Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Nogle Relationer mellem svensk og dansk Teater. Af Robert Neiiendam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Robert Neiiendam,
Til Slut udtalte Digteren Haabet om, at
»När vi lemna er, låt oss så taga
Det glada hoppet med oss från er härd,
Att danska konstnärer rätt så snart må draga
Dit upp till oss på en gemensam färd.»
Ikke desto mindre skulde det vare tyve
Aar, inden et Ensemble fra Danmarks
Nationalscene gæstede Stockholm. Dr.
Karl Mantzius paatog sig i 1904 at
gennemføre den længe nærede Plan. Det blev
to festlige Uger med et udpræget dansk
Repertoire paa Programmet. Foretagendet
fulgtes med vaagen Interesse af den danske
Regerings daværende Organ »Dannebrog»,
som svensk Litteraturs gamle Ven,
Professor Otto Borchsenius, redigerede. Dr.
Mantzius talte om Holberg som
Grundlægger af den danske Skueplads foran
Opførelsen (paa Operaen) af »Jeppe paa
Bjerget» ; »Erasmus Montanus» og »Henrik og
Pernille» vekslede Aften efter Aften med
»Den kære Familie», »Hjælpen»,
»Skærmydsler» ; og »Genboerne», der engang
var faldet totalt i svensk bearbejdet
Udgave under Titlen »Lyckans galoscher», fik
en fortjent Oprejsning. Den svenske
Presse ydede Forestillingerne stor
Anerkendelse, og trods Sommervarmen mødte
Publikum talrigt; det havde navnlig
Lejlighed til at forny Bekendtskabet med en
fantastisk, komisk Fremtoning som Olaf
Poulsen og med Fru Betty Hennings, der
i sine yngre Dage havde fejret Triumfer
i Stockholm, hvor Kong Oscar var den
første blandt de nordiske Konger, som
hædrede hende. I 1890 gæstede hun og
Olaf Poulsen »Dramaten», og derfra drog
de med svensk Ensemble, hvori bl. a. Nils
Personne var, til Gøteborg og Kristiania.
Og da Fru Hennings i 1901 spillede Nora
i »Et Dukkehjem» i Berlin, udførte Nils
Personne Dr. Ranks Rolle. Næst Caroline
Walter er hun, Anna Larssen og Betty
Nansen de danske Skuespillerinder, som
har interesseret det svenske Publikum mest.
I de sidste tyve Aar har der været glæ-
delig Fremgang i Udvekslingen af
Kunstnere. Firs Aar gammel (1912) var den
ukuelige Charmør Gustaf Fredrikson
Gæst paa Det kgl. Teater, og selv om hans
Monolog-Façon virkede noget »historisk»,
blændede han dog som vittig og overlegen
Verdensmand, en typisk Aktør fra de
franske Konversationsstykkers Periode.
En anden central Kunstner i svensk
Teater, Anders de Wahl, har ved sin
charmerende Elskværdighed vundet mange
Venner i København, som dog desværre ikke i
tilstrækkelig Grad har set ham udfolde
sine Evner dér, hvor de er ypperst, i
Lystspillet. Den fortrinlige Karakterskuespiller
Emil Hillberg optraadte derimod aldrig i
Danmark, og Oscar Bäckström fik kun
ringe Glæde af at vise sin Falstaff paa en
dansk Scene: Den meget krævende Rolle
blev efter vor Opfattelse i hans Udførelse
til en Onkel Bræsig i »Landmandsliv».
Dog, paa Baggrund af Forholdene for
halvtreds Aar siden, da Stockholms
Teaterkunst, som Edv. Brandes skrev, var et
Nordpolen for Danskerne, er der nu
Udvikling at spore i Kendskabet. Adam
Poulsen var i tre Aar Leder af »Svenska
teatern» i Helsingfors, Johannes Poulsen,
Albrecht Schmidt, Poul Reumert og Bodil
Ipsen har givet Gæstespil i Stockholm, hvor
Johannes Poulsen ogsaa har virket som
Sceneinstruktør bl. a. af Sheridans
»Tadel-skolan», hvortil han benyttede Kopier af
gamle Dekorationer fra Drottningholm. Og
svenske Skuespillere som Viktor Sjöström,
Inga Tidblad og især Gösta Ekman
optræder nu maanedsvis paa de københavnske
Privatscener, men alligevel var Fru Pauline
Brunius (Beatrice i »Mycket väsen för
ingenting») saa sent som i 1931 den
første svenske Skuespillerinde, der optraadte
blandt danske Kolleger paa Det kgl.
Teater, som har bestaaet siden 1748.
Bekendtskabet er foregaaet langsomt, meget
langsomt. En kundskabsrig moderne
Teatermand som Dr. Per Lindberg udtalte for
412
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>