Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Fra Grundtvig til Pontoppidan. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Grundtvig til Pontoppidan
Af Carl Behrens
’A GRUNDTVIG BLEV FØDT,
regerede endnu Ludvig den 16. i Frankrig,
og der forløb 6 Aar, før Bastillen faldt som
Tegn til den store Revolution. Inden hans
Død havde Georg Brandes allerede holdt
sine berømte Universitets-Forelæsninger over
Emigrantliteraturen og den
socialdemokratiske Arbejderbevægelse sat Sindene i
voldsom Bevægelse. Saa omfattende var hans
Liv, der er rigt paa Kriser, Kampe,
personlige Oplevelser, et Digter- og Præsteliv, som
overalt griber ind i Tidens Begivenheder og
paatrykker dem sit Stempel. I den udmærkede,
med Flid og Indsigt samlede, med stilistisk
Omhu udarbejdede »Haandbog i Danmarks
politiske Historie fra Freden i Kiel til vore
Dage», som skyldes Povl Engelstoft og
Frantz Wilhelm Wendt (Gyldendal), ser
man den gamle Grundtvig sammen med
Tscherning forgæves søge Audiens hos Kong
Christian 9. for at hindre Stadfæstelsen af
den reviderede Grundlov, hvis 50-aarige
Levetid — indtill 1915 —- blev mærket af
opslidende politiske Kampe. Grundtvig og hans
nærmeste Meningsfæller paa Rigsdagen saa
klart, at denne gennemsete Grundlov var et
Misfoster.
Blandt de Publikationer, som i
Grundt-vig-Mindeaaret 1933 har set Lyset, indtager
den af Ingeborg Simesen udgivne
Brevvexling N. F. S. Grundtvig og hans nærmeste
Slægt under Treaarshrigen (G. E. C. Gad)
Førstepladsen. Dette voluminøse Værk giver
et Tidsbillede af overordentlig Betydning.
Grundtvigs to ældste Sønner Johan og Svend
meldte sig som frivillige, da Krigen 1848
udbrød, og begge kom til at udmærke sig i
Slagene, særlig ved Isted, begge blev
udnævnte til Løjtnanter og modtog senere
Ridderkorset.
Selvfølgelig fulgte Grundtvig med Liv og
Sjæl sine unge Sønners Krigsbedrifter. Fra
sit Studereværelse udsendte han de Digte,
der kom paa alles Læber: »Fæderneland ved
den bølgende Strand» og »Det var en
Sommermorgen» om Slaget ved Isted. Men ikke mindre
optaget af Begivenhedernes Gang var Søn-
nernes Moder Elisabeth (Lise), født Blicher.
Og Deltagere i Brevvexlingen var endvidere
deres Søster Meta, gift med Præsten Peter
O. Bojsen og denne selv.
Den 18 April 1848 rejste frivillige afsted
til Sønderjylland med Damperen Iris fra
Kjøbenhavns Toldbod. Maleren P. C.
Skovgaard, der var mødt for at tage Afsked med
sine Venner om Bord, har i Afskedsstunden
ogsaa tegnet Svend Grundtvigs Portræt.
Flere af dem skulde ikke vende tilbage —
blandt disse Lundbye og Brødrene Carlo og
Ernesto Dalgas. Grundtvig skrev et
Mindedigt over de to Brødre.
Gennem den omfattende Brevvexling
træder de forskellige Medlemmer af Familien
Grundtvig tydelig frem for os. Svend
Grundtvig, den senere Udgiver af »Danmarks gamle
Folkeviser», er i de ensformige Dage mellem
Slagene, da han ligger i vexlende
Kantonnementer, allerede optaget af sin kommende
videnskabelige Gærning og arbejder under
Orlov i Kjøbenhavn paa sin
Kæmpeviseregistrant. Johan Grundtvig skriver udførlig
om Begivenhederne paa Krigsskuepladsen,
og Brødrene vexler indbyrdes Breve fra deres
forskellige Opholdssteder. Fru Lise
Grundtvig er den trofaste, pylrende og bekymrede
Moder, der deler sig mellem sin noget
besværlige Ægtefælle, der faldt ved Valget i
Kjøbenhavn til den grundlovgivende
Rigsdag, men senere blev den berygtede Væver
Hansens Efterfølger i en sjællandsk Kreds.
Grundtvig selv er den bredfavnende Alfader,
nok saa vanskelig i sine Sym- og Antipatier,
ofte paa Kant med Sønnerne, der ikke
rigtig forstaar ham. Endelig Søsteren Meta, som
lider under sit svage Helbred, men i hvis
Breve Kærlighed til Brødrene ofte faar
bevægede Udtryk. Svogeren Bojsen, der var
Lærer ved Dronning Caroline Amalies
Asylskole, skriver især om Dagens politiske
Spørgsmaal i denne Nybrudstid, da alt spirer og
grønnes, og under Kanonernes Drønen
Grundvolden lægges til Fremtidens Danmark.
Naar Bogen er læst til Ende, har Indtrykket
af dens sex Hovedpersoner fæstnet sig i
444
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
