Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Det store Vendepunkt i Grundtvigs Liv. Af Paul V. Rubow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paul V. Rubow
Egelykke paa Langeland. Da havde hans
Kærlighed til den skønne Husfrue aabnet
for alle Sjælelivets Sluser. Det var hine
Dage, da Læsning af tyske Filosoffer, af
Oehlenschlägers Poetiske Skrifter og af
islandske Haandskrifter havde viist ham,
at der boede en theologisk Grubler, en
Digter og en national Enthusiast i ham.
Han saa sig i den første sværmeriske Tid,
da hans nordiske Mythologi og dramatiske
Digtninge om Kæmpelivets Undergang
samlede de gotisk sindede Landsmænd om
ham. Saa kunde han se sig som Kirkens
Reformator, den Gang han vakte
Skandale ved at udgive sin Dimisprædiken: »Hvi
er Herrens Ord forsvundet af hans Hus ?»
og den Tid der fulgte paa, med hans dybe
Anfægtelser og vilde Febersyner — den
første Sindssygdoms Tid. Dernæst den
lange Række Aar da han kæmpede for den
gammeldags Bibeltro mod Rationalismen,
og arbejdede paa at udbrede Kendskabet
til Danmarks Fortid med sine folkelige
Skrifter og Oversættelser. Han havde
netop udsendt de sidste Bind af sin
fordanskede Saxo og Snorre, havde faaet
Præstekald i Sydsjælland og giftet sig paa det.
Nu sad han altsaa atter i Hovedstaden
og lyttede til indre Stemmer. Han maatte
spørge sig selv, om disse mange Aars
utrolige Flid og Tapperhed havde baaret
nogen Frugt? saa han Resultater af sin
Gerning? Det syntes ham nærmest
Altsammen at være ved det Forrige. Vantroen
var i Kirke og Menighed som før, og
Folket vendte det døve Øre til hans
fædrelandske Formaninger. Ja saaledes stod
det for ham, men det laa i, at Grundtvig
just paa den Tid, efter saa mange Aars
»Vintersæde i Studerekamret», trængte til
stærkt Ekko omkring sig. Han var
utaalmodig efter Virkninger udadtil — og
indvortes stedt i megen Tvivl. Ellers kunde
han meget vei have set en Forandring i
den aandelige Atmosfære i København
siden 1810. Han selv talte ikke for tomme
Stole: den Tilhørerskare der samledes i
hans Kirke, var stor og taknemlig. Den
Tiel var ogsaa forbi da Universitetets
Høresale genlød af Vulgærrationalismens
Paradoxer. Af de gamle Rationalister var
kun »Spotteren» Cl. Frees Hornemann
tilbage; det havde i sin Tid været en
betydelig Lærer for de Studerende,
Repræsentant for en Art dogmefri Spiritualisme;
han havde været Professor i Theologi
siden 1776 og var nu gammel og døv. Den
betydelige Månd, en moderne Aand, havde
i tyve Aar set alt det gaa tilbage han havde
virket for. De to andre Professorer, P. E.
Müller (den berømte Sagnforsker) og
Jens Møller (en nær Ven af Ingemann)
var overhovedet ikke Rationalister, de
havde været Kantianere og for saa vidt haft
Berøring med en Art Fornufttro, der dog
var ganske forskellig fra den
materialistiske »Oplysning» som en Tid lang havde
domineret i den danske Kirke — nu var
de nærmest orthodoxe! Midtpunktet i
Hovedstadens’ Kirkeliv var J. P. Mynster, den
som allerede før end Grundtvig havde
brudt Staven over Rationalismen; som
religiøs Taler og Udgiver af
Prædikensamlinger, som Docent ved
Pastoralseminariet, som Medlem af Bibelselskabets
Bestyrelse, af Kommissionen til en revideret
Oversættelse af det Nye Testamente, af
Universitetets Direktion m. m. virkede han
kraftfuldt for den religiøse Restauration.
I hans Fodspor eller ved hans Side gik nu
næsten alle som havde Betydning i Kirken.
Og i 1817 havde Bisperne udsendt et
fælles Hyrdebrev, hvori Rettroenheden
genindsattes paa sin gamle Plads.
Hvis Grundtvig altsaa i Begyndelsen af
sin kristianhavnske Periode følte sig
isoleret, saa var det snarere fordi Kampen
mod Rationalismen var gaaet over paa
andre Hænder og vunden af Mænd af en
anden sjælelig Støbning end han selv. De
var af en anden Aand, han følte dem ikke
som Meningsfæller. Han hørte ikke til dem
84
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
