Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Sølyst. Af Chr. Kirchhoff-Larsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Kirchhoff-Larsen
torff og Reventlow plantede til Erindring
om deres Samvirken for humane Reformer,
og Kilden med Obeliskens Opfordring til at
mindes den Kvinde, der er blevet Stedets
Genius.
Paa Sølyst færdedes engang alt, hvad
der i Danmark betød noget. I Slægtled efter
Slægtled afspejler Landstedets Historie
den danske Kulturs Historie.
Adam Oehlenschläger har skildret sin
Entré paa Sølyst. Det var kommet den
25-aarige Digter for Øre, at Grevinde
Charlotte havde læst hans poetiske Skrifter og
ønskede at gøre Bekendtskab med
»Aladdins» Forfatter. Sligt lod han sig ikke sige
to Gange. Det var jo en bekendt Sag, at
hendes Månd, Finansministeren, støttede
unge Talenter, og med Grevinden ved sin
Side mente han at have godt Haab om at
komme i Betragtning. En Sommerdag
tager han med bankende Hjerte ud til
Sølyst. Som Dreng var Digteren ofte
kørende eller gaaende kommet der forbi;
thi naar man dengang skulde til Skovs,
gik Turen ikke ad den sandede Strandvej,
men ad Lyngbyvejen til Ordrup, og først
ved Sølyst svingede man: »Hulvejen mod
Havet — nedluder saa bråt — med Skygge
begavet — med Træer besat. — Her risle
saa milde — de Bølger fra Land — fra
venlige Kilde — langt ud i den himmelblaa
Strand.» Denne Gang drejede
Oehlenschläger ind i Gaarden. For første Gang skulde
han besøge en saa fornem Dame. Han stod
i Forgemakket og ventede, krammede
Hatten, tog Mod til sig og besluttede ikke
at lade sig forbløffe — da en bleg og mager
Kone, simpelt klædt, traadte ind og venligt
hilsende sagde: »Nu kommer min Månd
straks.» Det var Grevinden. Hun tog ham
med ind i sin store Havestue, de blev snart
bekendte og Digteren fik Kurage, da han
mærkede, han var kommen i et Hus, hvor
man forstod sig paa Poesi og regnede den
med til Livets Fornødenheder. Saa kom
Schimmelmann vaklende ind. Det var en
Overraskelse. Han var lille, mager og
hæslig, han skelede med det ene af de smaa,
trekantede Øjne, han var koparret, og
snusede stærkt Tobak, med en
Skødesløshed, som ikke undlod at efterlade
ubehagelige Mærker paa Klæder og Fingre.
Blaat, vatret Ridderbaand og to store
Stjerner paa Brystet; de tynde Haar
friserede, pudrede op med en lille Pisk i Nakken.
Oehlenschläger studsede næsten — men
næppe havde Greven tait nogle Ord, før
»det yndigste, venligste Væsen udbredte
sig over det koparrede Ansigt», før der i
det Øje, som ikke skelede, glødede en saa
ærlig og indtagende Menneskekærlighed,
at Digteren troede at se Sokrates.
Visitten forløb paa det bedste.
Ministeren raadede Oehlenschläger til at søge
Kronprins Frederik om et Rejsestipendium
af Fonden ad usus publicos, »en saadan
Ansøgning kan jo ikke afslaas», og den
unge Poet satte sig glad med sine
Velyndere til et prægtigt Taffel.
Oehlenschläger var een Gang for alle
introduceret paa Sølyst. Den første Epoke
i Landstedets Historie var paa det
Tidspunkt længst forbi, men derfor ikke glemt.
Ernst Schimmelmann havde købt Stedet et
Aars Tid efter Brylluppet med sin første
Hustru, Emilie Rantzau, og de tre, fire
Somre, Ægteparret tilbragte paa Sølyst,
har et ejendommeligt førromantisk Præg
over sig. Den unge ligesaa pligttro som
idealistiske Embedsmand var forelsket i den
lysblonde, blaaøjede Grevedatter, og alle
Husets Venner, Bernstorffer og Stolberger,
holdt af den fordomsfri og hjertensgode
Kvinde. Midt i en Jerntid som den, vi
lever i, er man ikke fri for at misunde disse
Rousseaus Samtidige, for hvem Naturen
ligesom blev ny. Særlig Fritz Stolberg, der
endnu før Ewald sang Havets Pris, vandrede
ved Emilies Side i Skov og ved Strand;
Homer og Ossian var deres stadige
Ledsagere. En Oktoberdag skriver han fra
Bernstorff Slot, at han har spist paa Sølyst:
532
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
