Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Nyere dansk Litteraturforskning. Af Aage Houken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ny ere dansk Li i teraturforskning
Clicheer. Han formaar at tournere en Point
med Elegance, og han kan være bidende ond,
naar han med sit Skarpsyn afdækker Brist
hos Forfatterne — man efterse f. Ex. hans
Behandling af J. P. Jacobsen i »Litterære
Studier» og hans sønderlemmende Nedsabling i
»Saga og Pastiche» af en Romanforfatter ved
Navn Børge Janssen. Der er noget koldt ved
ham, ogsaa heri er han en mægtig
Modsætning til sin Lærer Vilh. Andersen, fra hvem
der —- med et lykkeligt Udtryk af Johs. V.
Jensen — udstrømmer Varme som fra store
Dyr. Det er ofte, som om man kan spore hans
Fryd ved at bore sit kritiske Spyd ind paa
det saarbare Sted. Det kan man mene om
hvad man vil, men ingen kan nægte ham sin
Beundring for den Konsekvens, hvormed han
altid klargør sig Ideen, f. Ex. i
Kritikhistorien de forskellige kritiske Principer, og
gennemfører den, ligeledes i H. C. Andersen- og
Brandes-Bøgerne. Den sidstnævnte er vistnok
hans hidtil betydeligste, fuld af de mest
frapperende Overraskelser, saa det Gang paa
Gang giver et Chok i Læseren. I øvrigt vil
jeg henvise til Dr. Harries Artikel, som saa
udmærket gjorde Rede for Rubows
Personlighed og hans Værk. Det er glædeligt at se,
at man ogsaa i vort Naboland er
opmærksom paa Rubow. Jeg opfordrer til at skærpe
denne Opmærksomhed — man vil i
Fremtiden komme til at høre meget fra denne
overdaadigt udstyrede Videnskabsmand.1 I
Parentes bemærket gør jeg opmærksom paa,
at han i 1931 udgav en dansk
Litteraturhistorie paa .... 68 Sider! Trods al min
Beundring for Rubow kan jeg kun betragte den
som en Sportspræstation, ganske vist en
glimrende Præstation, men den har dog mest
Kuriositetens Interesse.
En dygtig Litteraturhistoriker af Väld.
Vedels Skole er Dr. k. F. Plesner, som
foruden en Del Afhandlinger i Tidsskrifter
er Forfatter til en lærerig og velskreven
Disputats om Jens Schjelderup Sneedorff.
Overhovedet har han sat sig til Maal at tage
det forsømte 18. Aarh. op til Behandling,
og han vil kunne gøre det i Kraft af sine
vægtige Kundskaber og sin Energi. Man
bedes betænke, hvilken Bedrift det er at
sidde som meget optaget Gymnasielærer i
det afsides Herning og skrive en god
Disputats — midt ude paa den jydske Hede,
1 »Ord och Bild’s» Læsere kender ham bl. a. fra
den interessante Grundtvig-Afhandling ifjor og den
nævnte Vilh. Andersen-Afhandling.
Paul V. Ru b o tv.
fjernt fra Hovedstadens Hjælpekilder. Det
maa haabes, at han faar Held til at fuldføre
sine Arbejder over det 18. Aarhundrede,
specielt det bebudede Værk om Jens Baggesen,
nu da han er flyttet til København. (I 1933 er
udkommet en lille Bog om engelske
Essayister i det 18. Aarhundrede.) Det er
beskæmmende for os, at det bedste, der er
skrevet om Johs. Ewald og
Klopstock-Perio-den i dansk Aandsliv er skrevet af en dygtig
og sympatisk tysk Forsker, Prof. Leopold
Magon (»Ein Jahrhundert geistiger
Bezie-hungen zwischen Deutschland und
Skandinavien» I, 1926) som agtes fortsat med
tilsvarende Bøger om Sverige og Norge.
I Sammenligning med det foregaaende kan
jeg kun flygtigt omtale alle de mange
Monografier, som er udkommet over Digtere.
Ofte har det været Rehabiliteringsforsøg,
saaledes O. Thyregods Bog om Chr. Hvid
Bredahl (1918), Dr. Kjeld Galsters
forskellige Bøger om Ingemann, spec. »Fra
Ahasverus til Landsbybørnene» (1927),
hvoraf det fremgaar, at Ingemann har været
betydelig mere djærv og kraftfuld end det
lammefromme Billede, man er vant til. En
lærerig Bog har Galster ogsaa skrevet om
Ingemanns historiske Romaner (1922) og første
Del af en Hauch-Monografi (1930). Det er
omhyggeligt, men lidt tørt udførte Bøger,
der med Flid har taget utrykt Materiale
med ind i Behandlingen og ogsaa paa visse
Punkter reviderer tidligere Opfattelser.
Saaledes giver han en ny og særdeles
overbevisende Fremstilling af Hauchs
Italiens-Ophold og hans Selvmordsforsøg. Hvad der
"281
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
