Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Nyere dansk Sprogforskning. Af Aage Houken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ny ere dan s k Sprogforskning
Individers Indflydelse paa Sproget, f. Ex.
Kvinder og Fremmede. Dette giver
Anledning til en indgaaende Kritik af den saakaldte
Substratteori, der i Danmark med størst
Styrke er fremført af Kr. Nyrops Efterfølger
som Professor, Dr. Viggo Brøndal, i hans
Disputats »Substrater og Laan i Romansk og
Germansk» (1917). Endvidere behandles
Bastardsprog (Pidgin-English, Malay-Engelsk),
Aarsagerne til Sprogændringer, Fremskridt i
Sproget, de grammatiske Elementers
Opstaaen, Etymologiens Metode, Lydsymbolik
og endelig selve Spørgsmaalet om Sprogets
Oprindelse. Den Ide, der gennemsyrer Værket,
er Jespersens gamle Kongstanke fra
Doktordisputatsen 1891, at Sproget stadig tenderer
mod Udvikling, samt at denne ikke foregaar
forgæves, men fører mod større Klarhed i
Sproget, større Simpelhed og Elegance som
i Engelsk og Kinesisk. Værket blev ved sin
Fremkomst modtaget med stor Respekt af
sagkyndige og er vei sammen med den store
Fonetik (1897) og den engelske Sproghistorie,
»A Modern English Grammar» (1909 f.)
Forfatterens Hovedværk. Det bør bemærkes, at
man finder en stor Del af de i »Language»
behandlede Emner drøftet i mere populære
Bøger som »Sprogets Udvikling og Opstaaen»
(1926) og »Menneskehed, Nasjon og Individ i
Sproget» (Oslo, Inst. f. sammenl.
Kulturforskning 1925), til hvilke man bør henvise
interesserede Læsere, for hvem hans større
Bøger samt »Philosophy of Grammar» (1924)
er for tunge. For øvrigt er han ingenlunde
tung og kedelig i sin Fremstilling, men
tværtimod en af dansk Sprogvidenskabs friskeste
Fremtoninger, Kendt i det øvrige Norden er
sikkert hans revolutionerende Betydning for
Sprogundervisningen. I mange Aar har han
været interesseret i Verdenssprogtanken og
har endog selv konstrueret et nyt
internationalt Hjælpesprog »Novial» — se hans »Plea for
an International Language» og den kortere
Fremstilling »Et Verdenssprog» (1928) —
der dog lige saa lidt som Esperanto og Ido
har formaaet at overbevise om, at det er det
eneste rigtige. Endelig skal nævnes, at der i
de seneste Aar er udkommet et Par Bøger
med udvalgte Afhandlinger: »Tanker og
Studier» (1931) og »Linguistica, Selected Papers»
(1933)-
Interessante Arbejder om Sprogets
almindelige Begreber foreligger endvidere af Prof.
Viggo Bröndal i Bøgerne »Ordklasserne.
Partes Orationis. Studier over de sproglige
Begreber» (1928) og »Morfologi og Syntaks»
(Universitetsprogram 1932) og af Dr. Aage
Hansen i »Sætningen og dens Led» (1933),
men det vil føre for vidt at gaa nærmere ind
paa dem her. En ganske udmærket Oversigt
over Sprogvidenskabens Metoder og
Resultater samt dens forskellige Kategorier har
Kr. Sandfeld givet i Bogen
»Sprogvidenskaben» (1913, 2. Udg. 1923), et Værk, der i lige
Grad henvender sig til Fagfæller og Lægfolk.
Sandfeld er Professor i romansk Filologi og
Specialist i Rumænsk, hvorom hans
Specialafhandlinger og Universitetsprogrammet
»Balkanfilologien» vidner. Jeg maa ogsaa have
Lov at henvise til en lidt utilgængelig
Afhandling »Det danske Sprogs Oprindelse og
Udvikling» af Svend Aakjær; den findes i det
store Samleværk »Det danske Folks Historie»
og indeholder mange interessante
Udredninger af den indogermanske Sprogfamilies
Forhold og Ariernes Indvandring til Europa
og Norden. Desuden behandles Rigssprogets
Opstaaen og de danske Dialekters
Ejendommeligheder. Forfatteren er ellers engelsk
Filolog af Uddannelse, men har vendt sig til
den nordiske Filologi og Historie, specielt
dansk Landbrugshistorie og er Chef for
Landsarkivet i Viborg.
Ligesom jeg af Mangel paa Sagkundskab
har maattet gaa let hen over adskillige
Værker i det foregaaende, maa jeg helt afstaa
fra at behandle saa specielle Sider af Emnet
som klassiske Sprog, Indisk, Assyrisk,
Babylonisk, iranske Sprog etc., skønt Danmark
ellers paa disse Omraader kan opvise Forskere
af høj Rang.
Vi vender os nu fra den almindelige
Sprogvidenskab til den specielt nordiske. Her maa
det erindres, at Københavns Universitet i et
Par Menneskealdre har haft Islændinge som
Lærere i den særlige norsk-islandske Filologi.
Paa denne Lærestol sad fra 1887 til 1928
Nutidens ypperste Kender af gammel
islandsk Skjaldedigtning Prof. Finnur
Jonsson (død 1934), Forfatter til en utrolig
Mængde Specialafhandlinger, en stor
»Old-norsk-islandsk Litteraturhistorie» (I—III,
1894—1902) og den lærde Udgiver af snart
sagt hele denne Litteratur, et Kæmpeværk,
der vidner højt om hans ganske enorme Flid
og ubegribelige Arbejdskraft. Men selvfølgelig
unddrager det meste af hans Forfatterskab
sig almindelig offentlig Interesse. I hans
Fodspor er traadt hans Efterfølger, den unge
Professor Jon Helgason (f. 1899).
507
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
