Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Vilhelm Andersen. Af Paul V. Rubow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P au l V. R u b o w
er en af sin Tidsalders bedste Opdragere, og
paa samme Tid det mindst pædagogiske
og mest individuelle Væsen i vore Dages
danske Litteratur. Hans Forudsætninger
giver kun et Stykke af Forklaringen paa
alt dette Sammensatte og Modsigelsesfulde.
Vilh. Andersen er født i det
skæbnesvangre Aar 1864 i Byen Nordrup ved
Ringsted, Sjællands Navle, Kongebyen fra
Valdemarernes Tid. Han er kommen til Verden
i en Præstegaard, og naar man kender
ham fra hans Bøger som den danske
Præste-gaardskulturs kærlige Tolk, ligger den
Fejlslutning nær, at man i ham har det typiske
Exemplar af den Yngel af Præstesønner,
som i de sidste Menneskealdre har spillet
en stundom forstyrrende Rolle i dansk
Aandsliv. Men Hemmeligheden for hans
Vedkommende er, at Præstegaardslivet blev
til Poesi. Han kendte nemlig ikke saa farlig
til det, som man tror, blev tidlig sat paa
Sorø Akademi, det danske Eton, og kom
kun hjem i Ferierne. Familien var heller
ikke fra gammel Tid gejstlig, som de
Grundt-vig’er, Blicher’e og Pontoppidan’er; det
var en Officers- og Embedsslægt, egentlig
von Andersen, og Vilh. Andersens Fader er
den eneste som afveg fra Traditionerne.
Det var en myndig Prælat, en af de gamle
Sognekonger som fra Hedenskabets Tid
havde lyst Aar og Fred over deres lille
Folk, men han var neppe særlig kristelig
bevæget. Hans Søn husker ham bedst som
den store Latiner, der gerne talte
Romersproget med Drengen. Moderen, fra hvem
han udleder sin Sjæls Inderlighed, var en
fin Blomst paa en gammel Stamme af
Provinsbyernes Patriciere. Om hende har han
i Hemmelighed digtet hele sit Liv; han hører
til den danske Litteraturs Kvindedyrkere,
særlig hans Bog om Paludan-Miiller, den
store religiøse Feminist, bærer Vidne om
den kvindelige Indvielse af hans Aand.
Vilh. Andersen blev Student 1882 og
kastede sig først over klassisk Filologi,
senere over Studiet af Dansk. I den Biblio-
grafi over hans Skrifter, som udkom 1934,
støder man paa en anonym latinsk Sang
fra 1883, hvori den nittenaarige Studiosus
taler i Plautus’ Aand og Sprog. De unge
Mennesker havde samme Aften opført
Miles gloriosus i det nylig stiftede
københavnske filologiske Samfund. En Tid lang
stod han paa Skillevejen mellem Latinen
og Theatret. Det manglede ham ikke paa
Opfordringer til at gaa til Scenen — han
havde sagkyndige Beundrere, bl. a.
Danmarks største komiske Skuespiller Olaf
Poulsen. I Stedet blev han en ypperlig
kunstnerisk Oplæser, vistnok vor Tids
mest yndede. En særlig Betydning har hans
Foredrag af Klassikerne haft som et
Bindeled mellem Hovedstaden og Provinsen;
paa utallige Turnéer har han læst de
politiske forbitrede og adsplittede Gemytter
sammen til Glæde og Fordragelighed. En
af hans Glansroller er Holbergs Nille, den
ærlige sjællandske Bondekone i Komedien
Erasmus Montanus. Ellers er hans
Publikum meget forskelligartet, fra den jevne
Bondemand, der af ham er bleven opdraget
til Klassikerlæsning, indtil de Lærde i
Græsk Selskab, den af Filosoffen
Høffding og Filologen J. L. Heiberg stiftede
Forening. Paa sine ældre Dage har han
haft nemmere ved at faa hele Danmark
og Norden i Tale. Han blev en af Radio’ens
fasteste Støtter. Først vilde han ikke tale
fra »saadan et Das», som han frimodig
udtrykte sig. Men man fik ham overtalt,
og hans smukke skolede Stemme hørtes
mageløst igennem.
Nøje sammenhørende med denne
Virksomhed er hans dramatiske Arbejder:
Operaerne Maskarade og Kilderejsen efter Holberg,
Lystspillet Den krøllede Frits efter Poul
Møller. Det sidste der er kommet fra hans
Haand af denne Art er hans geniale og
kongeniale Fordanskning af Aristofanes ’Skyerne
og Fuglene. Den minder om Gullbergs og
Harries Gendigtninger af den samme gamle
Komiker, — de to svenske Digter-Filologers
200
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
