Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Teateraaret i København. Nordiske Skuespil. Tjekkisk og tysk Dramatik. Av Axel Broe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teateraaret i København
Thorlacius Søster og en kvindekær Professor
i Medicinen var den sidste i Rækken af
Ægteskaber, der alle viste, hvor tomme,
ligegyldige og uglade Menneskene bliver, naar
de ikke tager Kærlighedslivet alvorligt.
Paa denne Baggrund af ægteskabelige Vrag
gøres man nu bekendt med et femte
Ægteskab. Sigtrud, Eggerts eneste Datter, har i
fire Aar levet et lykkeligt, harmonisk
Ægteskab med sin Mand, en Dr. med. De har et
lille Barn, og Livsglæden blomstrer op om
dem. Saa opdager Sigtrud, at hendes Mand
har haft flere Stævnemøder med en
Baronesse. Sigtrud har set nok af klinkede
Ægteskaber, hun ønsker ikke, at hendes Liv skal
gaa i Skaar. Skønt hun stadig elsker sin
Mand, kræver hun Skilsmisse. Hun redder sin
stolte Sjæl og sine Minder i dyb
Overensstemmelse med Slægtens islandske
Tradition.
Sigtrud er en smuk, stærk Pigeskikkelse,
der blev fint spillet af Anna Borg, hvis
erotiske Kunst, ranke Holdning og mørke
følelsesbevægede Stemme var som skabt til
Figuren. En værdifuld Førestilling, der var
værd at høre fortalt, men som dramatisk
savnede de Virkemidler, der kunde have
givet Figurerne plastisk Liv.
Da Smeltediglen ud paa Foraaret endelig
var holdt op at trække Folk til Huse, satte
Folketeatret en vittig Komedie paa
Plakaten, Nævning Olsen af Oluf Bang. Det var et
Spring fra Verdenspolitikken lige ned midt i
den københavnske Hverdag, hvor Idyl og
Alvor veksler saa hastigt, som det danske
Vejr. At opfatte Ideen som et spotsk
Angreb paa Nævningeinstitutionen i særligt
vanskelige Ikke-Misgerningssager lader sig
forsvare, men Komedien rummer alligevel
større Perspektiver. Den viser, hvor
forvirret og samvittighedsrystet en god, jævn
Borger kan blive, naar han opdager, at han
ikke forstaar et Ord af det, han skal dømme
om. Da det pludselig gaar op for Grønthandler
Olsen, at den Sag han er indkalt til at udtale
sig om, viser sig mere indviklet, end han
kan fatte, faar han en sikker Forvisning om,
at Spørgsmaalet om jordisk Retfærdighed
ikke er saa helt ligetil, som han har troet.
Olsen rystes saa stærkt, at han er ved at
gaa fra Koncepterne, og saaledes forvandles
Stykket fra en juridisk til en menneskelig
Komedie.
Oluf Bang har en fin aflyttet Replik, hans
Smaaborgere taler ægte københavnsk. Miliøet
Betty Nansen i »Moderen». Betty
N ans en-T eatr et.
er sikkert bygget op med træffende Træk og
Scenen i Nævningernes Voteringssal var
formuleret med en Ironi, der skiftevis var
bidende og lattervækkende. Fra Hørespillet er
Oluf Bang vant til Forkortninger. Han havde
overført denne Teknik til Scenen, hvor de
imidlertid ikke havde samme Virkning som i
Radioen. Akterne virkede for knappe. Der
skal lidt Bredde til et folkeligt Miliø.
Situationerne var dramatiske nok, men Stykket
manglede som Helhed dramatisk
Kulmination, eller rettere sagt, denne kom allerede i
næstsidste Akt, hvorved Slutakten virkede
for mat.
Grønthandler Olsen blev’ spillet af Carl
Alstrup; der som Ærkekøbenhavner kender
Olsen fra Hverdagslivet. Og han gengav
Olsen med en Finhed og Diskretion, der
skaffede Sympati om denne brave Mand.
Alstrup har forstaaet Typen: Han er en
rolig, besindig Mand, der i Kolonihavens Ro
selvfølende nyder Frugterne af mange Aars
Slæb. Han er ogsaa en god og hyggelig
Mand, der ingen Lyst har til at blande sig i
Verdens store Anliggender. Han har Respekt
for Øvrigheden og hygger sig med Familien
383
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
