Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Ny dansk Lyrik. Af Kjeld Elfelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk Lyrik
i Smil du smidig
bar din Byrde som en Kvinde.
Lille Land,
min Lykke.
(»Lyse Land»).
For at være helt retfærdig: Alex Garff kan
ogsaa skrive daarlige Digte — naar han er
offciel Poet! Og nogle af hans Vers har saa
mange lyriske Erindringer fra Fortiden, at
Digtet er mere Litteraturhistorie end Garff.
Selv om Fuld af Foraar ikke er slet saa
»spekulativ» eller ligger med samme Alvor og Vægt
i Haanden som »Den bedende Dreng og Gyldne
Grene — Alex Garffs forrige Digtsamlinger —
kan man i alt Fald ikke fradømme den en
bedaarende Ungdom og Livsglæde, der er
Sang fra Daggry til Nat.
5
Muld og Minde er K. L. Kristensens
syvende Digtsamling. Dens bogstav-rimende
Titel passer til Inholdet som Sorg til en
Begravelse.
K. L. Kristensens Lyrik er et regntaaget
og oktobertrist Landskab uden Mennesker.
Og hans Vers, hvis vigtigste poetiske Lys er
Vinterens og Graavejrets, vil fange »den
flygtige Stund, hvor nu mødes med fordum»
og bliver til gamle Minder eller Historie.
K. L. Kristensen er en lyrisk Thorkild
Gravlund. Han anvender — uden Skade for
sin beskrivende Stil —■ forken-poetiske Ord:
Traa, purt eller prud og digter med mange
mørke Bogstavrim om højsatte Skibe,
Barndommens Æblehave, hvis Grene »krøger sært
som Runestave» og den Hjemstavn, hvor »det
gangne nærer det ny».
K. L. Kristensens lyriske Fantasi er uden
Farver og ikke overvældende frodig. Hvælv
rimer ubehageligt paa selv og Elv. Himmel
paa Vrimmel og Stimmel. Men det hænder,
naar han ikke er for filosofisk eller oldnordisk,
at Versets fire, haardtsammenrimede Linier,
tegner et tydeligt Landskab paa Papiret:
Mørkt svulmer Skyers Skarer i Nordvest
og drives af den svale, stride Blæst
henover høstligt Land, hvor Sommeren ender
sin lyse Fest.
Og Hav af Blaat og Bly i Bølgegang
gaar orgelbrusende om Høstens Vang.
I Blæst og Bølgebrus i Dag forstummer
al Sommerens Sang.
Karen Hildebrandt.
Og under Blæstens Sus og Skyers Flugt
i Brus af Bølgegang fra Bælt og Bugt
staar høstgult Markens Korn i Dag og duver
med Modningslugt.
(»Kongshøj i Kornet»).
Og adskillige af hans lyriske Billeder fra
Hjemstavnens »rette Land og Luft», er støbt
i en venligt bølgende Rytme, der særdeles
smukt og uden Vold mod Meningen beskriver
baade Fjorden, Skyernes Rejse over Landet
og det aabne Hav:
Og Vindens Tone i Tovværk synger,
mens Brisen blæser, og Bølgen gynger
den lille Flaade til Havs og slynger
det hvide Skum over begsort Bov,
mens Solstrejf stryger dens Masteskov.
Men bruser Bæltet med vrede Bølger,
det hænder, Blikket, der Flaaden følger,
et Blink af Uro paa Bunden dølger,
i Solfaldsskæret et Strejf af Angst:
Den sidste Dag og den sidste Fangst?
(»Sildeflaaden staar til Søs»).
Den fattigste Del af Muld og Minde er
K. L. Kristensens Kærlighedslyrik. Den er
mange Ord og kold, fordi hans Metaforer
er for heftige (»Elskov, du Rosernes Rose»,
»Blodets Blomst» og »Sä,nsernes Brus»). K.
L. Kristensens Vers kan læses. Helst
langsomt. Han har sin egen private Provins i
19—Ord och Bild, 4?:e årg.
289
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
