Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Kaj Munk. Manden med to Profiler. Af Hans Brix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans Brix
Kaj Munk flyttede i 1926 efter sin
Eksamen til Vedersø, hvor han boede som
Ungkarl. Nu har han Fru Lise og 5 vakre
Børn om sig, to Hunde og en Bøsse, og han
er blevet Jordejer i Sognet. For nylig
søgte- han at rive sig løs fra Stedet. Men
længst Vej hjemme fra er fra vor Mors
Plads til Porten, det raske Forsæt visrede.
Gyngestolen fra Regensstuen kom ikke over
Tærskelen den Gang.
Mens Kaj Munk har siddet som Præst i
Vedersø, er hans Profil blevet lagt om. Det
er bogstaveligt. Den var skarp og
ekstravagant ved Næsens forvovne Fremspring.
Men et Automobiluheld knuste Næsebenet
paa ham, og han fik i den følgende Tid paa
Sygehuset Profilen modelleret af en
behændig Medikus med Formsans. Den nye
Profil synes ædel og rolig. Underansigtet
ligner Søren Kierkegaards i Marstrands
Streg. Den klassiske Stil har ikke forplantet
sig til Præstens Figur og Væsen, — han er
ikke statuarisk i sin Væremaade. Naar han
taler, skal han absolut trave op og ned ad
Gulvet, langs Væggen, omkring Hjørnerne,
om igen og tilbage igen. Som en Vildkat
eller Gnaver i Indelukke. Øjnene taler
imens med sig selv, de klarer sig og bliver
smukke. Mundens Linjespil akkompagnerer
den meget sonore Stemme, der undertiden
stødes frem, undertiden gjalder. Haanden
om i Siden over Hoften, Albuen spids
bagud.
Manden er født Dramatiker og var forud
bestemt til Præst. Det er Kaj Munks
dobbelte Profil. Hans første Arbejde fra
1917, trykt som Manuskript 1937, hedder
derfor »Pilatus» og er et religiøst Drama,
hvis Pointe er den, at Naaden er ogsaa
Pilatus forbeholdt, da han jo var en
velsindet Mand, en Kulturaand med Vilje
til Forstaaelse, altsaa meget egnet som
Proselyt. Stilen er nærmest
Paludan-Mullers. Digterens Hovedtilskyndelse udgaar
ellers i det poetiske fra Henrik Ibsen, Kaj
Munk elsker hans intransigente paradoksale
Potens, ved Siden deraf paaskønner han
ogsaa Strindbergs desperate Hjærne- og
Sansestorme, der svier som en ilter Glød
paa bar Hud.
Under Artiumslæsningen paa Falstei
havde han forfattet »Pilatus», under sin
Forberedelse til Attestats digtede han sit
næste Bibeldrama, »En Idealist», om Kong
Herodes. Det er et Programdigt og et
Læredigt, en Bekendelse og Forkyndelse,
Summen af Kaj Munks Væsen udfoldet efter
dets to Aspekter og atter sammentvunget
under stærkt Lukke ved et Valg og paa
Resignation.
Skuespillet blev indleveret til Det kgl.
Teater i 1924 og antaget, efter at en
Forkortelse, der maatte forlanges, var bleven
anvist af Digteren. Han udskød Billederne
med Antonius og Cæsar, hvorved Idélinien
lades ubrudt, men den teatralske Effekt
ganske vist svækkedes.
Skuespillets Ide er den, at den
intelligente Vilje kan gennemføre en jordisk
Eksistens uafhængig af Gud og under
Udfordring til ham. Men den Gamle af
Dage vinder altid, om ikke før saa i den
sidste Time. Man kan sammenligne Munks
Herodes med Hakon Jarl i Tragedien, de
følger samme Linje, men under forskellig
Vurdering af det kristelige. Munks Dom
over den kongelige Skørlevner er absolut
og skrappere end Oehlenschlægers.
Replikkerne og de bag dem optrædende Skæbner
skærer i en med Glasknive. Der er et Stænk
af Sadisme deri som hos Strindberg. Men
den høje etiske Logik er som Henrik Ibsens.
Mens Digteren gik og ventede paa
Opførelsen af »En Idealist», der forefaldt i
1928 og var vanheldet af Skader men
prydet af store Fuldkommenheder i
Enkeltspillet (Clara Pontoppidan, Eyvind
Johan-Svendsen, den næsten debuterende Karin
Nellemose som Jomfru Maria, en skinnende
ung og kysk Moder fra Landsbyen, Munk
havde under Frembringelsen forestillet sig
hende talende trohjertet Fynsk), — udbad
146
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
