Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Breve, Memoirer, Essays. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C a r i Behrens
paatænkte Genbesøg i 1853 blev forhindret
af Koleraen. De saas aldrig mere.
Galsters Forsøg paa at give en udførlig
Skildring af Hauchs Liv og Digtning er bedst
lykkedes for den ene Del af Opgaven, men
Bogen som Helhed fortjener Opmærksomhed
som en dansk Literaturforskers
uegennyttige og ideelle Stræben.
Til den klassiske Digter- Skuespiller- og
Politiker-Verden fører Raadstuearkivar Flem
-ming Dahl historisk interesserede i to
Publikationer, der foreligger som Særtryk af
større Helheder. Fra »Historiske Meddelelser
om København» hidrører det Bidrag til
københavnsk Aandshistorie i det 19de
Hundredaar, som omhandler Det Andræ-Heibergske
Venskab, et Forsøg paa at paavise,
hvorledes Politikeren, Geheimeraad C. G. Andræ
kom ind under det Trylleri, Johanne Luise
Heiberg udøvede paa hele den Kreds, der
samledes i hendes og Johan Ludvig
Heibergs Hjem. I Sværmeriet for den interessante
og pikante Skuespillerinde med det sejrende
Smil og de vidunderlig blaa glødende Øjne
faar vi efter Dahls Mening »nøglen til, vinder
vi måske dybere forståelse av det tragiske
i statsmanden og mennesket C. G. Andræs
ensomme liv». Dahl gennemfører med megen
Stringens sin Opfattelse, og han har den
Fortjeneste at have fundet nyt, hidtil
ubearbejdet Brevstof i Andræs og Heibergs
Privatarkiver i Rigsarkivet.
Den store Karakteristik af C. G. Andræ,
der indleder Dahls Udgave af denne
Politikers Taler har selvstændig Værdi. Som
Taler hævdede Andræ sig en fremskudt
Plads. En af hans samtidige siger, at selv
om man ikke paa Forhaand sluttede sig til
ham og ikke vilde følge ham, lyttede man
dog til ham med anspændt Opmærksomhed
»under en saa ærefrygtsfuld Taushed, som
var det i en Kirke». Dahls Indledning til
disse »Taler» er et Bidrag til dansk politisk
Historie og til Forstaaelse af en
Personlighed, som Samtiden saa op til, fordi han ikke
alene var Statsmand, men ogsaa en
fremragende mathematisk Videnskabsmand med
militær Uddannelse, som af
Forholdstalsvalg-maaden skabte et varigt System.
En anden Videnskabsmand, der i Sommer
har været død et halvt Aarhundrede, taler
til Efterslægten gennem sine først nu
udgivne Memoirer: J. J. A. Worsaaes En Old-
granskers Erindringer — desværre er de en
Torso, omhandler kun hans Barndom og
Ungdom, suppleret med Breve fra det samme
Tidsrum. Men disse Erindringer, som
Magister Victor Hermansen kyndigt har
udgivet, har en sjælden Tiltrækning ved det
Billede, de tegner af den unge, geniale
Oldforsker. Ja, Worsaae var forudbestemt til
sin videnskabelige Gærning — allerede som
Dreng i Fødebyen Vejle, hvor hans
højop-lyste Fader var Amtsforvalter, havde han
læst æsthetisk og historisk Literatur i dennes
velforsynede Bogsamling. Senere naaede han
til de oldnordiske Sagaer og de arkæologiske
Skrifter, som Oldskriftselskabet jævnlig sendte
til hans Fader, der var dets Medlem. Og
nu levede den unge Worsaae sig med
ungdommelig Begejstring »ind i Nordens Oldtid
og dens stolte Minder». Da Faderen forærede
ham to paa hans Mark ved Stokbro og ved
Opmudringen af Havnen fundne Stenøxer,
»som jeg længe med lystne Blikke havde
betragtet, blev jeg fra det Øjeblik en
lidenskabelig Oldsagssamler, hvorover jeg af
Læge og Lærde, som endnu ikke fattede,
hvad Værdi »en gammel Potte eller et rustent
Søm havde», maatte døie megen Forundring
og lydelig udtalt Spot».
Worsaae var ikke i Tvivl om sit
Fremtids-maal. Han blev gamle Thomsens
Medarbejder paa Oldnordisk Museum og bevarede
sit Venskab for denne fortjente
Museumsmand, skønt han kom i Konflikt med ham
angaaende sin Ansættelse. Han skiev 23
Aar gammel det lille Skrift »Danmarks
Oldtid, oplyst ved Oldsager og Gravhøie», som
blev udsendt af Trykkefrihedsselskabet i
7 000 Exemplarer 1843 og vakte Opsigt baade
i og udenfor literære Kredse.
Men snart skulde den unge Worsaae
yderligere slaa til Lyd for sit Navn. Han paaviste,
hvilken Fejltagelse N. M. Petersen havde
gjort sig skyldig i, da han identificerede et i
en Mose ved Haraldkjær fundet Mumielig
som Dronning Gunhilds — Hostrup har i sin
Komedie »En Spurv i Tranedans» benyttet
dette Motiv, da Dronningen »rokker op»
og overrækker Peter Ravn Tryllegaven. Men
en endnu større videnskabelig Sejr vandt
Worsaae i den saakaldte Runamo-Sag.
Det drejede sig om den allerede af Saxo
Grammaticus omtalte ældgamle Indskrift paa
Klippen Runamo i Bleking, som
Geheime-arkivar Finn Magnussen nu havde tydet,
medens Videnskabernes Selskab bekostede et
506
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
