Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Kaj Munk og »Ordet». Af Kjeld Elfelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V e d e r sö Præstegaard.
Kaj Mti n k o g )) O v de t»
Af Kjeld Elfelt
.VIS MAN ABSOLUT
FORLAN-ger, at en Skribent skal være original for at
gøre sig förtjent til Digternavnet, er Kaj
Munk blot en snedig, dramatisk Kompilator.
Hvis man vil have den store Ulejlighed, der
følger med Arbejdet, kan det lade sig gøre
at bevise, at han har hentet sit Stof snart
hos Shakespeare og Francis Hackett, snart
hos Henrik Ibsen, Bjørnstjerne Bjørnson
eller Søren Kierkegaard. Men i Litteraturen
afhænger Bedømmelsen heldigvis ikke saa
meget af det plyndrede Stof som af den
Brug, Digteren gør af sit Bytte.
Da Kaj Munk for nogle Aar siden
debuterede paa Det kgl. Teater med et historisk
Skuespil om Herodes — En Idealist — faldt
Stykket med et Knald, der desværre var
forholdsvis lydløst. Forfatteren erklærede fra
sin Præstegaard i Vedersø med en vis
snerrende Bitterhed i Stemmen, at Stykkets
sørgelige Skæbne absolut skyldtes Teatret. Af-
færen endte med en komisk-heroisk
Anmelderkrig, hvor de stridende Parter ikke
kunde blive enige om, hvorvidt Kaj Munk var
en dramatisk Dilettant, et Barn, en Nar
eller et Geni.
I Fortalen til det næste Skuespil — I
Brændingen — der blev kasseret af Det kgl.
Teater, beskæftiger Kaj Munk sig stadig med
sine Skuespils triste Skæbne og med
Spørgsmaalet om, hvordan Skylden bedst lader sig
fordele. »Den, hvis Lod det blev», skriver
han, »at være Dramatiker i Danmark i 1929
har den stolte og styrkende Bevidsthed: at
han maa stole paa sig selv helt og ene; paa
sig selv og sit Kald. Romanforfatteren har
Læsere til at stive sig af; Lyrikeren finder
altid Omtalere, Stipendier staar aabne for
den videnskabelige Skribent. Den, der
skriver Skuespil, har Teatret til at refusere dem,
Forlag til at udgive dem for Penge —
derudover intet.» Men hvis er Skylden? Fejlen
Kaj Munk: Ordet. Nyt nordisk Forlag.
284
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
