Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Nogle navne i den nyeste islandske skönlitteratur. Af Sigurður Skúlason
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S i g ti r b ur
Skülason
Stefånsson tog sin studentereksamen i aaret
1919 og er nu ansat som bibliothekar i
Akureyri (nordlandets hovedstad). Han har flere
gange foretaget studierejser til udlandet, og
har bl. a. gæstet Italien og Sovjet-Rusland.
Han er fremfor alt kærlighedsdigter, og det
turde siges, at grundtonen i hans digtning
er erotisk vemod. Men der er ret månge
strenge paa hans lyre, og den mangler
hverken kraft eller humor. Stefånsson er
stemningsmennesket blandt det moderne Islands
digtere, men emnerne til sin digte har han
baade hentet fra oldtid og nutid. Han har
skrevet eet skuespil og ogsaa publiceret
noveller, men disse ting lader sig ikke besjæle
af de stemninger, der præger hans digte og
staar derfor sikkert tilbage for disse. Flere
af Stefånssons digte maa anses for klassiske.
Jon Magnüsson (f. 1896) er födt paa
sydvestlandet, men voksede op i den
ejendommelige egn i nærheden af Thingvellir,
sagaöens gamle, klassiske althingssted, hvis
paavirkning spores i Magnussons ældste digte.
Trods trange kaar i sin ungdom, lykkedes
det Magnüsson at erhverve sig grundigt
kendskab til saavel ældre som yngre islandsk
litteratur, og senere fik han lært sig baade
de skandinaviske sprog og tysk, saa at han
kunde med godt udbytte foretage en
studierejse gennem Norge, Sverige, Danmark og
Tyskland helt ned til München.
Magnüsson tilhorer egentlig de lyrikere, der
var blevet klar over deres opgave allerede för
Jon Magnüsson.
G ud m u n du r G. H a g a l i n.
verdenskrigen, og han kan ikke siges at være
paavirket af efterkrigsslægtens revolutionære
skribenter. Hans digte er præget af dyb
beundring for Islands storslaaede
naturskönhed og islandsk kultur.
Den romantik, der föles i flere af
Mag-nüssons digte, skriver sig fra hans grundige
kendskab til den klassiske islandske
oldlit-teratur samt minderne om
Thingvellir-eg-nens sagnomvævede natur. Paa hans lyre er
der ret mange strenge. Han har baade
skrevet salme, lette kærlighedsdigte og ironiske
viser, men en stor del af hans digtning er en
lovsang om Islands storslaaede natur.
Gu9mundur Gislason Hagalin (f. 1898)
stammer fra vestfjordene (Arnarf jorden).
Hagalin kan, skönt han endnu er en yngre
månd, se tilbage paa en ret vekslende
tilværelse. Som dreng var han en tid sömand, og
fra den tid skriver sig hans indgaaende
kendskab til fiskeriet og de islandske söfolks
sjæleliv. Senere kom han i gymnasiet i
Reykjavik men blev samtidig journalist og maatte
til sidst paa grund af ökonomiske
vanskeligheder opgive skolevejen. Derpaa blev han
redaktör ved et blad i SeySisfjorden
(östlandet), men foretog i aaret 1924 en studierejse
til Norge, hvor han opholdt sig i 3 aar.
Denne tid benyttede Hagalin for at studere
fremmed litteratur, men samtidig rejste han rundt
i Norge for at holde foredrag om islandske
emner, og skrev endogsaa flere artikler om
204
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
