- Project Runeberg -  Ord och Bild / Fyrtiotredje årgången. 1934 /
86

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Det store Vendepunkt i Grundtvigs Liv. Af Paul V. Rubow

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

iPaul V. Ru b o w

langvarige Kulde er overvunden, meddeler
det glade Budskab til Danske og Norske,
som snart vil faa Del i det. Og saa skildrer
det i Syn efter Syn den Bane han har
tilbagelagt. Det er som en Apologi for
Digteren selv, søger at forklare Enheden
og Sammenhængen i hans tilsyneladende
vidt adspredte Skrift og Tale, paaberaaber
sig Forsynets Indgriben og Raadgiven i
hans Gerning. Saa jubler Digteren ved
Modtagelsen af Ingemanns Digt Kong
Valdemar den Store og hans Mænd, som
er skrevet i hans egen Aand og vil føre
det danske Folk tilbage til dets tabte
Historie. Efter et Udbrud af Angst for at de
to Digteres Gåve til Folket maaske dog
ikke vil blive modtaget, klinger
Nyaars-morgen ud i en Forvisning om at den
sammenstyrtede Kirke skal rejses paa ny, og
at et ægte nordisk Aandsliv atter vil
komme til at trives. Mærkelig nok indeholder
nogle af de sidste Strofer ogsaa Spaadom
om en Fimbulvinter som en Gang vil
bringe Nød over Norden og bringe
Folket til Udvandring, men man forstaar at
det drejer sig om en fjern uvis Fremtid,
maaske Verdens sidste Tider.
Udgangs-stemningen i denne nye Völuspå er trods
alt forhaabningsfuld.

Om Fremtiden udtaler han sig en lille
Smule tydeligere i Digtets Fortale. Efter
den lange Ventetid, Gud har paabudt ham,
da han oversatte Saxo og Snorre, har
Forsynet nu givet ham Kraft til at genoptage
sin Virksomhed som Historiker og
Digter, og han haaber at kunne komme til at
»formere» de gammeldags danske Salmer.
Han længes ogsaa efter en lille Kreds af
Medarbejdere, der vil »stirre» med ham
mod det store Maal: »Oplivelsen af
Nordens Helteaand til kristelige Bedrifter paa
en med Tidens Tarv og Vilkaar passende
Bane!» Kristelige Bedrifter — de skulde
ikke lade længe vente paa sig.

Til en Begyndelse fik han nu virkelige
Medarbejdere. To unge Kandidater, som

en Gang skulde nævnes blandt de
betydeligste i dansk Kirkehistorie, og til hvem
man allerede stillede store Forventninger,
kom til ham med Anmodning om at stifte
et theologisk Tidsskrift. Det var den
berømte Salme- og Kirkehistoriker A. G.
Rudelbach, senere en af Orthodoxiens
faste Støtter i Danmark og Sachsen, og
Hebræeren Jacob Christian Lindberg, den
første virkelige Grundtvigianer, som
oversatte Bibelen i et Sprog som efterligner
Grundtvigs i hans danske Saxo.
Grundtvig bad dem gaa til Mynster først, men
Mynster sagde nej, og saa slog han til.
Det blev til det navnkundige Theologisk
Maanedsskrift, hvori Grundtvig
offentliggjorde en Række store og mærkelige
Afhandlinger, til en Begyndelse dog kun
Indlæg for den gammeldags Tro imod den
oplyste. Men dette, at Grundtvig nu havde
sit eget Tidsskrift, to sværtvæbnede
theologiske Drabanter i dets Stiftere og en
national-kristelig Vaabenfælle i Ingemann,
det forandrede i den Grad hans Stilling,
at han nu ikke længere kunde klage sig
saa meget over Forhold til Offentligheden.
Alligevel var han urolig. Han ventede
baade paa at det indre Lys skulde begynde
at skinne for ham, og paa en ydre, ret
konkret og haandgribelig Lejlighed til at
vise sig som kristen Stridsmand.

En saadan syntes at melde sig allerede
inden det første Hefte af Maanedsskriftet
var givet i Trykken. Der opstod i Ellinge
Sogn paa Fyn en af de Kontroverser
mellem nymodens Præster og gammeltroende
Lægfolk, hvorpaa vor Kirkehistorie ikke
har nogen Mangel. En halv Snes eller
flere ærlige Bønder havde holdt gudelige
Forsamlinger uden at indhente Præstens
tilstrækkelige Samtykke. Saa paakaldte
Præsten Øvrighedens Arm mod Synderne,
der blev idømt smaa Bøder. Grundtvig
tog dem i Forsvar og tænkte længe over
deres Sag. Begivenheden stod for ham
som et Billede paa den hele forvendte Til-

86

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:04:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1934/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free