Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Ny dansk Lyrik. Af Kjeld Elfelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjeld
Elfelt
Til Gengæld er Holger Hørsholt Hansens
sociale Fantasi-Lyrik om Tiggere, Skøger og
det lidende Spanien Godtkøbsragelse eller
Vareprøver uden Værdi. Digtet »Den yndige,
lille Frue» tager baade Brødet og Ordet ud
af Munden paa Marie Antoinette (»Har de
Fattige ikke Brød? -—- saa lad dem spise
Kager!»). Og hans Omsorg for Tiggeren, der
i Nat skal sove i sjaskvaadt Græs
med en Grævling paa Vagt, mens han blunder
og
om Dage, om Aar, skal glemme, han led,
naar han raadner tre Alen derunder...
er forhaabentlig bedre ment end sagt.
7-
Hakon Holms nye Digtsamling: Elskede
bestaar af mere end 200 — to Hundrede! -—
Sonetter, der ganske uhindret af den strenge
og lidt tørre Form, synger, raser og jubler
over Dig, Dig. .. Dig, Kvinden med de ømme
Øjne og det dejlige Bryst -— Verdens yndigste
Rose. Kan de Ord, der beskriver Kvinden og
hendes Legemspragt være smukkere, lysere og
mere blufærdige?
Min Elskede er skøn som en Idé!
Jeg saa hende i Dag, hun stod i Badet
med Ryggen til mig — lysende som Sne!
Og da hun vendte sig og Figenbladet,
det sorte Skød, brød frem bag Sæbeskum,
da var hun saa vidunderlig at se,
at jeg i min Beundring stirred stum,
og hun begyndte lykkelig at le.
Saa ligefrem har ingen Kvinde været
imod en Mand — hun overgir sig selv
til Følelser, hun aldrig før har næret,
men altid ønsket af sin hele Sjæl,
og derfor kan hun nøgen staa og le,
skøn som en Marmorstatu — en Idé.
Hans Vers, der efterhaanden taler og
nynner sig fri af enhver Pligt og Tvang, handler
om Kærlighedens indviklede Regnskab, der
i Dag har et Overskud paa fire Millioner Kys
og Kærtegn, men i Morgen er Fortvivlelse,
Fallit og Grav.
Hakon Holms Sonetter fører en hidsig
Krig mod de mange onde Magter, der vil
stjæle hans Elskede og hendes dyrebare
Kvin-de-Medlidenhed; han hader hendes straffende
Tavshed (hvorfor skriver hun ikke fra
Neckar-dalen?) og græder over Ensomhedens onde
Timer i Kulde og Mørke eller klager over
hendes Død —- hvis hun døde . . .
Hans Vers er lige saa taabelige og
»meningsløse» som Kærligheden og — Troen:
Jeg skriver paa Tapetet — alle Vegne
—-hvor der er Plads —- paa Træ og paa Papir,
jeg ønsker blot, jeg ogsaa kunde tegne
dit Billed over disse Melodier.
Da vilde dine Træk som Blomster regne
ned over Vers i denne Vinduskarm,
hver Kurve og hver Linie vilde egne
sig til en sød Vignet —• den hvide Barm,
og dine Ben og Arme, dine Lænder,
som jeg fortrylles af hver Gang du vender
dig om mod Væggen for at søge Skjul,
saa hjælpeløs som Sandets store Fugl,
der stikker Hodet i et Blomsterkrat
og lukker Øjnene — Sov sødt •— God Nat.
Det er sjældent Danmarks mærkelige Sprog
synger med saa mild en Mund som i Hakon
Holms Sonetter. Selv Forelskelsens mest
banale Blomster vaagner og bliver levende
under hans kyndige Pleje:
Jeg elsker dig! det gør jeg! søde Pige,
jeg elsker dig langt mere end du tror,
titusind Gange mer end jeg kan sige
med de vidunderligste Elskovsord.
Jeg elsker dig! Jeg er i Himmerige,
naar vi er sammen, da er denne Jord,
et Eventyr, et Under uden Lige,
og Elskovsblomster vokser i dit Spor.
Og daglig kommer jeg med en Buket,
en frisk og dugget, duftende Sonet
og sætter den imellem Brystets Høje.
Det er vidunderligt at se dig bøje
dit smukke Hode, mens du smiler let,
og kysser den med Taarer i dit Øje.
Hvis nogen leder efter et Bundt vilde Vers
om Elskov, Maaneskin, syngende Fugle,
grønne Træer og et Hjertes uroligt-hamrende Dans,
fra den dybeste Sorg til den mest fortumlede
Himmelfryd, bør han læse Hakon Holms
Digte, der paa den smukkeste Maade taler
Poesiens Sag i en prosaisk og snusfornuftig
Verden — naar han skildrer Naturen, der
ifører sig sin rigeste Dragt for at trøste ham
eller belønne hende med en blomstrende
Kirsebærgren, Morgenens Dug over Græsset
eller en Sol, der gaar gylden i Havet. Hans
Fantasi arbejder sig tilsyneladende aldrig
træt og finder bestandig nye — poetiske og
straalende — Klæder til Kærlighedens be-
IOO
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
