- Project Runeberg -  Ord och Bild / Fyrtiofjärde årgången. 1935 /
208

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Vilhelm Andersen. Af Paul V. Rubow

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

P a u1 V. R u b o tu

ikke ufolkelig. — Det er ikke nogen
egentlig Lære- eller Haandbog, i månge af
Afsnittene maa man søge længe rundt efter
de almindeligste praktiske Oplysninger,
Aarstal og biografiske Data savnes haardt
som Milepæle. Men den er et Særsyn ved
alt det Nye og Selvstændige den rummer.
Den vil blive staaende som Kildeskrift,
naar den en Gang er bleven afløst som
Oversigtsværk.

De to sidste Bind, om det nittende
Aarhundrede, udkom først, dem var der ogsaa
mest Brug for, thi hele denne Periode havde
aldrig været Genstand for en samlet
videnskabelig Fremstilling. Den seneste
før-stehaands Litteraturhistorie, N. M.
Petersens mægtige Værk, afsluttet 1861,
standsede ved Aar 1800. Dette Parti er
udarbejdet næsten helt paa fri Haand. Man
vil ingen Steder finde en saa indgaaende
Behandling af Oehlenschlæger som her; ogsaa
i Forhold til Vilh. Andersens egne tidligere
Arbejder bringer den meget nyt. Med
Stolthed vil dansk Forskning kunne henpege
paa denne Analyse af vor store Klassiker,
hvor Undersøgelsen paa Dybden ikke
hindrer en overlegen Omskrivning af Emnet,
og hvor den definitive Redegørelse for de
væsentlige Træk i Forfatterpersonligheden,
og af Perioderne i Forfatterskabet, ikke
udelukker en Rigdom af Detaljer. Der
ligger et Livs Studium heri. Længere henne
kommer den grundlæggende Afhandling
om N. F. S. Grundtvig: hans magiske
Kultur og hans paradoxe Valgslægtskab
med Middelalderen og Luthertiden er
betydningsfuldt understreget. Mærkværdig
fin er ogsaa Karakteristikken af J. L.
Heiberg, han er truffet paa en Prik, og
det er værd at mærke, for i Reglen falder
Landboerne heldigere ud for Vilh.
Andersen end Bymenneskene. De urolige
Hoveder og Outsiderne har han vanskeligst
ved at fixere: H. C. Andersen, hvis Eventyr
han læser saa udmærket op, bliver helt
stedmoderlig anset (han kan ikke lide Prole-

tarbørn og Fritænkere). Kierkegaard, der
var en Brandstifter, behandler han bedst
fra den sproglige Side. Georg Brandes,
en fremmed Fugl, kommer ikke uplukket
fra hans Hænder; hans Bibelkritik
gennemhegles fra et evangelisk-luthersk Synspunkt,
som ikke en Gang er Vilh. Andersens
eget. Og Sjæle som Pontoppidans eller
Johs. Jørgensens, der er brændte under
en hedere religiøs Temperatur end den
sædvanlige, forstaar han ikke til Gavns.

I Udarbejdelsen af det attende
Aarhundrede, som sidst er kommet til, er Vilh.
Andersen mere paavirket af moderne
Forskning; saaledes staar hans Karakteristik
af Rationalismens Tidsalder i Gæld til
Martin Lamms Upplysningstidens
romantik. Men atter her er det Billederne af de
enkelte Skribenter, som er bedst. Holberg
skulde man tro var godt afgræsset, men
allerede et lille Skrift af Vilh. Andersen
fra 1922, Holberg-Billedbog, lod ane at han
var Manden for at sætte ham i hjemlig
Belysning. Den kække Nordmand tager
sig inderlig godt ud midt i Kongens
København, og afklædt alle tomme Fraser, som
»den danske Litteraturs Fader» eller »den
der har lært os at tænke selv» osv. Det
mærkeligste Stykke i Bogen er uden Tvivl
det om Jens Baggesen, hvor man dog
højlig beklager den knebne Fremstilling. Vilh.
Andersens Forarbejder til dette flere Gange
omskrevne Parti har ikke været mindre
end til Bogen om Oehlenschlæger, som
fylder fem Gange saa meget. Det havde
været lettere for ham at gøre et Værk
i tre Bind ud af det Stof og de Tanker han
raadede over. Kulturbilledet var vei endog
blevet endnu interessantere. Og personligt
er den yngre Knud Sjællandsfar i Aarenes
Løb kommen til at staa sin Navnefader
meget nærmere end Oehlenschlæger. Blandt
det meget her er givet, kan nævnes den
habile Udnyttelse af det Materiale til en
Skildring af Baggesen og hans tyske
Omgivelser, der er samlet i Dr. L. Bobés Værk

208

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:05:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1935/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free