Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Brandesiana. Af Alf Hjorth-Moritzsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alf Hjort h-M oritzsen
Du drager til, og du støder fra,
men altid midt i Striden
du tvinger En til at vælge
i sit eget Sind og i Tiden.
Og stadig formaar han at sætte Tanker og
Penne i Bevægelse: ingen er vist i Danmark
blevet hyldet og smædet, forsvaret og
forkætret som Brandes, og faa Memoirer,
litterære Afhandlinger og Analyser kan i Dag
skrives, uden han nævnes, citeres eller
gendrives.
Trods alle menneskelige Forbehold, og
hvordan man end vil bedømme ham, var
Brandes paa sit Felt et Geni, der frembragte
en Epoke og blev en Impuls i Litteraturen.
Mere end en Menneskealder stod han som
Brændpunkt i nordisk Litteratur og staar nu
som et af Danmarks faa Verdensnavne, hvis
Rolle endnu langtfra synes udspillet.
I de ti Aar, der er forløbet siden hans Død
i 1927, er Litteraturen om ham stadig svulmet:
henved en halv Snes digre Værker og et Utal
af Avis- og Tidsskriftartikler har siden da
set Dagens Lys.
Med Fare for at komme til at øve Kritik i
3die og 4de Potens skal her i nogle Liniers
bratte Glimt kortelig gennemgaaes det
væsentlige af denne Litteratur.
I selve Dødsaaret kom selvforstaaeligt et
Væld af Nekrologer og Mindeartikler, som det,
ifølge Sagens Natur, vil være en saa umulig
som unyttig Beskæftigelse at opregne.
Fremhæves bør dog Toldinspektør Ivar
Berendsens —- som Pjecen »Georg Brandes i Tidens
Strøm» trykte —■ friske, fyldige og personlig
prægede Mindetale i Studentersamfundet,
Professor Paul V. Rubows intelligente
Nekrolog i »Politiken» (senere udvidet trykt i Ord
och Bild1 og i samme Forfatters »Litterære
Studier») og Magister Henning Kehlers i
»Kristeligt Dagblad» (optrykt i
»Overmennesker og andre»), der repræsenterer de tre
Synspunkter, det efterhaanden er blevet
almindeligt at anlægge paa den gamle Mester.
De følgende Aar bragte to Bøger, der begge
yder værdifulde Bidrag til Billedet af
Mennesket Georg Brandes. I 1929 Henri
Nathansens »Georg Brandes, et Portræt», og Aaret
efter Gertrud Rungs »Georg Brandes i
Samvær og Breve». Begges Bøger er
udsprunget af en indre Taknemlighedstrang, af
Kærlighed og Sympati for Personen, og begge
formaar de at puste Liv i den store Afdøde.
1 Aarg. 1927, s. 273-
Men medens Nathansen ser Brandes gennem
stærkt personligt farvede Briller, er Fru Rungs
Bog for Størstedelen Referater af mundtlige
Udtalelser og Udpluk af Breve, ordnede og
rammede ind med en fiks og smidig Pen.
Bogen fik en højst blandet Modtagelse, og
Fruen maatte høre drøje Ord for sine, som
det kaldtes, intime »Afsløringer» af G. B. i
Slaabrok og Morgensko.
Revolverkritiken forstod ikke, at Fru
Rung kunde udgive sin Bog ud fra andre
Motiver end Ondskab, Forfængelighed og
Spekulation i Pikanteri. Og dog er
Sandheden den, at »Georg Brandes i Samvær og
Breve» er den smukkeste og morsomste Bog
om den alderstegne Kritiker, som han var —
i stort og smaat —- i de femten sidste Leveaar,
hvor Fru Rung var hans Privat-Sekretær.
Det er ikke blot den barske, snerrende gamle
Herre, Gnavpotten, som Offentligheden ■—
ikke uden Grund — havde vænnet sig til at
se i ham, men ogsaa det vidunderligt levende,
vittige og fortryllende Menneske, man møder
i Bogen. Man morer sig, naar Brandes lader
sit drengekaade Vid spille over Personer og
Forhold. Ofte er hans Vittigheder bidende,
men af den Grund ikke mindre morsomme —
for dem, det ikke gaar ud over.
Om August Strindberg hedder det et
Sted: »Er ikke Strindberg fæl? — Og husk
at han i sine sidste Leveaar var fanatisk
ortodoks og krævede sig begravet med Kors
paa Brystet, Bibel i Haand. Hvilke Uslinger
Skandinaviens Skribenter!»
Om sig selv siger han: »Hvad Glæde kan
der være ved at bruge det Ord »Geni» om mig,
det sidder om mig som en Mands Overfrakke
om en halvvoksen». Om sit Arbejde: »De skal
ikke nære nogen videre Beundring for mit
Arbejde, bedst deri er den faste Form,
sammenlign blot min Prosa med de andres,
sammenlign dens indre Melodi.»— »Mit Livs
Fortjeneste for Danmarks Vedkommende, er, at
jeg har kommet en god Del koldt Vand i
Præsternes hede Helvede — hvad jeg i
Grunden fortryder. De kristne har godt af Varmen.»
»Jeg er en gammel Romantiker, der har
tilbragt sin Tid med Angreb paa Romantiken.»
»Jeg er overrendt af fremmede, optaget som
en Tandlæge. Desværre er jeg jo en Magnet
for Gale. Jeg har faaet en Bunke fjollede
Breve fra gale Idioter, hvilken Ulykke at
Postforbindelsen er aaben. Et Brev i Dag
fortæller mig, at jeg er »en gammel Idiot».
Lige lærerigt og træffende.»
234
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
