Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Vilhelm Andersen. Af Paul V. Rubow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P a ti l V. Rubow
lige Smaa-Afhandlinger, som nu kan læses
i en Række Essays-Samlinger; den første,
Litteraturbilleder, er fra 1903. De indeholder
saa fine Ting som hans Udlægning af
Erasmus Montanus, hans Afhandling om
/. P. Jacobsen, der maaler sig med Georg
Brandes’ Essays, hans lille fint efterfølende
Undersøgelse af Goethes Lyrik (i 1932
udgav han en overordentlig vellykket
Fordanskning af et Udvalg af Digtene). Og
der er den overgivne Bog Bacchustoget i
Norden (1904), egentlig det mest
dybtgaaende af hans tidligere Skrifter,
paa-virket af Nietzsches Geburt der Tragödie,
en Slags Forberedelse til det store Værk
om Humanismen. Det er et genialt Causeri
om Drikkevisedigtningen og om Rusens
Betydning for det nordiske Aandsliv, en
Studie over hjemligt Barbari i hellensk
Belysning. Heri findes ogsaa nogle
velskrevne Afsnit om Bellman og andre svenske
Visedigtere. Fra en anden Side —- maaske
ikke den allerheldigste — viser Vilh.
Andersen sig i de to Bind Knud
Sjællandsfars Betragtninger (1902 og 12). Det er en
Slags u-kirkelig Postil, hvori de religiøst
prægede, gejstlige og verdslige Digte af
danske Klassikere gør Fyldest som Text.
Det er fuldt af smukke og sympatiske
Tolkninger, men de forkjmdende Partier
er gennemgaaende svage. Bogen
indeholder elskværdige Vidnesbyrd om sin
Forfatters Fromhed; det er en Frafalden, som
vil beholde Kernerne i Kristendommen
efter at have opgivet dens Lære og dens
oprindelige religiøse Erfaringer, i
Virkeligheden et Stykke rationalistisk
Quasi-Religion som hos saa mange Samtidige.
Kun glimtvis bryder en helt anden,
ktho-nisk Gudsfrygt igennem; hans personlige
Religiøsitet staar nærmere ved den gamle
romerske Landbo-religiositas end ved
Kristendommen.
I Aarene 1908—30 var Vilh. Andersen
Professor i nordisk litteratur ved
Københavns Universitet, og en af de bedste
Lærere denne Højskole nogen Tid har haft.
Den veltalende Månd har rimeligvis aldrig
holdt saa udsøgte Foredrag for en folkelig
Forsamling som for det lille akademiske
Auditorium, hvor Opgaverne var mere
bundne og Tilhørerne grundigere
forberedte. Hans Talekunst var et Nummer
finere og Diktionen mere afdæmpet. Det
var en Gennemgang af nordisk Litteratur
af egen Art, han her gav. Mere tvangløst
blev Aktstykkerne lagt paa Bordet end i
hans trykte Arbejder. Mere uhildede
vældede Indfaldene frem, alsidigere blev
Syns-maaderne drøftede. Vistnok havde
Læreanstalten lige saa begavede
Videnskabsmænd: En Vilh. Grønbechs Undersøgelser
skar mere til Marv og Ben, paa en Väld.
Vedels Forelæsninger rystedes flere
skarpsindige Bemærkninger ud af Ærmet paa
Professoren. Vilh. Andersen var ængstelig
for at bruge den kritiske Kniv, han vilde
nødig tage Noget itu. Men han tolkede
sine Forfattere mere samfølende end Nogen,
bredte dem ud for sine Tilhørere som
Landkort. Ledende Synspunkter var alle Vegne
Paavisningen af Overleveringens Linier
og af de nationale Fællestræk hos de
uensartede Størrelser; Methoden var at skue
indefter, Berøringerne mellem nordisk og
fremmed litteratur gjorde han
forholdsvis mindre ud af.
En Frugt af hans Universitetsgerning er
den lille Methodelære Dansk Litteratur,
Forskning og Undervisning fra 1912. Den
er et Mønster paa veldisponeret og
gennemsigtig Fremstilling, og oplivet med
fortræffelige Exempler fra Autors egen
Arbejdsmark. For dem der kender til de
mange golde og pedantiske Bøger om
saadanne Emner, især af tyske Professorer,
er dens Læsning en sand Opbyggelse. Den
er øst af Erfaring og et Mønster paa
videnskabelig Tolerance og alsidig, ikke
trættekær Information. — Et meget mere
fordringsfuldt Værk er den enorme danske
Litteraturhistorie, der udkom i store tæt-
206
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
