- Project Runeberg -  Ord och Bild / Fyrtiofjärde årgången. 1935 /
504

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Breve, Memoirer, Essays. Af Carl Behrens

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Carl Behrens

et Par Gange i Geneve, det var som jeg maatte
springe ud i Rhonen, og jeg skyndte mig
derfra, følte det djævelske Element i mig og
bad i Angest til min Gud, der har overvældet
mig med Naade og Lykke, det jeg aldeles
ikke fortjener».

Det dæmoniske og det djævelske er kun
forbigaaende Stemninger hos Digteren.
Edvard Collin beroliger ham i Brev af 28.
Oktober: »Den omhandlede Livslede er et
Phænomen, som vei enhver kjender, men den
er i Deres Alder sjeldnere.» Han appellerer
til Andersens moralske Mod og
Modstandskraft. Godhed og Venskab vækker ogsaa
hurtig i Digteren Haabet om »at gaae gode
ikke onde Dage imøde!»

Saaledes vexler Lys og Skygge i disse Breve,
som bringer os Andersen paa saa
menneskeligt nært Hold og aabner et Indblik i hans
Livs aldrig stilnede Bølgegang.

Anderseniana, som Museumsinspektør Chr.
M. K. Petersen udgiver paa H. C.
Andersen-Samfundets Vegne, er bleven forøget med
Bind II, som foruden Læge Eiler Høegs
Sammenfatning af hvilke Bidrag der findes
af og om H. C. Andersen i »Illustreret
Tidende» 1859—1881, bringer H. G. Olriks
Afhandling »Om Personer af H. C. Andersens
mødrene Slægt», der rummer hidtil ukendte
Meddelelser om H. C. Andersens Moder,
Mormoder, Moster og Søster — Resultater
af fleraarige og langvarige
Arkiv-Undersøgelser. Olrik har med disse kunnet berige
vort Kendskab til H. C. Andersens Familie
med betydningsfulde Træk — Mennesker
med en broget Fortid træder os i Møde.
Forbavsende er det at se, fra hvilket lavt Milieu,
fra hvilke triste Menneskeskæbner denne
store Digter havde sit Udspring. Olriks
Sporsans er sjælden, hans ufortrødne Energi
i Studiet af Arkivakter enestaaende — han
vil sikkert endnu kunne berige H. C.
Andersen-Forskningen med nye Opdagelser.

Signe Toksvig, der er gift med den
bekendte engelske historiske Forfatter Francis
Hackett, har skrevet en stor Biografi H. C.
Andersen, oprindelig udkommet paa engelsk.
Den redegør med Omhu for Digterens Liv
fra Vugge til Grav, men prætenderer ikke
at byde nyt og ukendt Stof. Signe Toksvig
bestemmer klart Forholdet mellem ham og
Collin’erne — »hans Kunstnertemperaments
naturlige Udfoldelse og Trang til at faa Troen
paa sig selv bekræftet» opfattede de som
Opblæsthed.

Symbolsk er hans Møde en Dag paa Gaden
med hans tidligere Rektor i Slagelse og
Helsingør, Simon Meisling, den Månd, der havde
saaret ham dybere end noget andet Menneske,
— dette Møde, der illustrerer det fuldkomne
Omslag i deres Forhold: Meisling, en lille
fed og lurvet Månd med oppustet rødt
Ansigt, og Digteren, der nu stod paa et
afgørende Vendepunkt i sit Liv.

Da Tagore besøgte Danmark, sagde den
indiske Digter: »Hvorfor saa mange Fag i
Skolerne? De behøver jo kun eet — H. C.
Andersen.» —• Disse Ord paapeger bedre end
veltalende Karakteristikker den universelle
Betydning, Digteren har vundet. Denne
Bog af en dansk Forfatterinde, som er bleven
engelsk Borger, fastslaar den yderligere. Den
viser os tilsidst Andersen i sit Livs yndige
og fredelige Aften — »en Himmel med
Berømmelsens Solnedgangsfarver, en Luft, som
Venskabets Aand gjorde mild». Han havde
opnaaet, at hans egen Fortælling var bleven
til Virkelighed: »Først gennemgaar man saa
skrækkelig meget, og saa bliver man berømt.»
Endnu kunde dog Angstfornemmelser
overvælde ham, Bagateller antage foruroligende
Dimensioner, hans Helbredstilstand pine ham
med Indbildninger, men Selvplageriet
dæmpedes af hans Fantasi, der løftede ham op i
høj og ren Glæde. Tilsidst forsonede han sig
med Alderdommen, vandt Fred med sig selv,
og med Riborgs Afskedsbrev i Saffiansetuiet
om sin Hals udaandede han en blid
Sommermorgen i det Melchiorske Hjem paa
»Rolighed».

Fra Signe Toksvigs Biografi er Springet
stort til Tage Høegs Undersøgelse H. C.
Andersens Ungdom, »en Fremstilling af den
Udvikling, H. C. Andersens Personlighed
har gennemgaaet i den Periode af hans Liv,
der ligger forud for Eventyrenes Fremkomst».
Det er en meget minutiøs Undersøgelse, i
stilistisk Henseende ofte angribelig, heller
ikke altid lige sikker i sine Domme, men
bygget paa et nøje Studium og med dygtig
Vejledning til Opfattelse af Andersens første
Arbejder: »Fodrejsen», hvis Fortrin
bestemmes som den, at udtrykke »sin Forfatters
øjeblikkelige Situation», og »Skyggebilleder»,
der »er den egentlige Port ind til Eventyrets
Have». Af Betydning er ogsaa de Paralleler,
Forfatteren drager mellem Andersen og
samtidig tysk Digtning og i det hele
Paavisningen af hans literære Forudsætninger.

Høegs Bog gør Indtryk af oprindelig at

504

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:05:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1935/0552.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free