- Project Runeberg -  Ord och Bild / Fyrtiosjätte årgången. 1937 /
101

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Ny dansk Lyrik. Af Kjeld Elfelt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ny dansk

Lyrik

Bregner hælder deres klare Vifter
over Skovens stejle Frostvejrspas,
og det lyner gennem Isens Rifter
som et Hjulspor, fyldt med knækket Glas.

Men bag Isens knitrende Lianer
anes Himlen som et ildfuldt Syn
som det blaa i fjærne, blaa Vulkaner
Sol og Is og lunefulde Lyn.

Jeg har rejst paa Jordens stærke Strømme,
jeg har døjet Angst og farligt Vejr,
men har fundet mine vilde Drømme
opfyldt paa min Vindusrude her.

(»Isblomster».)

Hans hjemlige Havsange har samme
forheksende, bølgende Rytme af Vand i Ro som
Holger Drachmanns og aander af hans
lykkelige Fred før Stormen (»Ofret»,
»Stjær-ner og Vindruer»).

For Tom Kristensen, der med Johannes
V. Jensen som usynlig Ledsager farer vild i
Neandertal-Skoven og kun finder en
»affældig og raa Stemning», er Tilværelsen ikke
længere Kaos, men den sjælelige — og sunde
—-Usikkerhed, der faar gamle Manifester til at
falde i Støv og styrker den modne Digters
tilkæmpede Sindsligevægt. Hvis hans nye
»Lejlighedsdigte» Mod den yderste Rand,
mangler lyrisk Sammenhæng, henter vi den
rigeligste Erstatning i den personlige
Bekendelse, der røber en Digter i Vækst mod
Fuldendelsen. Tom Kristensen har aldrig været
en større, mere moden Lyriker end i disse
»tilfældige Avisvers»:

Kirketaarnet mod drivende Nat
fløj ustandseligt Nord Nord Vest
som en Ballon captif i sit Tøjr,
drevet af Aftenens Vinterblæst.
Tungt med sin Kirke fløj det, fløj det,
vægtigt som Bjerget, der flyttes af Tro.
Men naar Guds tunge og vægtige Hus
flyver saa let i en Vinternats Brus,
hvor kan du da, du lille,
tro paa mit Hjertes Ro?

(»Stormfuld Vinteraften.»)

3-

Jens August Schade er stadig baade
Geni og lovende. Det har han været i ti Aar.
Siden Sjöv i Danmark. Vi ved det, og han har
desværre heller ikke glemt det! Tom
Kristensen raabte med høj Markedsstemme til det
ærede Lyrik-Publikum, at Danmark burde
forgude og forkæle sin geniale Jens August!
Som en Sportshelt. Opfordringen var særde-

Jens August Schade.

les overflødig, eftersom »den lyse Schade»,
nu som før, med Flid og meget Hovedbrud
dyrker sig selv som Templets vigtigste og
besynderligste Afgud. Han digter paa sine
sædvanlige smaa og drilagtigt forkerte Vers
om den Hat, Hr. Schade kastede i Søen fra
Himmelbjerget; om Elskov og anden
Kummer-Kvide i den Legemsdel, Hr. Schade
fejlagtigt betitler: Hjertet.

Den Sang, han frembringer i Tusmørket
ved at gnide Bagbenene over Kors er baade
sylefin og kvidrende som Græshoppens. Den
opfattes bedst pr. Harpestreng eller paa
Savblad —• hvis man ikke er forsynet med en
meget sindrigt konstrueret Lyddaase i Øret!
Jens August Schades Ordbog er ikke det kgl.
Undervisningsministeriums avtoriserede, og
hans pludrende dans-hop-og-skab-dig-Vers er
ikke slebet fint i Form paa Ernst von der
Reckes Høvlbænk. De er avlede — uden
Ansvar — i en svævende Sommernatsrus og
flyver forbi i et forførende Slør af
Maanestraa-ler og Blomsterstøv. De er formløse som en
flygtende Sky under Himlen — for at »Synet»,
der bedaarede Digteren kan fanges paa
Papiret med samme uberørte Styrke, som det er
»drømt». Hans Syner er baade et
Jule-Paradis og et snedigt Blændværk:

ioi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:06:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1937/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free