- Project Runeberg -  Ord och Bild / Fyrtioåttonde årgången. 1939 /
385

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Teateraaret i København. Nordiske Skuespil. Tjekkisk og tysk Dramatik. Av Axel Broe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Teateraaret i København

at sætte Rekord som Højdeflyver. En
henrettes som Kommunist i Borgerkrigen, hvor
Broderen falder paa den modsatte Side som
Fascist. Børnene lever i Moderens Tanker.
Og hver Gang hun tænker paa dem, træder
de lyslevende ind paa Scenen, skønt de er
døde.

Det var genialt set af Betty Nansen, at
lade Aanderne optræde, som da de var i
Live. De er jo simpelthen en Materialisation af
Moderens Erindring om dem. Hvordan skulde
hun kunne genkende dem, om de havde været
Gespenster ?

Der blev rettet Indvendinger herimod.

Men Betty Nansens Opfattelse var
indlysende rigtig. Det var ikke Meningen at skabe
Uhygge, kun at give Moderens Tanker
plastiske Udtryk.

Til sidst har Moderen kun een Søn tilbage.
En skrøbelig, saarbar Dreng med digteriske
Evner. Ham vil hun skaane. Han skal leve.
Hun fører Diskussioner med de døde, med
Manden og Sønnerne, og beder dem støtte
hende i at bevare den yngste. Hun bruger
alle Midler for at beskytte ham, selv
Egoismens: hun taaler ikke at være alene. Saa
en Aften brøler Radioen: Fjenden er trængt
ind i Landet, han bombarderer
Civilbefolkningen og farer hærgende frem. Men endnu
er hun ikke overbevist om, hvad der er
Mands Pligt. Først da hun hører, at
Flyvebomber har dræbt 400 Skolebørn, griber hun
Geværet, trykker det i sin yngste Søns
Haand og befaler ham: Gaa saa!

Offeret er nødvendigt, Umenneskeligheden
maa bekæmpes med sine egne Metoder.

Ogsaa som Skuespillerinde var det en stor
Sejr for Betty Nansen. Hun spillede Moderen
i Sort. Det hvide Ansigt med det graa
tilbagestrøgne Haar lyste af Renhed og Aand, et
udtryksfuldt Moderansigt, der furedes af
Sorg og Angst og forbitret Harme. Der var
Ro, Ømhed og Myndighed over denne
Moderskikkelse, der gennemrystes af Lidenskab
i Kampen for sine Kære. Hun talte til sine
Sønner, som var de Drenge endnu. Hun
Kæmpede en vældig Kvindekamp, og hun
evnede at give Skikkelsen en Fylde, saa den
for vore Øjne bogstaveligt voksede til et
Symbol paa Alverdens gode Mødre: Løvinde
og Madonna i een monumental Skikkelse,
der til sidst bryder sammen, da Hadets onde
Magter kræver hendes sidste Søn.

En stor Teateraften.

I Svend Methlings Pragtiscenesættelse, der

25—Ord och Bild, 48:6 arg.

Fot. Mydtskov.

H ol g er Gabrielsen og J o hn Price
som Göran Persson og Prins Erik
i »Gustav Vasa». Det k gi. Teater.

var en Fryd for Øjet, et glansfuldt historisk
Tidsbillede, opførte Det kgl. Teater
Strindbergs magtfulde Kongedrame Gustav Vasa.
I Almindelighed kan det vist siges, at de
Danske savner Forudsætninger for
umiddelbart at kunne gribe den historiske Stemning.
Naar Dacke, Tuna og Dalkarleoprøret
nævnes, fødes ingen Billeder i Bevidstheden,
som Tilfældet er i Sverige, hvor alt dette er
Børnelærdom. Her i Landet kan vi ikke
digte med i Fantasien, fordi vi mangler
Stoffet. Men Skuespillet er jo andet end
Hentydninger til lokale Forhold. I Skildringen af
Kong Gustavs Herskernatur er det tilmed
meget direkte. Saa at sige for Tilskuernes
Øjne bygges Vasaskikkelsen op med Træk
paa Træk, der ikke alene driver Handlingen
fremefter og forøger Spændingen, men
former sig saaledes, at man kender Kongen og
venter sig det usædvanlige, da man endelig
træffer ham i Tredjeakten. Strindbergs
dramatiske Geni er næppe naaet højere end i
dette Mesterstykke. Hvor er det godt gjort.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:07:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1939/0429.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free