- Project Runeberg -  Ord och Bild / Fyrtioandra årgången. 1933 /
544

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Ny dansk Prosa. Af Kjeld Elfelt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kjeld Elfelt

Roman: »Af Hugo Davids Liv», men han
kender endnu Haandværkets Hemmeligheder.
Det er Sindet, der sætter Gang i
Handlingen — det hurtige jødiske Had og den
jødiske Troskab. Romanen rummer det
væsentligste af Jødespørgsmaalets Historie i
Danmark : er man Jøde eller Dansker, er man
Medborger eller Europæer?

For en Københavner har Romanen sin
særlige Charme: den blandede Duft af
Gammel-by bag Voldene; Støvet og Tiden, der ligger
i de kendte Gader, hygger og gør det
jødiske Milieu mindre fremmedartet (hvorvidt
Beskrivelsen af de forskellige jødiske
Ceremonier er korrekt i alle Enkeltheder, kan en
Goi jo ikke vide).

Naar Romanen er saa fornøjelig og
levende, skyldes det ikke mindst Henri Nathansens
jødiske Talent for Efterligning — hans
Rudlen. Han forstaar at gengive Semmy
Philipsens smaa Særheder; han forstaar at
karakterisere de forskellige Jødetyper alene ved at
efterabe deres Gang, Klangen i deres Stemme
eller Folderne i Ansigtet. Undertiden er
Bogen bred som en vældig Figurkomposition —
et udstrakt Lærred med et Utal af Personer
i Lyset under de store Palævinduer paa Set.
Annæplads, og undertiden er den en rolig og
saglig Studie af Mennesket og Jøden,
omgivet af en bestemt Stuehygge og Duft — og
med »Perspektiv i Fortiden, med Bund i
Nutiden og Udsigt til en Fremtid».

»Mendel Philipsen & Søn» er en af de
Slægtsromaner, hvor man paa en uforklarlig
Maade stadig hører Urets Tik-Tak bag
Ordene ...

Omtrent midtvejs skifter Romanen
Karakter. Nu bliver Aron, Semmys Dattersøn, den
egentlige Hovedfigur, og man følger hans
Udvikling gennem Aarene fra Dreng til
Bar-mizvo, Student og Doktor. Dette Afsnit —
Bogens bedste — handler om en Moders
Lykke og Fuglesorger. Sofie, Arons Moder,
kæmper for sin Søn til det sidste, fordi hun ved,
at Aron er en Jødindes Søn, og fordi hun
ønsker, at det skal siges om Aron, som det
blev sagt om Semmy: Han var en god Jøde.

Der er saaledes baade Slægtstolthed og
Slægtstragedie i Bogen. Tragedien for Aron,
og de andre Jøder, er skildret med en Omhu,
der ikke vilde misklæde en Historiker, og
Slægtsammenholdet er beskrevet med en
musikalsk (undertiden lidt for lyrisk)
Følsomhed, der viser, at Historikeren ogsaa er
Digter. Som Kritiker er Henri Nathansen ikke

altid lige venlig mod Stammefrænderne. Han
kender deres Svagheder og deres
Latterligheder. Jøderne vil maaske mene, at Henri
Nathansen ligesom Meir Goldschmidt
serverer sin »Bedstemoder i skarp Sovs», men det
er Digterens Pligt at være ærlig, og Henri
Nathansen er det. Derfor er »Mendel
Philipsen & Søn» blevet en smuk Bog.

Tragedien i denne Roman — den inderste
»Bekendelse» — der er skrevet under Ansvar
og med sammenbidte Tænder, opdager man
hurtigt. Det er den, der giver Bogens
Anklage Vægt, og det er den, der er Romanens
digteriske Hede ...

»Her i Landet», siger en af Personerne,
y>er vi jo slet ikke Jøder, hverken i Sind eller
Skind — ønsker kun et: at udslette os selv
og forsvinde som Draaber i Havet. Vi er
jo heller ikke Danske, selv om vi som Philip
Philipson søger at overdanske de danskeste
Danskere. Vi er her, som allevegne, Golus,
Amfibier, der lever et Dobbeltliv med et
Dobbeltvæsen og et Dobbeltansigt —. Det er det
vi maa bort fra — hvis vi da ønsker at leve
et personligt og menneskeligt Liv og ikke vil
nøjes med en Tilværelse paa Naade og
Unaade ...»

III.

Marcus Lauesens Roman, En Månd og
hans Fjende, er en ubønhørligt og strengt
gennemført Monolog. Man føler Trang til at
kalde Bogen et Kunststykke. Der er det
tiltalende ved Romanen, att Marcus Lauesen er
mere bundet og mere personlig med i dette
Stof end, da han skrev »Og nu venter vi paa
Skib», der er en Fantasi over et opgivet
Emne. Inden Romanen udkom, fik man at
vide, at Bogen var et Angreb paa
Indremissionen. Angrebet er imidlertid ikke direkte,
og Missionen har svært ved at forsvare sig,
eftersom den kun repræsenteres af en vissen
og ussel Missionær Jensen. Kampen er for
ulige, og Bogens Slag rammer derfor i den
tomme Luft.

»En Månd og hans Fjende» handler om
en Særling, Vejmanden Rasmus, der er vendt
hjem fra et Universitet i Tyskland og har
gemt sig i en Hytte, fjernt fra den hykleriske
Verden. Han drikker. Han lever af Trods og
Foragt. I sin Barndom er han blevet
»voldtaget» af en Missionær; han er blevet sjælelig
forkvaklet, og Religionshadet er blevet et
Kompleks i ham. Romanen mister i nogen

544

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:04:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1933/0598.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free