Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Teateraaret i København. Nordiske Skuespil. Tjekkisk og tysk Dramatik. Av Axel Broe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teateraaret i København
Stykket udspilles, som det vil erindres, i et
typisk københavnsk Grossererhjem. Efter en
Forretningsmiddag kommer Selskabet ind paa
at tale om, hvorvidt det er berettiget at
begaa Mord. Diskussionen bølger frem og
tilbage, og de fleste mener ikke, at de vege
Danske vil være i Stand til at begaa en
saadan Handling. Tilstede i Hjemmet er en
halvgammel Lærerinde fra et jysk
Pigeinstitut, Anna Sophie Hedvig. Hun er en
Slægtning af Fruen og er den samme Dag
kommet tilrejsende fra Jylland. Da
Diskussionen fængsler hende, og hun naivt tror, at
hun er mellem sande Venner, tager hun
Ordet og bekender, at hun for to Dage siden
har dræbt Instituttets vordende Bestyrerinde,
Frk. Møller, ved at puffe hende ned ad
Trappen. Kampen har staaet mellem den
menneskelige Frk. Schmidt og den haarde
magthaveriske Frk. Møller, der behandler
Børnene uretfærdigt og paa anden Maade
uklogt.
I samme Nu, Bekendelsen foreligger, brydes
den gode Stemning i Dagligstuen. Familien
deles i kæmpende Lejre. Grossererens Gæst,
en kynisk Forretningsmand med
konventionelle Moralbegreber, mener det utilladeligt
at holde Politiet uvidende om Affæren. Efter
at have sat Brand i Gemytterne, forsvinder
han gesvindt som en Mefisto. Alvoren
besætter den ellers saa glatte og pjankede
Familie. Den forstyrrede Grossererfrue
forklarer pludselig sin Pjankethed som et
Middel til at holde sig oppe (i Virkeligheden er
hun en alvorlig Kvinde — en uheldig Figur).
Grossereren, en ægte Storborger, spillet som
typisk hyggelig københavnsk Velhaver med
for højt Blodtryk af Valdemar Møller,
kommer i Opgør med sin Søn, der aabenbarer
sig som ren Radikaler. Atter her viste Ebbe
Rode, hvor instinktiv sikkert han har fat i
de unge danske Mænd. Før Katastrofen
slentrede han skødesløst gennem Dagligstuen,
en tilsyneladende indifferent ung
Københavner med en Smule Interesse for Jazz,
Hot og negative drilske Meninger. Da
omvæltningen sker, aabenbarer han sig som
Menneskelighedens Forsvarer. Ebbe Rode
førte Defensoratet med en ægte Lidenskab,
der holdt Teatret i Aande.
Abell er en Mester i Familieopgør. De er
formuleret med Selvoplevelsens Styrke.
Saa skrider Handlingen videre bagud. Her
er et ypperligt smaaborgerligt Miliø fra
Skolepedellens lille Stue, hvor Radioen brøler
Fot. Mydtskov.
H ol g er Gabrielsen og Karin N
ellemose i »Derfor skilles vi». Det k gi.
T e at er.
for en overtroisk Pedelkone, en dvask,
pyntet Datter og en opskræmt Pedel, som
Rasmus Christiansen gengav med den
underordnede Funktionærs Underfundighed og
slaviske Forsigtighed. Helt udramatisk var
Scenen, hvor Skolepigen mødes med
Attentatlærerinden paa Lærerværelset og intuitivt
forstaar, hvad der er sket. Men Scenen gav
Karin Nellemose Lejlighed til at vise, at hun
ogsaa magter den raske, uimponerede
københavnske Skolepige. Endelig henter saa
Politiet Anna Sophie Hedvig, der beskedent
undskylder den Ulejlighed, hun har gjort.
Da hun stiller sig op ad Muren ved Siden af
den unge Revolutionær, der faar en Cigaret
inden Henrettelsen, trøster hun sig med en
lille Sodapastil. Denne lille Ting er
glimrende set og var af stor Virkning. Det er paa
den Slags smaa rigtige Træk, man kender
Digteren.
Det var blevet Clara Pontoppidan betroet
at forsvare det heroiske Hverdagsmenneske,
Anna Sophie Hedvig. Clara Pontoppidan er
en af Teatrets Store, og der var rig Lejlighed
381
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
