- Project Runeberg -  Ord och Bild / Fyrtiosjätte årgången. 1937 /
447

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Thøger Larsen. Af Harry Andersen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Thøger Larsen

misk indstillet, en stærk og brændende Sjæl.
Hans Sansning af Jordelivet blev til Syner
og Drømme med Glans af glemte Tiders
Solskin.

Thøger Larsen var Autodidakt. Han lærte
sig de klassiske Sprog, han studerede Sanskrit
og Nypersisk, han læste Oldnordisk, han
fordybede sig i mytologiske Studier, han
studerede Astronomi og udgav paa eget
Forlag en Række Afhandlinger i en Bog med
den karakteristiske Titel Stjerner og Tid
(i914). Hans Interesser laa ud over det
almindelige. Hans forskellige Fejlgreb og
Misforstaaelser skal ikke opregnes her, hvor det
afgørende er at give et Billede af ham.
Igennem en Aarrække beskæftigede han sig
indgaaende med de mytiske Eddakvad og
oversatte dem og udgav dem med
Kommentarer (1926—27). Professor Erik Noreen
skriver om Oversættelsen:1

... en högt begåvad, frodig och -ursprunglig lyriker
med en äkta dansk känsla för det drastiska och
mustiga. Hans Nordens Gudekvad (Lemvig 1926) visar ingen
pedantisk trohet i detaljer men är gjord med
överlägsen bravur, både i det storslagna och komiska.
Ett praktstycke är t. ex. hans översättning av den
stora besvärjelsen i Skirnismål, likaså tolkningen av
den ytterst ogenerade Lokasenna (»Loketrätan»). Det
kan icke nekas, att Thøger Larsen här och där sätter
in mustiga uttryck som saknas i originalet.

Efter hans Død kom der en Oversættelse af
de to første Afsnit i Snorres Edda:
Gylfaginning og Skåldskaparmål (1928). Endvidere
har Thøger Larsen oversat det ejendommelige
oldnordiske Digt SölarljöÖ (1923).

Thøger Larsen har oversat Digte af Walt
Whitman, Edgar Poes Ravnen, Omar
Khay-yams »Rubaiyat» efter Fitzgerald (1920), og
han har oversat Sapfos Digte fra Græsk
(1924). I Aarene 1923—25 udgav han
Tidsskriftet »Atlantis» paa eget Forlag; det er
overmaade broget og indeholder et Væld af
hans egne Undersøgelser, Betragtninger,
Oversættelser og Digte.

Om Thøger Larsens Liv skal jeg her
meddele nogle af de vigtigste Data. Thøger
Larsen blev født 1875 i Tørring vid Lemvig,
som ligger ved Limfjorden i Jylland. Hans Far
var Husmand og Møllebygger. Thøger Larsen
voksede op i Fattigdom. Han kom til Lemvig
Realskole og tog Præliminæreksamen. I
Aarene 1892—95 var han Huslærer. Et af
de Mennesker, som har haft den største
Betydning for ham er hans Hustru Thyra

1 I Afhandlingen »Ur Eddaöversättningarnas
historia» i Nordisk tidskrift 1932, p. 47.

Paludan; hun vakte hans Interesse for Vers
og Kunst og opmuntrede ham til at digte.
Samlingen I Danmarks Navn indledes med
Digtet »Til min Hustru», som slutter med
denne Strofe:

Thi Drømmen er Virkelighedens Sjæl
og Guddomsskær,

og Smudset paa Virkelighedens Hæl
det smuldrer der.

Fra 1896 til 1911 var Thøger Larsen Assistent
hos en Landinspektør, og her gik hans Tid
med at tegne. Versedigtningen foregik oftest
om Natten. Fra 1904—23 var han Redaktør
af »Lemvig Dagblad» og fik en noget friere
Stilling. I Aarene til sin Død 1928 dyrkede
Thøger Larsen sine Interesser: Astronomi og
Sprog og var meget produktiv. Hans
Italiens-Rejse var ham til stor Glæde, den opmuntrede
ham, og han undfangede nye Planer.

Efter denne Indledning skal jeg prøve at
give et Indtryk af denne Digters særprægede,
oprindelige og originale Lyrik.

I 1911 skrev Thøger Larsen en Kantate til
Studentersamfundet, han kaldte den
»Virkeligheden»1. Som for Johannes V. Jensen blev
for Thøger Larsen Virkeligheden, set og sanset
intenst, til nye Aabenbaringer af Skønhed,
til det egentlige Liv. Det hedder i Digtet:
Virkelighed! Finder vi aldrig dig! Og Digteren
siger til de unge Mænd og Kvinder: Grib
Nuet! Og han gentager det. Men
Virkeligheden er ikke noget afgrænset, det er ikke
blot det som ses; Virkeligheden er lige saa
vidunderlig som Romantikernes skønneste
Drømme. Det afgørende er Oplevelsens
Styrke, Nu og Evighed brænder sammen i
en Lue, der springer fra Jorden mod
Himlen. Kantaten slutter med denne Strofe:

Muld og Hav vort Væsen drage
mod en større Klodes Skær.
Jord, vi kalder: Kom os nær,
og vær vor i vore Dage!
Løndom, som i Græsset gror,
Løndom, som i Bølgen bor!
Fyld med Liv vor Længsels Skaaler!
Giv os Sjæl af dine Straaler!

Vi er her ved et betydningsfuldt Forhold:
Thøger Larsens ualmindelige Evne til at
opleve Nuet i hele dets Kraft og til at forlænge
denne Oplevelse ud i Tid og Rum. Han
formaaede at omsætte sine Oplevelser i
kunstnerisk Form, han har som Digter haft den
sjældne Lykke at kunne give et adækvat

1 Sml. Afhandlingerne fra I9n og 1914 med
Fællestitlen »Virkeligheden» i Stjerner og Tid.

447

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:06:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1937/0491.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free