Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Norden har mistet en stor Kunstner. Af Robert Neiiendam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Robert Neiiendam
Opførelsen af »Mäster Olof», hvor hans
Fremstilling af den svenske Luther blev et
lyslevende Billede af en fremstormende
Reformator med geniale Glimt af Digterens
eget Sind. Johannes Poulsens Spil i disse
Roller røbede dyb Forstaaelse af
Strindbergs Aand, som ikke almindeligvis er
Skuespillere givet, og som han ogsaa
skriftligt gav Form bl. a. i disse typiske Ord:
»Strindberg skildrer det liv, vi alle lever,
ikke ved at fotografere det, men ved at han,
som for ex. i »Et Drømmespil», i et eneste
glimt samler det menneskelige liv, som om
det med ét var set gennem et brændglas,
saa det lyser op i et nu, saa man ser ikke
blot sit eget liv, men de andres med, meget
klarere end gennem en lang real- og
detailleret skildring. Strindberg omfatter baade
naturalisme og romantik». Værdifuld var
ogsaa hans Indsats for Bevarelsen af den
Holbergske Komedie. Ved sit vittige,
elegante Spil, der mere sigtede paa Adelen end
Borgerskabet, skaffede han »Jean de
France» en Sukces, som denne Komedie
aldrig før havde kendt, og han trak
Hovedlæsset, da Skuepladsen, den ældste i Norden,
i 1922 fejrede sin 200-aarige Stiftelsesdag.
Ved den Lejlighed lykkedes det for første
Gang at gennemføre en Holberg-Uge, idet
otte af Mesterens Komedier og Halvdelen
af »Ulysses v. Ithacia» opførtes paa otte
Aftener. Johannes Poulsen skabte til
Festen sin virtuose Vielgeschrey i »Den
Stundesløse», hvoraf Axel Locher nu har formet en
livfuld Statuette, og han satte Intermediet
til »Kilderejsen» fantasifuldt i Scene som
en literær Lystrejse fra Holbergtiden til
Romantiken. Hans Paafund at spille
Tordenskjold med norsk Akcent bragte
Oehlenschläger hans hidtil største Sukces
foruden »Aladdin» i dette Aarhundrede, og
da Johannes Poulsen gentog Indfaldet
overfor Frasemageren Steensgaard i »De Unges
Forbund», fulgte Heldet ham atter. Uden
Tvivl vilde Henrik Ibsen have godkendt
Eksperimentet; han gjorde det i hvert
"65
Fald, da. Wilhelm Wiehe d. Æ. vovede
Forsøget ved Stykkets Fremkomst. Dybt
originale kunde Johannes Poulsens
Nutidsmennesker være; aldeles uerstattelig bliver
hans Grosserer Jacob Levin i Henri
Nathansens »Indenfor Murene», Forretningsmand
og Jøde, Københavner og International,
en Generalnævner for en hel Art. Han tog
Figurens Milieu med ind paa Scenen og
belyste den fra alle Sider, var geskæftig
og simpel, men ogsaa en god Søn og en
lykkelig Far. Lige saa snakkende som denne
Figur var, lige saa stum, men dog talende
var hans Arlechino i Balletten »Pierrettes
Slør», et Mesterværk af latent Uhygge.
Johannes Poulsen skrev højst ugerne om
sine Roller, og han havde den blandt
Skuespillere sjældne Egenskab nødigt at tale
om sig selv, men engang, da en Ven mente
at kunne spore Paavirkninger fra
Alexander Moissis Spil i hans rørende Fedja i
»Det levende Lig», greb han Pennen og
mindede om, at alle russiske Fedja’er var
fremstillet med Droskekuskekappe og
ensartet Haar og Skæg, men »min
hovedhensigt», skrev han, »med rollen var med
sandhed at vise, hvorledes drik og svage nerver
forvandler et godt og smukt menneske til
et vrag, som kun kan dø. Moissi spillede
derimod rollen som et lyrisk skønt digt og
var den samme månd i alle akter. Moissi
var nemlig lyriker, jeg er
karakterskuespiller». Johannes Poulsens Fedja vil ligesom
Erik XIV, Arlechino og Jacob Levin
bestandig høre til det snævre Udvalg af
Mesterværkerne paa den danske
Nationalscene.
Norden har ved Johannes Poulsens
Bortgang mistet en stor Kunstner. Han var vei
dansk af Fødsel, men internationalt
betonet. Frodig og stærk var han, med
intelligent Forstaaelse af Livet og Menneskene
omkring sig. Myndig og svag, som det
sømmer sig en Kunstner af hans Format.
Festlig i store Lag, elskelig paa Tomandshaand,
en Ven af Nattens Stilhed efter Dagens Uro.
o
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
