Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Det store Vendepunkt i Grundtvigs Liv. Af Paul V. Rubow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det store Vendeptinkt i Grundtvigs Liv
født en Christendom paa Jorden, siden
der ikke blot ligger en saadan bag os i
Historien, men staar en saadan lyslevende
for os, hvor vi høre Troen paa Jesum
Christum bekendes, og Naademidlerne
tildeles i Hans Navn, saa den Christelige
Kirke er en Kendsgerning, der ikke lader
sig henvejre af luftige Drømme.» Det er
en mægtig Røst fra Menighedens Dyb,
der protesterer mod at gøre
Kristendommen til Eet med den lærde Exegeses
Sætninger og Paastande. »Her hjælper ingen
Udflugter, ingen forsætlig Forbigaaelse
af Historien, ingen luftig Henflyttelse til
Christendommens Fødsel!» raaber han til
Enhver der tror at kunne gøre sig
samtidig med den hellige Historie, »og alle
dem der vil udgive deres egne Drømme
for den christelige Aaabenbaring.»
Grundtvig havde i nogen Tid heftet sig
stærkt ved en Adskillelse, som ogsaa er
Genstand for nogle af hans interessanteste
Afhandlinger i Theologisk Maanedsskrift,
nemlig Begrebsdistinktionen mellem
•»Kristendommens Sandhed» og »den sande
Kristendom». Spørgsmaalet om
Kristendommens Sandhed lader han i dette Skrift
ligge: man kan tvivle om Kristendommen
er sand, men ikke om at dens
Trosbekendelse er den rette. »Om det er sandt, om
denne dunkle, hemmelige Vej virkelig
fører til Samfund med den Gud, som er
et Lys uden al Mørke, og som ene haver
den sande Udødelighed, det evige Liv,
derom kan man tvivle, og det kan man,
uden bevislig Selvmodsigelse, nægte; men
at denne Vej er udelukkende de Christnes,
og at Trosbekendelsen, der danner den
snevre Kirkedør, er den uforanderlige, vi
tro urokkelige, Grundvold baade for
Troen og for Lærdommen i den christelige
Kirke, det er en soleklar Sandhed, man
kun kan tvivle om, naar man ej vil tro
sine egne Øjne, kun som en fortvivlet
Løgner modsige!» Som man ser,
fremtræder den Sandhed Grundtvig i Aaringer
havde søgt uden Held, og nylig modtaget
ad Aabenbaringens Vej, her som Evidens
—■ som noget i den Grad indlysende, at
kun en Løgner tør modsige den. Og man
mærke sig vei, at paa denne nyfundne
Sandhed skal ikke blot alt Troslivet hvile,
men ogsaa al Theologi. Den bibelske
Fortolkning maa hvile paa Trosbekendelsen.
»Med det Ny Testamente vil man dog vei
ikke heller bestride, hvad det i alle
Maader forudsætter, baade hviler og bygger
paa, da det unægteligt blot er den
Christelige Kirkes Vidnesbyrd, som gør den Bog
til Kirkens Lys, og da Skriften
udtrykkelig er stilet til den allerede troende og
døbte Menighed, og vil ikke lære den
noget Nyt, men kun bestyrke og stadfæste
den i sin christelige Tro, der som bekendt,
forudsættes!»
For os, en senere Tids Børn, staar
saadanne magtfulde Udbrud som de vigtigste
i Kirkens Genmæle, men for Samtiden var
det mere Angrebet eller man kan godt sige
Overfaldet paa H. N. Clausen, der
forekom opsigtsvækkende. Grundtvigs
ubændige Provokationer førte Sagen hen for
den verdslige Domstol, som han hele
Tiden havde truet med, men paa en ganske
anden Maade end han havde tænkt sig, og
med et Udfald der snart sagt var lige
uheldigt for alle der fik at gøre med den.
Uagtet Grundtvig i sit stille Sind maatte
indrømme, at han først for ganske nylig
var kommet til sin kirkelige Anskuelse, og
uagtet han aabenlyst i selve Skriftet
vedgik at allerede den første Reformationstid
havde kendt til et lignende exegetisk
Despoti som Clausens, saa behandlede han
dog den danske Universitetslærer som
Syndebuk og forelagde ham et Ultimatum.
I Fortalen til Genmælet — den Part af
Bogen som er mest juridisk affattet, skønt
Grundtvig altsaa mente at Herren selv
havde skrevet den — fremsatte han sin
»ufravigelige Paastand» om at Modparten
enten maa gøre den kristne Kirke »høj-
91
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
