Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Ny dansk Lyrik. Af Kjeld Elfelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjeld
Elfelt
Legemets Forfald saa gribende, at man
græder:
Hvad er der af Kroppens,
jeg bryder mig om? —
To Ben som Loppens,
en gasfyldt Vom!
De trofaste Lunger,
Blodrenserne? — Ak,
de skratter og runger
af Sprit og Tobak.
Selv Hjertet, det tapre,
har slidt sig træt;
en Sluseport klaprer
med løsnet Brædt.
(»Alderdoms Fæstning».)
Valdemar Rørdams Lyrik bærer stadig et
uforgængeligt Mærke af Aand. Det giver hans
Vers en fast Guldværdi, der hverken
devalueres af Tidens billige Smag eller Pengebørsens
Panik. Selv de mange Lejlighedsdigte
(»Joakim Skovgaard», »H. V. Clausen», »Valdemar
Vedel», »Henrik Pontoppidan» etc.), han har
samlet under Titlen »Landsmænd», taler med
den skønne Tone fra Himlen, der er Poesiens.
Og mere kan man ikke forlange af en
graa-nende Digter, der forlængst har passeret
Støvets Aar.
Resten af Efteraarets Lyrik kan nøjes med
et Par hurtige Linier. Harald Bergstedt
udgav i Anledning af 6o-Aarsdagen en ny
Digtsamling: Fyraften. Den er ubehagelig,
baade som Vers og Livsanskuelse. Ogsaa
Johannes Welxzer (»Flammen»), Knud
Nordentoft (»Aa, hvad Skidt»), Ib Lange
(»Lis») og Erik E. Iversen (»Kaos, Kamp
og Kald») hører til det halvlunkne Vand,
man bør spy fra sig.
Men lad os ikke glemme, at Valdemar
Rordam udgav en smuk Oversættelse af
Alexander Pusjkins Eugen Onjegin.
102
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>