Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Nogle Relationer mellem svensk og dansk Teater. Af Robert Neiiendam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Robert Neiiendam,
line Muller, som ved Festforestillingen
repræsenterede Landets gamle Sangkultur.
Gustaf den Tredje havde foræret hende en
Villa ved Drottningholm, paa hvis
Hofteater, det nuværende Museum, hun hørte
til de ypperste. Nogle Linjer, hun ved
Slutningen af sin Bane sendte K. L.
Rahbek, røber, at hendes Sprog var den
mærkeligste Blanding af en Art Dansk og
Svensk: »Min længsel æfter at innu se
mid ælskede fødeland ær stor, mæn
haabet at innu en gang faa en pærmision paa
en kaard tid ær al min trøst, og vor
løglig skal jeg da blive, nær jeg i dæres
sælskab faar se de danske skuespei, se dæres
fræmsteg, høre dæres dom og mæd glæde
ræge kransen tel mine gamle kammerade,
ti Gud ved, avensye ende fendes i min sjæl.
Jeg ælsker min konst aaver ald i værden
og skal det glæde mig at fende dæn i
fuldkommenhed i de tæmpel, dær jeg sælv ær
aapammet.» Caroline Müllers Navn
nævnes med Ære i svensk Teaterhistorie, og et
dejligt Portræt af hende — det bedste,
som findes — malet af Jens Juel, hænger
paa Det kgl. Teater i Stockholm, hvor
hun døde i 1826.
Vi skylder det gustavianske Teater, at
Antoine Bournonville kom til Norden. Han
var Balletmester i Stockholm og optraadte
under en Orlov som Gæst paa Det kgl.
Teater i København. Kendt med
Forholdene dér var han fra sin svenske Kollega,
Solodanser Dahlén, (Stamfaderen til
Brødrene P. A. og Vilh. Rosenberg samt
Skuespillerinden Fru Sophie Walleen),
som kort i Forvejen fordrevet fra
Stockholm havde søgt Tilflugt i den danske
Hovedstad. Under Opholdet i København fik
Antoine Bournonville Meddelelsen om
Gustaf den Tredjes Mord, hvorved hans
Stilling i Stockholm blev usikker, og han
besluttede da at forblive i København, hvortil en
Kærlighedsforbindelse yderligere bandt
ham. Men hvor fortrinlig hans Gerning
som Solodanser og Mimiker end blev, saa
var dog hans væsentligste Indsats Sønnen,
August Bournonville, som altsaa skyldte
en Tilfældighed, at han blev født i
Danmark. Uden ham havde det danske Teater
ikke ejet en national Ballet, hvortil han
iøvrigt ofte — ligesom især J. L. Heiberg
til Vaudevillerne — laante Melodier fra
Bellman. Den ældre Bournonville fortalte
sin Søn om »Nordens Anakreon», som han
havde truffet i Stockholm. Han skildrede
ham som »en fin beleven Månd, der,
uagtet ban var en søgt og velkommen Gæst
ved alle glade Lag, aldrig drak mere, end
at han ved Maaltidets Slutning var i Stand
til at improvisere de yndigste Smaadigte».
Udfra Faderens Erindringer komponerede
August Bournonville Balletten »Bellman
eller Polskdansen paa Grønalund», som
med Mesteren j Titelrollen gjorde stor
Lykke baade i København og i Stockholm,
ved hvis kongelige Teater August
Bournonville var Intendant i tre Aar, og hvor hans
fortrinligste Elever gav Gæstespil — ja,
en af dem, S. H. Lund, var endog i mange
Aar Balletmester ved Operaen og
Danselærer ved det musikalske Akademi. August
Bournonville talte Svensk ligesaa ypperligt
som Dansk og Fransk, og hans Gerning i
Stockholm blev, vidner den svenske
Teaterhistoriker Dr. Nils Personne, »av en
mycket stor betydelse för den svenska scenens
utveckling». Ludvig Josephson kaldte den
rentud »välsignelsebringande». Det var
ikke alene Operaen og Balletten, han
beskæftigede sig med, men det lykkedes ham
ogsaa at gennemføre et naturligere Spil i
Komedien og Konversationsstykket. Sine
Erfaringer om Forskellen mellem Teatret
i de to Lande opgjorde August
Bournonville saaledes: »I Danmark, hvor Teatret
staar i høj Anseelse, river man gerne ned
paa Talenterne og holder Forfatterskabet
i Ære. De Svenske undervurderer derimod
Teatrets Betydning, men elsker personlig
deres Kunstnere og negligerer
Forfatterne.» Hans indsigtsfulde Meninger om
404
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
