Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Första häftet - Dramatikeren Gudmundur Kamban. I Anledning af, at Digteren har faaet antaget to nye Stykker paa Det kongelige Teater —. Af Vagn Børge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dramatikeren Gudmundur K a mb a n
et Aar ældre end Gunnar Gunnarsson. Mens
Gunnarsson helt igennem er en lyrisk betonet
Epiker, en typisk islandsk præget Forfatter,
er Kamban Dramatiker, Psykolog og i langt
højere grad end Gunnarsson international.
Dette forhindrer ikke, at Sagaøen har sat
sit Præg paa Kambans sejge, stærke
Personlighed. Naar Debutskuespillet HadcLa
Padda (1914) gjorde saa stærkt Indtryk som
det vitterligt gjorde, skyldtes det utvivlsomt
den islandske Farve, den islandske, moderne
Tone, der var over baade Grundstemningen
og Karaktererne. Kamban har gennem sit
Forfatterskab, fra det ikke vellykkede
Skuespil Kongeglimen (1915) over den
fremragende Roman og det stærke Drama
Skålholt frem til den heller ikke særlig gode
Roman 30. Generation, fortsat denne Tone,
der er et umiskendeligt Vidnesbyrd om, at
Kamban ligesom Gunnarsson har sin
aande-lige Baggrund i Saga og Edda. Men mens man
i Gunnarssons lyriske og episke Evner
sporer Sagaen som det væsentlige, saa sporer
man i Kambans dramatisk betonede Alvor
Eddaen. Ja, Kamban er for enhver, der
kender ham, en Skikkelse, der mere end
nogen moderne Digter, trods al Modernitet
har dybe Rødder ind i den norrøne
Eddakultur som Oehlenschläger, trods Geni, ikke
forstod den psykologiske Dybde i. Hos den
danske Romantiker blev Eddaens Aand
forfladiget til, ganske vist smuk, Lyrik. Hos
Gjellerup og Kamban lever den op paany i
sin sande dystre Skikkelse. Naar Kamban
netop er blevet den Dramatiker og den
Psykolog, som Fremtiden utvivlsomt vil
anerkende ham som, ja saa tvivler jeg ikke
paa, at det ogsaa for en Del skyldes den
Baggrund, som Islands netop dramatiske
Edda har givit denne fuldkommen
særprægede, etiske, men slet ikke kristelige
Digterpersonlighed. Et nøjere Studium af
Digtningen fra Hadda Padda til Skålholt
beviser dette.
Og dog er det islandske kun et enkelt Side
i Kamban. Digteren er ingenlunde nogen
naiv romantisk betonet Oltidssværmer. Han
hader Sentimentalitet og Tradition. Fra ung,
hvor han studerede Filosofi ved
Københavns Universitet og specielt fordybede sig
i William James, har han haft Udlængsler.
Han har villet se Verden af i Dag og villet
leve med i Verden af i Dag, dens Politik,
dens Kultur, dens Teater. Derfor afbrød han
alle Universitetsstudier og rejste til Amerika.
I to Aar boede han i New York paa den Tid,
hvor Dreisers Jennie Gerhardt, The Financier
og An American Tragedy lige var kommet,
og hvor Amerika med Spoon River Anthology
lige havde faaet et Hovedværk i sin
Litteratur. Det var dog ikke den amerikanske
Digtning, som Kamban interesserede sig for. Det
var det levende Liv, de aktuelle Problemer,
specielt Juraens. Men det var ogsaa hele den
nye Verden og dens moderne Menneskers
Mentalitet. Resultatet af Amerikarejsen
udblev ikke. Den satte sit Præg baade paa
Marmor (1918) og Vi Mordere (1920), to
Dramaer, der teknisk er bedere
sammentømret, end Munk nogensinde har sammentømret
et Skuespil. Til Gengæld har Munk saa den
Troens levende, smittende religiöse Glød,
Kamban mangler . . . .Desuden satte Rejsen
sit Præg paa den ogsaa stærk dramatisk
prægede Roman Ragnar Finsson, som
tildels er selvbiografisk.
Amerikarejsen bragte Kamban den
internationale Horisont. Den førte ham bort fra
Reykjaviks hyggelige, sladdrende Smaagader
bort fra Frueplads og Kongens Nytorv til
William James’ egen Jord. Den lærte ham,
uden at han dog paa nogen Maade tabte
Forstaaelsen af de norrøne Værdier, at den
moderne Digter maa have det videst
rækkende Blik. Den førte til, at Kamban ikke
kunde slaa sig ned i Reykjavik, hvor han var
selvskabt til at opbygge den Teaterkultur,
Sagaøen stræber hen imod. Den førte til, at
han heller ikke kunde finde blivende Hjem
i København, hvor han har virket som
Sceneinstruktør, baade ved Folketeatret og
Det kongelige Teater. Kamban har i de
sidste Aar, der har bragt ham saa megen
Modgang i Danmark, boet lange Tider baade
i Berlin London og Paris. Her har hans
Personlighed faaet uddybet de internationale
Linjer, den altid har haft over sig. De spores
allerede i Marmor og Vi Mordere. De er
Skyld i, at Tragedien i Skålholt ikke blot er
blevet en islandsk Tragedie, men en Tragedie
mellem to Mennesker, Far og Datter . . .
Kamban er født Psykolog. Som Psykolog har
han i sine Dramaer og Romaner skabt en
Række Skikkelser, der vil blive staaende i
Nordens Digtning. Jeg nævner som
Eksempler Hadda Padda selv, Ægtemanden i Vi
Mordere, Dommeren i Marmor, den ranke
Gesandt, den stejle Biskop eller den unge,
skønne stærke Bispedatter, som har Mod
til at leve Livet efter Kærlighedens Lov . , .
29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
