- Project Runeberg -  Ord och Bild / Fyrtiosjätte årgången. 1937 /
567

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medens Teatret er i Støbeskeen —. Af Robert Neiiendam

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Medens Teatret er i Støbeskeen

Sammenhængen, skønt det ofte maa have
været vanskeligt at faa Linjen smeltet
sammen i et saa heterogent Materiale.
Anstrengelsen er fjernet, navnlig i Behandlingen af
Bogens væsentligste Del, den ældre Tid,
hvor Karakteristiken af de forskellige
Anmeldertyper ofte er fortrinlig, og her har
Forfatteren gjort den nyttige Gerning at
fremdrage de oversete og miskendte Kritikere,
for Eks. Jacob Baden, Tode, Proft og især
Clemens Petersen, for hvem Bogen er en
Æresoprejsning og uden Tvivl Indgangen til et
videre Studium af denne 1860’ernes bedste
danske kritiske Begavelse, som maatte
afbryde sin Gerning og drage til Amerika, just
da Georg Brandes fremstod, hvorved denne
kom til at savne en jævnbyrdig Medkæmper
og Modstander. Men imod Slutningen, Tiden
omkring Aarhundredskiftet, er Stoffet
overvældende, og Dr. Schyberg har her maattet
vrage, men han taber aldrig sin Plan af Syne
og kaster bestandig Blikket bagud for at
drage Sammenligninger med Fortiden,
hvorved Læseren ofte kommer til at mindes det
bibelske Udtryk: »Intet Nyt under Solen!»
Forfatteren levendegør Stoffet med mange
fine og kloge Bemærkninger og besidder en
egen bunden Humor, der letter Tilegnelsen
af de mange nødvendige Citater. I videre
Forstand er Bogen blevet et Udsnit af den
danske Journalistiks Historie, et Supplement
til Stolpes aldrig fuldendte Værk
»Dagspressen i Danmark».

Uden Pegepind virker »Dansk
Teaterkritik» (Gyldendal; 396 Sider), som en
Pædagogik paa Teatrets Omraade. Der findes ikke
det »Tilfælde» inden for Scenens Verden,
navnlig de populære Misforstaaelser, som
ikke grundigt og paalideligt behandles. Bogen
bør i Fremtiden være det Mindstemaal af
Viden, som Mennesker, der beskæftiger sig
med Teatret i Danmark, bør være i Besiddelse
af. Den vender sig ogsaa mod
Teaterreportagen, der »i sin Udvikling ikke viste sig at
blive Kunsten til Gavn» (pag. 209). Det er
saa sandt som Henrik Hertz’ Ord »Spirerne
den sluger, og Frugterne den gnaver». Naar
Teatrets Nedgang skal gøres op, kan den
ansvarsløse Teaterreportage overtage en stor Del
af Skylden. Den har i sin Ligegyldighed for det
egentlige, for Kunsten, og i sin umættelige
Sensationstrang drevet en Art Klapjagt.
Den »ikke ringe Skade», som Dr. Schyberg
mener, at Forfatteren Sven Lange ved sit
kritiske Syn tilføjede Teatret, betyder kun

F r ed er i k S chyberg.

lidt herimod. Hvor iskold han end kunde
være, har han dog næppe begaaet en saadan
Anmeldelse overfor et Værk af Mening og
Karakter som den, Poul Levin skrev i
»Illustreret Tidende», d;. Henri Nathansens
»Indenfor Murene» fremkom (1912). Talén er
l er om et Skuespil af blivende Værdi, og Dr.
Schyberg kunde de:rfor meget vei have
be-l.iærket denne Anmeldelse som en Eksempel
paa kritisk Desperation.

Dr. Schyberg slutter sin Bog med Aaret
1914, som i mange Forhold er det store
Skillemærke, ligesom man i det 18.
Aarhundrede inddelte Tiden i Perioden »før
Branden» og efter denne. Tidspunktet er
vei valgt, og vi slipp er da for en Gennemgang
af de kritiske Bedemmelser af den
internationale Udstyrsrevy, som tog Livet af den
aristofaniske, og scm var Genstand for en
saa voluminøs Omtale, som før i Tidén kun
et nyt Værk af Henrik Ibsen var værdigt til.
Begrebsforvirringen bredte sig, og den
Vejledning, som Dr. Sehyberg ogsaa mener, at
Kritik bør være, blev trængt tilbage for
Reklamen. Men lad os tage det som et lyst
og lykkeligt Tegn, at en saa dygtig og lærerig
Bog som Dr. Schybergs udkommer nu,
medens Teatret er i Støbeskeen. En af Grundene
til dets øjeblikkelige Stilling er, at de fleste
indretter deres Syn paa Teatret efter, om de
kan faa deres Ønsker opfyldt, medens man
før i Tiden elskede Teatret for dets egen Skyld.

567

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:06:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1937/0619.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free