Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Sølyst. Af Chr. Kirchhoff-Larsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t
Chr. Kirchhoff-Larsen
Emilie Schimmelmann,
f. Rantzau.
sammenlignede selv Hjemmet med »en
Tryllelygte, i hvilken Bil led følger paa
Billed i broget Blandning».
De holdt af deres Sommerhjem, og man
havde i de Tider hurtig til Pennen.
Grevinden skriver i et Brev: »Vor Bolig ved
Sundet er yndig. De skønneste Bøgeskove
omgiver paa Landsiden vore blomstrende
Enge, medens Havet lige overfor den
svenske Kyst omkranser os paa den anden Side.
I stille Aftener ankrer tæt ved os Sejlere
fra alle Verdensegne, ja selv Fregatter og
Krigsskibe. Med et eneste Blik fra vor
Høj vidt ud over Sundet ser man ofte
Hundreder af Skibsmaster og hvide Sejl.
Indesluttet af Fiskerlandsbyer kan vi
ligeledes iagttage de smaa, flinke Fiskerbaade,
der ror omkring i Bugten paa Fangst.
Havets Billede fornyes hver Time i stadig
Skiften. Vor Have strækker sig ad en Skrænt
helt ned til Vandet. Tæt ved Strandbredden
springer ved Foden af en Høj en Kilde
med det klareste Væld og forskønner den
alfare Vej. Her finder Vandreren Skygge
og Vederkvægelse, og ofte lander Skippere
her for at fylde deres Vandtønder. En
yndig Bæk forfrisker Parken, og dens Rislen
blander sig med Havets legende Bølger,
idet den, bugtende sig gennem Enge,
flyder ud i Øresund.»
Alt, hvad der i Datidens Danmark betød
noget, fandt Vej til Sølyst. Jens Baggesen
og hans Hustru, Sophie, hørte til den
intime Kreds. Baggesen havde atter og atter
ved selskabelige Sammenkomster
foredraget Schillers Værker, og da der en Dag
indløb Efterretning om, at Digteren var
gaaet bort, maatte Budskabet uvilkaarlig
gøre et stærkt Indtryk. Det havde netop
været aftalt, at Baggesen skulde komme
til Hellebæk og forelæse det sidst udkomne
af den tyske Digter, da han fik Ilbud fra
Grevinde Charlotte om Digterens Død.
Øjeblikkelig begav Baggesen sig til Sølyst.
Man besluttede dér alligevel at tage til
Hellebæk, men nu at holde »Dødsfest» for
Schiller i Stedet. I Storm og Regn tog man
af Sted, tre Par: Greven og Grevinden,
Baggesen og Hustru samt Grevindens
Broder, Haag-Gesandten Schubart og Frue.
De naaede Hellebæk, og Vejret var nu
klaret op, Himlen var blaa.
Højtideligheden begyndte. Baggesen deklamerede
Schillers »Freude, schöner Götterfunken»,
og pludselig faldt et Kor af Horn,
Klarinetter og Fløjter ind til Overraskelse for alle
undtagen for Baggesen og Schimmelmann,
som i al Hemmelighed havde sørget derfor.
Alle blev revet med, og man sang i Kor.
Da Baggesen oplæste nogle Vers, han selv
havde digtet til, var de tilstedeværendes
Øjne blændede af Taarer. Til sidst traadte
fire Drenge og fire Piger frem, klædte som
Hyrder og Hyrdinder; de havde
Blomsterkranse og opførte en Runddans. I tre
Dage var Selskabet samlet, og man hengav
sig udelukkende til Læsning af Schillerske
Værker. Senere viste det sig, at den tyske
Digter slet ikke var død, han var blot syg.
Men det skete førte til, at Schiller, fattig
534
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
