Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Teateraaret i København. Nordiske Skuespil. Tjekkisk og tysk Dramatik. Av Axel Broe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teateraaret i København
disse smaa og stikkende onde som
Hønse-øjne. Det var ikke Dronningen, men den
hæslige Kvinde, der hævner sig paa Maria
Stuart, der ejer alt det som Kvinde, Sødme
og naturlig Tiltrækningskraft, som er
Bastarden Elisabeth nægtet. I det mægtige
Opgør med Maria saaredes hun dødeligt i sin
Kvindesjæl og underskriver derfor
Dødsdommen. Fremhæves skal tillige Slutscenen,
hvor Elisabeth er løbet fra sit Ansvar med
det Resultat, at hendes tidligere Venner
forlader hende. Fru Ipsens Spil var her
mesterligt. Hun viste, hvordan Ensomheden
pludselig gør Elisabeth angst og forvirret, hun
bryder sammen —- ikke hulkende, men i
hvileløs Panik. Saadan føler det onde
Menneske Ensomheden.
Hvilken vidunderlig Medspillerske havde
hun ikke i Else Skouboe som Maria. Som vi
ser hende i Fængslet og over for sine
Dommere er hun Dronningen. Der er Afstand
mellem hende og de andre, hun taler
myndigt og fast, en sand Herskerinde. Men
Blikket, Skikkelsen, Bevægelserne lyser af
øm Kvindelighed. Hun er det rige, smukke
Menneske, der har faaet al Livets
Kostelighed som Gave og øst ud af sit Kvindevæsen.
Else Skouboe havde til Bunds grebet denne
Dobbelthed i Maria-skikkelsen. Da hun
endelig møder Elisabeth og forgæves har
ydmyget sig for hende (en dejlig Scene) er
det, at hun pludselig skubber
Dronninge-kaaben til Side og aabenbarer sit sande
Væsen som Kvinde. Saaret og stolt slynger
hun Elisabeth sin Haan i Ansigtet og lader
hende forstaa,, at hun (Maria) ikke blot som
ægtefødt Datter, men som Kvinde er den
sande Dronning. Else Skouboe spillede denne
Scene med lidenskabelig Kraft og mørke
Klange i Stemmen. Hvor stor hendes
For-vandlingsevne er, saa man af Slutoptrinnet,
Fot. Mydtskov
Bodil Ipsen og Aage Fønss som
Dronning Elis ab eth og Leicester
i »Maria Stuart». Det kgl. Teater.
hvor hun ren og forklaret gik Døden roligt
i Møde.
Hvor disse to Kvinder kom os nær. Det var
Sæsonens største Scenekunst.
Det vilde være uretfærdigt og ubilligt at
afslutte denne Oversigt uden at nævne den
lille Forsøgsscene i Riddersalen, der under
Samuel Besekows Ledelse har givet en Række
seværdige Forestillinger. Repertoiret har
været udelukkende litterært: Maxwell
Anderson, Shakespeare, O’Neill og John
Steinbeck. Besekow har Talent for Iscenesættelse,
han har fast Greb om Tingene og Sans for
Ensemble kunst. Spillet er endnu lidt
spinkelt, og Scenen virker lovlig lille til de stærkt
dramatiske Optrin. Men en flink Stab har
han samlet af unge Talenter, blandt hvilke
man særligt bemærker Edvin Tiemroth.
387
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
