret sig over
at norsk og engelsk hadde så mange
felles-ord. Først senere da han hadde stydert
språk, gikk det op for ham at det var
engelske ord han brukte i norsken. En
bondegutt brukte i samtale med mig
amerikanske ord som bluff (i betydningen
bakke) i norsk amerikansk uttalt blaff
med norsk a; da jeg sa det ikke var norsk,
innvendte han at han hadde lært det av
sin bestefar, som hadde kommet fra
Norge.
258
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
