Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Ove Rode. Af Johannes Lehmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ove
Som Erik Vullums Hustru og dertil meget
velhavende skabte hun i det den Gang lille
Kristiania et Hjem, hvor alt aandede
Politik. Her levede Ove Röde sine meget
frugtbare Barndomsaar, og her lærte han alle
den norske Oppositions Mænd at kende. Det
var i Rigsrettens Dage, Bondestanden vandt
politisk Klarhed, Parlamentarismen krævede
at blive knæsat, og Unionsspørgsmaalet blev
ført frem. Først og fremmest af Johan
Sverdrup, »den Månd, der har gjort det dybeste
Indtryk paa mig i min Barndom og første
Ungdom», siger Ove Röde ved sit
femogtyve-Aars Studenterjubilæum; »som knap
tretten-Aars Dreng stod jeg i Stortingets Presseloge,
den vigtige niende Juni 1880, da Tinget
vedtog sin Beslutning om, at den tre Gange
vedtagne Lov om Ministrenes Adgang til
Stortinget, trods Kongens Sanktionsnægtelse,
skulde være gældende Lov i Norge. Dette
Øjeblik glemmer jeg ikke; maaske var det
min politiske Daab; jeg forstod nu, hvad
Demokrati er og bør være.» Det var vistnok
ved denne Lejlighed, han fik sin
journalistiske Debut med et Indlæg i »Verdens
Gang», som Moderen og Stedfaderen skrev i;
og under et Sommerophold i København
besøger han Venstres store Fører Christen
Berg. Danske Aviser er hans daglige Læsning,
»Politiken» holdes i hans Hjem fra dens Start
i 1884, og da Ove Röde to Aar efter som
norsk Student og filosofisk Kandidat tager
fast Ophold i København, er han
velbevandret i alt dansk Politik vedrørende. Uden
særlig Forberedelse agiterer han før
Januarvalget i 1887 for Valget af Herman Trier i
Københavns første Valgkres. Som flittig og
vittig Skribent træffes han i
Studentersamfundets Ankeprotokol, og det er ogsaa som
Studentersamfundsmand, han faar sin
egentlige større politiske Debut i Danmark. Det
er paa den endnu ikke glemte Tur til
Midtjylland, den, som skulde bekræfte den af
saa mange forhaanede Alliance mellem
akademisk Ungdom ved Universitetet og de
frisindede jyske Bønder. Man sluttede af i
Houlberg Skov, og Stemningen, som havde
baaret Mødet, Naturens Rigdom og
Skønhed greb den unge Röde, »som nu tog Ordet,
fordi det i mig føltes som en Nødvendighed».
Blandt Deltagerne var C. C. Clausen, der
seksogfyrretyve Aar efter skriver om Ove
Röde: »Hvor saa han smuk ud, da han stod
paa den bøgepyntede Talerstol, en ung
Alkibiades. Forøvrigt mindede han som Taler
31—Ord och Bild, 46 :e årg.
Röde
Margrethe Röde. Studie af
Carl Bloch. 1867.
mere om Demosthenes, inden denne ved
Smaastenenes Hjælp var bleven den store
Taler.» Men han blev senere en af dansk
Parlamentarismes betydeligste Oratorer i
Kraft af Vilje til at lære Kunsten; ved
Selvtugt betvang han sin Forlegenhed, hørte
op med at stamme, Ordene snublede ikke
længere og streng Logik afløste
Tankespringenes Mangfoldighed. Trods alle
Begyndervanskelighederne »tog han de jyske Bønder,
han saa jo saa smuk og begejstret ud, og
han talte om at holde ud, ikke opgive Kampen
for Retten.»
Der blev god Brug for Ove Röde efter
dette. Det var nemlig alt andet end let at
holde ud. Demokratiet led et føleligt
Nederlag ved Vintervalget, Forhandlingspolitiken
var indledet, og i Studentersamfundet
fremkommer Röde med en skarp Protest og
opfordrer Venstres Ledelse til at enes i Stedet
for at kriges. Der var i Ungdommens Rækker
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
