Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Första häftet - Lidt om Harald Herdal. Af Søren Hallar - Kväll vid en öde station. Av Sven Larson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Hallar
der, levet meget paa Landet i sin første
Barndom, og disse Oplevelser, Mødet med den
rigtige Natur, har været uforglemmelige for
ham, er bevaret i hans Hjerte som »drømmen
om paradis».
Men for Resten beskriver han ikke saa meget
Naturen, som han lovsynger den. Og desuden
besjæler han den og bruger den som Symbol.
Den minder ham om hans Pige, og hans Pige
minder ham om den, og paa mystisk Maade
smelter den elskede Pige sammen med Naturen
og lever i den. Ja, mellem Kærligheden og
Naturen, mellem Elskoven og Stjernerne,
synes der at være en mystisk Forbindelse;
Stjernerne lyser af den samme Glød, der
brænder i de Elskende, Kærligheden er blot en
Form for Naturens Liv, en Form for den Kraft,
der virker i Naturen.
Det fører nu imidlertid for vidt at komme
nærmere ind paa Herdals Naturfølelse paa
dette Sted; men man ser af hele
Undersøgelsen, at Den første Verden ad mange Veje leder
ind i Herdals øvrige Forfatterskab.
Det kan anbefales at fortsætte, helst
forfra og altsaa, saavidt det kan lade sig gøre,
videre i kronologisk Orden.
KVÄLL VID EN ÖDE STATION
Av SVEN LARSON
En hed under gråa moln.
En buktande järnvägslinje.
En ångvissla sliter sönder
den blommande kvällen.
Och lokets lanternor:
två gula solrosor,
blommar i kvällsmörkret
en kort minut
innan allt dör bort
i gränslöst vemod,
innan allt blir tyst
och mörkt
och stilla
vid den öde
slutstationen.
46
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
