Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Liv og Literatur. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Liv og Lite rat u r
lige fra Husherren til Husjomfruen og
hendes forlovede!
Om en nyere dansk Digters personlige
Forhold til en anden kendt Familie fortæller
Anna Levins Mindebog Fra Herman Bangs
Joumalistaar (Gyldendal).
Over hans Ungdom laa der dybe Skygger.
Hans Faders Melankoli og Nervøsitet —
Udslag af manio-depressiv Psykose — tog
over-haand, en Katastrofe indtraf midt under en
Konfirmationshandling i Kirken, han blev
suspenderet og døde kort efter. Ogsaa
Moderen mistede Herman Bang tidligt, og
Livets Alvor lærte han grundig at kende. 23
Aar gammel søger han Ansættelse ved
»Nationaltidende» i et Brev til Bladets Udgiver,
C. Ferslew: »Sagen er, at jeg i de sidste
to Aar har maattet kæmpe for Livet. For to
Aar siden var jeg en lille, ukendt Student,
hvem Redaktionerne kun lo ud, naar jeg bad
om Arbejde. Jeg blev ved at kæmpe, jeg
troede kende mig selv og haabede, at der
maatte komme en Dag, hvor man ikke lo
mere.» Ferslew opsøgte allerede næste Dag
Bang i hans Hjem og skrev til sin unge
Datter, denne Bogs Forfatterinde, der opholdt
sig paa Montmirail: »Den unge Herman
Bang er blevet Feuilletonist ved Bladet og
gør endeel Lykke.»
Da den unge Anna Ferslew første Gang
stod overfor Bang, der kom paa Visit for at
bringe Fru Ferslew en Bog, blev Besøget
kort. Forsøg paa at faa en Samtale i Gang
bristede paa Grund af Forvirring. Et
Øjeblik efter tog han Afsked. »Men hans Væsen,
hans Skikkelse havde prentet sig dybt i min
Erindring.»
Og Anna Levin skildrer ham paa følgende
Maade: »Hovedet syntes for stort til det
spinkle Legeme, især var Baghovedet stærkt
udviklet. Det mørke Haar dækkede som en
uregelmæssig Fryndse det meste af Panden;
Øjnene var dybtliggende, brune, smukke trods
en let Skelen med det venstre Øje, der gav
Blikket et noget flakkende Udtryk. Øret var
stort, lidt degenereret i Formen. Næsen
kraftig, let buet, med nervøse Næsebor. Munden
var stor, men smukt formet. Læbernes Farve
traadte stærkt frem mod den matte,
oliven-farvede Hud.»
Anna Levin karakteriserer videre hans
Skikkelse som slank; hastig og væver var
han i sine Bevægelser. Hans Hænder var
smaa og slanke, og Haaret var ofte arrange-
ret efter Kunstens Regler ned over Panden,
hvormed der kom noget kvindagtigt over hans
Ydre. »Hans Klæder sad altid meget stramt
til Figuren», han yndede stærkt stribede eller
tærnede brune Stoffer, bar mørkeblaat Slips,
hvidt Silkelommetørklæde med blaa Bort og
blaat Monogram. Et livfuldt Øjebliksbillede
af den unge Forfatter!
Som en stadig Gæst i Hjemmet tog han
ivrig Del i dets Festarrangementer —
Kome-dieopførelser og Baller. Han blev indtaget
i den unge Pige, der »følte en inderlig Trang
til at være god mod ham, hjælpe ham. Slige
Følelser bølgede uden bestemt Form i mit
Sind.» Og en Dag, da Bang gav efter for
sin Fortvivlelse over skuffede literære
Forventninger og udbrød, at Tilværelsen var
uudholdelig, sagde hun »ganske stille — det kom
saa simpelt — lige fra mit Hjærte —: »Jeg
tror paa Dem Bang!» Aldrig glemmer jeg
det lykkelige Smil, der gik over hans Ansigt.
Han tog min Haand og kyssede den
ærbødigt. — Det var det hele; men fra dette
Øjeblik var der som en Slags Frimureri
mellem ham og mig. Jeg mente at forstaa ham,
og han havde sikkert gættet, hvad jeg dybest
inde tænkte, da jeg udtalte disse Ord.»
Bang frier til den unge Anna Ferslew —
hun giver Brevet til sin Moder — og det lille
Drama udvikler sig hurtig saaledes, at
Ferslew forbyder Bang paa nogensomhelst Maade
at paavirke Datteren enten ved Breve eller
Samtaler. »Overholdt han ikke dette, vilde
lian øjeblikkelig miste sin Stilling.»
Før han drog ud til sine Vandreaar, til
de store Kampe, der modnede ham som
Kunstner, saas de paany. Hun var alene
hjemme, som da de mødtes første Gang. Og
ligesom den Gang udvexledes kun faa Ord:
»Da Bang greb i Døren for at gaa, hørte jeg
igen den samme lille klingre Lvd af
Nøgleskiltet, som da jeg saa ham for første Gang
i samme Stue. Nu var det Afskedsstunden.
Bang stod med Ryggen til Døren. Idet han
holdt den halvt aaben, sagde han pludselig
—■ uden Tankeforbindelse med vor Samtale,
stille: »De, kære Frøken Anna, har været
min nobleste Tanke. Farvel.»
Omkring dette personlige Forhold har
Anna Levin med megen Finhed formet
Skildringen af Herman Bangs Liv med Anvendelse
af mange karakterfulde og ejendommelige
Breve fra ham, især til hendes Moder, f. Ex.
fra Berlin med Længsel efter det Hjem, hvor
han havde færdedes: »Oftere end man ved,
509
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
