Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Det store Vendepunkt i Grundtvigs Liv. Af Paul V. Rubow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det store Vendeptinkt i Grundtvigs Liv
Grundtvig under Salmesangen i Vartov Kirke.
Oliemaleri af Chr. Dalsgaard 1868.
er aabenbart her opfattet som en
Grundbetingelse for den religiøse Ceremoni.
Men nu, i 1825, da Tanken om Alles
Lighed for Gud, om Kirkens Enhed og
Menighedens Ret var bleven levende, nu søgte
han et simplere og mere uangribeligt
Middel til at tilvejebringe det hellige Samfund
mellem Gud og Menigheden. Han kunde
ikke længere blive staaende ved den
bibelske Kristendom. Den stødte an mod Alt
hvad der var i ham af frugtbare og
gærende Tanker: hans lithurgiske Sindelag,
hans folkelige Ideer, hans Dyrkelse af
Traditionen, og endelig mod hans sunde
praktiske Fornuft, der maatte bindes over
Evne (saa han endog som Katholikkerne
havde maattet antage Bibeloversættelsen
for inspireret). Med et Tigerspring greb
han da den gamle Lønlære, at
Trosbekendelsen, vei at mærke fremsagt af den rette
Person og ved den rette kirkelige
Lejlighed, havde magisk Kraft, og at den alene
var det bærende i Kristendommen. Det er
vistnok først Søren Kierkegaard, der i
Afsluttende uvidenskabeligt Efterskrift
har gennemskuet den »grundtvigske Hypo-
95
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
