Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - To islandske Digterprofiler. Þórbergur Þórðarson og Halldór Laxness. Af Chr. Westergaard-Nielsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
To islandske Digter profiler
Læseren. Romanen er paa en Gang social
og national •— et psykologisk og stilistisk
Mesterværk.
Bjartur, der siden sin første Ungdom har
trællet for andre, bryder op for at blive en
fri Mand, og med en gammel Hest, nogle faa
Faar og en paaduttet Kone, der bærer en
anden Mands, en af de Stores, Barn under
sit Hjærte, tager han Land som en moderne
Landnamsmand, staar ved sin Gæld til
Menneskene og betaler den i sit Ansigts Sved;
de overnaturlige Kræfter anerkender han
derimod ikke. Han bor længe i Fattigdom
og Usselhed, hans Faar, hans Børn og hans
Koner dør i Frihed, Sult og Elendighed. Saa
kommer den »velsignede» Verdenskrig med
sine Opgangstider og Samfundsomvæltninger,
men Kapitalismen sejrer alligevel midt i al
Kooperativismen, Bjartur maa gaa fra
Gaar-den og begynde forfra paa bar Bund, og
Ästa Sollilja, der var ham en trofast Datter
i de onde Aar, og det skønt hun ikke med
Rette kunde kaldes hans Datter, vender
tilbage med balvtredje Barn, udtæret af Armod
og Lungesot.
Bogen ender i Tragedie, men i skøn
Tragedie, det er Kunstneren Laxness umuligt
andet.
Politisk har Laxness villet vise os
Proletarens haabløse Kamp for i et kapitalistisk
Samfund at faa Foden under eget Bord,
litterært giver han os Sagaen om den
islandske Bonde, hans evindelige Kampe mod
Naturen, de overnaturlige Kræfter og
Samfundet, personificeret i Kölumkilli, Sagaen
om Digtekunst og Snustobak, om Faarehold
og Kvindfolk. Aaret og dets Dage aander
gennem Fremstillingen, Lys og Mørke skifter,
og skønne Sommerdage med Nuets Hellighed
veksler med Snefog og Storm og onde Magters
Rasen. Paa tværs af det altsammen gaar det
islandske Folks hele Skæbne, dets Historie,
dets Lidelser og Kampe for Friheden som et
usynligt Islæt. Væveren fra Kashmir er blevet
den store Nationaldigter.
Bjartur i Sumarhusum var
Bondeproletaren, der kæmpede sin haabløse Kamp mod
Mørkets onde Magter, i sin næste Roman
vælger Laxness sin Hovedperson blandt
Aandsproletariatet. Romanen bestaar
foreløbig af de to Bind: »Ljös heimsins», 1937 (Paa
Dansk: »Verdens Lys», 1937, oversat af Jakob
Benediktsson) og »Höll sumarlandsins», 1938
(paa Dansk: »Sommerlandets Slot», 1938,
ligeledes ved Jakob Benediktsson) og er
Sagaen om den islandske Almuedigter Olaf
Kårason Ljösvikingen, Reinkarnationen af
den gamle islandske Rimedigter, nærmest i
Siguröur Eiriksson Breiöfjörös Skikkelse. Han
er et sorgfuldt og lyrisk Gemyt, paa een Gang
Herrens Korsbærer og Verdens Lys, et
Menneskesind, der helt igennem bestemmes af
Verdens Modgang og Medgang og af Vindens
Blæsen. »Verdens Lys» handler om hans
kvalfulde Barndom og første Ungdom, der
henslæbes paa Gaarden Fötur under
Fötar-fötur paa Sognets Regning, hans første
El-skovssorger og Digtninge paa egen Regning
og hans mirakuløse, mystiske Helbredelse i
Bogens Slutning. I »Sommerlandets Slot»
træffer vi ham igen i Fiskerlejet Sviöinsvik,
hvor den genopstandne Skjald tilbringer
Nætterne i Sommerlandets Slot, der er bygget
af Materialet fra fire Kongeslotte, men nu
kun er de nøgne, lækkende Vægge og Mus’ og
Rotters Tumleplads. De lange Sommerdage
tilbringer han blandt ligestillede Digtere,
ustandselig prøvende paa at glemme det
onde og kun fæste Øjet paa det skønne og
gode i Modsætning til den jævnaldrende
Digter Örn Ulfar, den legendarisk
genop-vakte Jönas Hallgrfmsson, der lever i Lyden
af den første Skovlfuld, der falder paa Kistens
Laag, og ved, at han skal dø af Tæring; hans
borgerlige Navn er E>6rarinn Eyjölfsson, og
han anerkender, som en anden I>orsteinn
Erlingsson, ingen Skønhed, saalænge
Menneskelivet er en uendelig Forbrydelse.
Sommerlandets Slot brænder med alle Skjaldens
Digte og Bøger, Genrejsningsselskabet krakker
og Pétur Dobbelthest, der er, »hvad der paa
fremmede Sprog hedder Socialist, dertil
Spiritist og forstaar Nutiden», køber hele
Pibetøjet med tilhørende Kreaturer og Sjæle.
Ljösvikingen er der ingen Brug for, han er
hjem- og subsistensløs, og Bogen slutter med,
at han begiver sig paa Vej til
Kirkegaards-ballet i Følge med Drukkenbolten
Evigheds-Da 6i med det ligesaa evige Udbrud: »Jesus,
min Broder, hiv op!», hvem hele Sviöinsvik
forlængst troede død og borte, og hvis Minde
Olaf Kårason Ljösvikingen efter Branden
havde hædret med et udødeligt Digt.
Den ungdommelige Skjald er omgivet af
en sand Walt Disneysk Vrimmel af Bifigurer,
Jon Einarsson Hedning, Kapitalisten, Pétur
Dobbelthest og Stationisten, m. fl., en
mageløs Flok af det islandske Dagliglivs Skikkelser,
malet i store funktionelle Strøg, projicerede op
559
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
