Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Karl Wåhlin og Danmark. Af Johannes Lehmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Karl Wåhlin og Danmark
Af Johannes Lehmann
A DER KOM MEDDELELSE
om, at Karl Wåhlin var gaaet bort,
føltes det vemodigt i alle kulturelt
interesserede Kredse i Danmark. Vei var det
kun et Faatal, der kendte ham personligt.
Den beskedne Månd trængte sig aldrig i
Forgrunden, og han havde nok i at veksle
Tanker med de ikke saa månge hernede,
han følte sig aandelig ligestillet med. Men
rundt om i Landet værdsættes det Værk,
der gennem »Ord och Bild» blev hans Livs
Indsats. Det vurderes højere end noget
lignende indenfor Arten. Nu og altid vil
Karl Wåhlin blive nævnt som en af de
betydeligste Brobyggere i det nordiske
Samarbejde i de to sidste Menneskealdre.
Eftersom Aarene gaar, vil det fornemmes,
at dansk Aandsliv staar i langt større
Gæld til Karl Wåhlin, end det er os bevidst
i Dag. Han var paa saa mange Maader en
Foregangsmand af stort Format. Det kan i
denne Henseende være nok at pege paa,
at han gjorde Tidsskriftet illustreret. Vi er
i vore Dage mere end forvænte med at se
fortrinlige Reproduktioner. Da »Ord och
Bild» kom med sine Billeder brød Wåhlin
en helt ny Bane; den kemiske
Reproduktionsmetode, Autotypitrykket, var en
Nyhed, som endnu ikke havde gjort Tjeneste
i Pressen. Det var stadig kun Stentryk og
Træsnit, der førte Herredømmet og gjorde
det et Stykke ind i vort Aarhundrede. De
to fornemme Tillægsblade, som altid har
fulgt med »Ord och Bild», giver Maaned
for Maaned det mest levende Indtryk
af den Kunst, der til enhver Tid er
Samtidens. Med Rette er det blevet fremhævet
nu ved Wåhlins Død, at det var enestaaende
at se en i Nuancen saa godt som fuldt
nøjagtig Gengivelse af Kunstværker. Alle
andre Tidsskrifter maatte endnu nøjes
med Afbildninger. Karl Wåhlin havde her
et Middel i sin Haand til at sprede
Kun-skab til de betydeligere Arbejder; han
gjorde det med al den Begejstringens
Varme, som karakteriserede ham helt op i
Alderdommens Aar. Der var intet nyt,
han ikke med Glæde bragte frem, blot det
var godt. Helstøbt og ægte skulde det
være. Da det gærede og brød i Kunst og
Digtning i 90’erne, var det »Ord och Bild»,
som førte an netop i Billede og Tekst. Og
paa dette, som paa alle andre kulturelle
Omraader, vilde han, at Norden skulde
være som en Enhed. Tidsskriftet var
svensk, men det viste sig fra første Færd
gæstfrit mod Naboerne, og Bidrag derfra
blev snart trykt i Originalsproget. Meldte
Forfatterne sig ikke af sig selv, hentede
Wåhlin dem ind med stor Sporsans. Det
aandelige Liv overvaagede han til sin sidste
Stund, og ingen Hændelse indenfor det var
ham fremmed i de nordiske Lande. Da det
efterhaanden blev mange, han vilde se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
