Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Nogle Relationer mellem svensk og dansk Teater. Af Robert Neiiendam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Robert Neiiendam,
August Lin d b e r g som Hamle t.
ter udgav sin dygtige Bog »Fremmed
Skuespilkunst» var ikke een Svensker
omtalt, og nogle Aar efter skrev han med
Rette, at om »Stockholm laa i Nordpolen,
kunde man ikke vide mindre om dens
Kunst». Dog, dette Dødvande forvandlede
August Lindberg til Liv ved sin
Tilsynekomst i 1883. Begivenheden er vel værd
at mindes nu i Halvtredsaaret, thi den
havde meget Nyt i Følge. Han brød
igennem som Hamlet, der dengang ikke var
opført i København i mere end 25 Aar, og
siden virkede han som Foregangsmand for
Henrik Ibsen og Bjørnstjerne Bjørnson,
idet han under stor Opmærksomhed frem-
førte »En Handske» og især
»Gengangere» ; begge Skuespil havde Det kgl.
Teater kasseret. I København vandt han fuldt
ud den Anerkendelse, som Stockholmerne
kun knebent ydede ham, vistnok fordi han
aldrig naaede at faa Dialekten fra sin
Fødeegn, Dalarne, helt fjernet. August
Lindberg havde Modet og den blanke
Klinge, og han virkede overordentlig virilt
ved sin baade hærdede og sluttede
Personlighed, sit gennemarbejdede Spil og sin
plastiske Skikkelse. Hans Selskabs
Opførelse af »Gengangere» 1883 paa
Folketeatret var en Bedrift; det dengang
forkætrede Drama gaves for ti fulde Huse
og beviste sin Alvor og Mening;
Opførelsen betød en stor Oprejsning for Henrik
Ibsen, og Lindberg fejredes af 200
Mennesker ved en Fest, hvor Edv. Brandes
var Hovedtaleren. Ofte kom Lindberg
igen, og altid havde hans Ildsjæl noget
interessant at byde paa. Sidst han var i
København, i Begyndelsen af dette
Aarhundrede, foredrog han uden at benytte Bog
Shakespeares »Stormen».
Men for sin store Landsmand August
Strindberg var Lindberg ingen
Stridsmand i København. Digterens Mystik
harmonerede vist ikke med Skuespillerens
klare Aand. Strindbergs sceniske Fødsel
i den danske Hovedstad skyldtes Edv.
Brandes og Skuespilleren H. R.
Hunderup, hvis stoiske Ro virkede velgørende
paa Digterens forpinte, oprevne Sind. Han
var paa den Tid hadet af de herskende
literære Kredse i Sverige og havde derfor
søgt Tilflugt i Danmark. Intet Teater i
Norden vovede indtil 14. Novbr. 1887 at
opføre »Faderen», og ingen Forlægger
havde turdet udgive Stykket, som to af den
literære Verdens Største, Zola og Ibsen,
siden kappedes om at rose. Saa fandt
omsider Begivenheden Sted paa Casino, og
en mere uskikket Scene for denne dybe,
menneskelige Tragedie kunde næppe
tænkes. Alene Sammenstillingen paa Program-
408
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
