- Project Runeberg -  Ord och Bild / Fyrtioandra årgången. 1933 /
547

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Ny dansk Prosa. Af Kjeld Elfelt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ny dansk

Prosa

vil i dette første Bind af sine Erindringer, er
da det yderst simple, at skille Poesi fra
Sandhed og for et Øjeblik glemme Fremtid og
Nutid for at gaa tilbage til den bitre Fortid,
der danner Grundlaget for dem begge. Det
passer sig ellers ikke for en Proletar at
skænke Fortiden altfor mange Tanker.

I »Et lille Kræ» fortæller Martin
Andersen Nexø som en hærdet og selvdisciplineret
Månd om Barndommens Nød og Ulykke. Det
er et socialt Dokument med mange
Brudstykker af Partiets Historie — hvis man ikke
kan nøjes med den digteriske Styrke, der
ligger i Portrættet af den tunge Bornholmerfar
og den glade, tyske Moder, der er blond helt
ind i Sjælen. Der er en besynderlig og farlig
Brod i hans Ord, hvis man her forstaar at se
Underklassens Fremgang og Vækst i
Samfundet ... En Digter kan ikke altid være
trofast mod det politiske Programs mange
Paragraffer. Der er mange Modsigelser i
Bogen mellem Politik og Praksis. (Og det er
da ogsaa noget af en Modsigelse, at Martin
Andersen Nexø som Kommunist mener, at
det er Umagen værd at fortælle os om sit
lille, private Livs Oplevelser.) Alen det
tilgives hurtigt.

»Et lille Kræ» er skrevet med en haard
Kno i Papiret og med en Optimisme, der
lyder som en Klang af Marchmusik i Prosaen.
Martin Andersen Nexø vil her skildre sig
selv — stædig og stærk i Troen. Han vil
fortælle, at det han lærte dernede »i Dybet»
var Samfundssind ... det ligner betænkeligt
Had: »Det betaler sig at være hensynsløs.»
Han er blevet Digter af Usikkerhed og
Svaghed. »Naar man ved saa lidt om sig selv, kan
vi saa vide mere om andre?». Det er denne
Usikkerhed, der giver ham den digteriske
Appetit paa Tilværelsen, der ofte mistydes af
politiske Kværulanter.

»Et lille Kræ» er en stærk Bog, fordi den
udelukkende handler om hans — og hans
Folks — Svaghed, der ved en Viljeshandling
forvandler sig til Styrke. »Naar jeg ser
tilbage, synes jeg mit Liv har været en Kamp
med Kaos, en endeløs Strid for at bringe et
nogenlunde Hele ud af en Bunke
Skrabsammen. Man taler om at komme en Kat, en
Hund og et Pindsvin i samme Sæk. En
saadan Sæk fuld af Uforligelighed har jeg
været, og at jeg har kunnet holde sammen paa
Stumperne, er mig selv ubegribeligt ...
Kedeligt har det ikke været at være til, det vilde
være Synd at sige; mit Liv er hidtil forløbet

Martin Andersen Nexø.

under stor Spændvidde, nederdrægtigt ondt
og forunderligt glædeligt ...»

Trods den rolige, barske Tone, er der mere
Poesi i »Et lille Kræ» end i den lyriske
»Fremmed Fugl», fordi Martin Andersen
Nexø skriver om Barndommens Ansvar og
Gru, om Sol og Eventyr bag et Skræppeblad
og om den forbandede Snaps, der baade var
en Ulykke og en Afspænding for det
arbejdende Folk i en altfor stillestaaende
Tilværelse. Der er tillige megen Løftelse i den
Skildring af Socialdemokratiets første Dage,
der ligger — indirekte — i de Bemærkninger,
han nu og da lader falde om barbariske
Arbejdsmetoder, om Faderens Drikkeri og om
den stumme Familie, der hver Lørdag Aften
sidder i Halvmørket og venter paa Manden:
kommer han snart hjem med Ugelønnen eller
er han paa Værtshus ? Side efter Side skifter i
Udtrykket som en Mark under drivende
Skyer. Smukkest er maaske Skildringen af det
barnlige Instinkt, der pludselig — paa
Sekundet næsten — forvandler sig til
Bevidsthed og Vilje. Naar Bogen er forbi, staar
Moderen og Faderen stærkere i Hukommelsen
end månge af hans digtede Figurer, skabt af
faa levende Træk, der ikke altid er lige
kærlige. De to Mennesker er mere end tilfældige
Bipersoner; de er den begyndende
Klassekamp ...

547

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:04:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1933/0601.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free