Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Det store Vendepunkt i Grundtvigs Liv. Af Paul V. Rubow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iPaul V. Ru b o w
Genmæle er utvivlsomt Schellingsk farvet.
Det drejer sig om den afgørende
Opfattelse af den kristne Menigheds hele
Aandshistorie sorti det Oprindelige i
Forhold til det Nye Testamente — en
Opfattelse som i 1815 stod for ham som et
frygteligt Kætteri, men som han vendte
tilbage til i 1825. Og Lessings
Fremhævelse af Trosbekendelsens og Traditionens
Betydning frem for Skriften er en
Forud-setning for hans egen Lære.
Det tredje Lag i Grundtvigs Aand er
det som Alle kender bedst til: Nordboen
eller Danskeren. Grundtvig var et af de
dybest traditionsbundne Mennesker der
har existeret. Et Blik paa hans
Forfatterskab er nok til at attestere det. Hans Valg
af Litteraturarter var fuldkommen
arkaiserende. Mens Samtiden skrev Tragedier,
Eventyr, Sonetter, Vaudeviller,
Dannelsesromaner osv., vælger Grundtvig det
mærkeligste Repertoire, vist nogensinde
en stor Digter har taget sig for at
efterligne : gamle danske Rim- og
Prosakrøniker, Salmer og aandelige Sange, længst
hendøde Former for Læredigtning og
folkelig Forkyndelse blæser han Liv i.
I ingen Henseende træder det
Mastodontagtige saadan frem i hans Natur som her.
Men ogsaa hans Religiøsitet var, som alle
veed, nationalt bestemt. For Profeten
Grundtvig var der ingen Forskel paa det
danske Folk og den danske Menighed. Og
at bevare Traditionen med den danske
Menighed, som den havde levet og troet
gennem Tiderne, det var for ham en
Livs-sag. Det var dette Traditionsmærke han
søgte og fandt i Trosbekendelsen, som
den havde lydt ved Daaben i den lutherske
Tid, og før Reformationen i den ældre
nordiske Katholicisme. Trosartiklerne var
ham dyrebare som en Arv fra Fædrene.
Men under Grækeren, Germaneren og
Nordboen, er den fjerde og mærkeligste
Grundtvig: den Primitive. Det er nemlig
Hemmeligheden ved Grundtvigs enorme
religiøse Kraft: at han i sit inderste Sind
gemte paa et primitivt Menneskes dybeste
religiøse Behov. Hans »mageløse
Opdagelse» fortjente sit Navn, thi den var ikke
blot en theologisk Thesis, men et Opbrud
i hans Sjæl af forborgne Kult-Drifter.
Grundtvig og den grundtvigske Theologi
lagde en bestandig større Vægt paa, at
Trosbekendelsen var »det levende Ord af
Herrens egen Mund». Grundtvig
opfattede det: mundtlige Ord som delagtigt i selve
den Person der udtalte det; det var for
ham som en legemlig Berøring og derfor
naturligvis mere menneskeligt eller
guddommeligt end Papir og Blæk. I hans
Forherligelse af Talen paa Skriftens
Bekostning rører sig en oprindelig Natur.
Det kan dog betvivles, om denne
Omstændighed har spillet den fornemste Rolle for
Digteren den Gang han naaede til den store
Vished. Med Aarene blev det som bekendt
en Hovedsang for Sekten, at
Trosartiklerne havde forplantet sig mundtligt og
uden Hjælp af den »døde» Skrift. Men
med den velkendte Lære om Aanden som
levendegør og Bogstaven som ihjelslaar,
har den ikke alt for meget at gøre.
Grundtvig var alle Dage selv en Formeltroende.
Den stærkeste Nerve i hans religiøse
Higen var Ønsket om at finde det
Magtmiddel hvormed Guddommen gøres
nærværende. I en Aarrække havde han
anstrengt sig for at læse hele den hellige
Skrift, som mange gammeldags Troende
læste den, i den Opfattelse, at Gudsordet
allevegne var helligt, det vil sige virksomt.
Læsningen af den guddommelige Bog
havde for ham været som Messen for
Ka-tholikkerne, ikke blot til Opbyggelse og
Tilegnelse af Kundskab, men en
Handling. Ja Bibelen var egentlig for ham
Guddommen selv, eller noget af Guddommen..
I 1813 havde han skrevet: »Vi er fødte
ved Bibelens Side —- — -— den lyste Fred
og Velsignelse over os i den hellige Daab».
Den materielle Kirkebibels Nærværelse
94
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
