Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Teateraaret i København. Danske Fiaskoer. Gode og daarlige Instruktører. Af Harald Mogensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Mogensen
Fot. H. T. Mydtskov.
Eyvind, J o han-S v end sen som
Brand.
Folketeatret.
Skikkelse og mørke, myndige Ansigt
fuldendte Billedet af Ibsens Fanatiker. Eyvind
Johan-Svendsen blev sat i Scene af Oluf
Bang, der ellers er Radioinstruktør og netop
derfor en udmærket Vejleder i dette Drama,
hvor Ordene er formet og hærdet til
Pilespidser. Nogen Mesteropførelse kunde det
ikke blive med Folketeatrets hæderlige, men
slet ikke overlegent dygtige Stab og med
Teatrets tekniske Muligheder. Men det var
godt i denne Sæson efter »Synder og Helgen»
at se et poetisk bevæget Drama.
Betty Nansen-Teatret har i 1939—40 været
præget af Forvirring og Genoptagelser. J. B.
Priestleys Johnson over Jordan var en
slet Forestilling (og iøvrigt ogsaa et daarligt
Stykke). Derimod blev Moss Harts og
George S. Kaufmanns Du kan ikke ta’
det med dig en Instruktørsejr for Betty
Nansen. Et haardhændet og minutiøst Arbejde
med Detaillerne, en legende Naturlighed i
Spillet, Bombesikkerhed i Effekterne
betingede den. Der var en Nattesamtale mellem
de to unge i Stykket, Tove Grandjean og
Knud Rex, der blev sagt saa legende let og
ægte, at de kunde kappes med de to
amerikanske Fremstillere af Rollerne i Capras
Filmatisering af det samme Stykke. Henrik
Bentzon har snart mange Gange vist os sin
leddeløse Gammelmand med den
svinglende Overkrop og de flagrende Arme.
Betty Nansen spillede selv den indbildte
Forfatterinde Penny Sycamore. Hun gjorde
hende saa stupid, saa
godmodig-aandsfra-værende, saa selvfordybet i bizarre
Digtertanker, at man kom til at tænke paa en
Pierrot, der troskyldigt promenerer i
Manegen mellem Tigre. »Du kan ikke ta’
det med dig» var Aarets bedste
Lystspilforestilling.
Avantgardeteatret i den cigarkassestore
Riddersal blev helt og fuldt baaret af den
unge Direktør og Instruktør Samuel Besekow.
Sidste Aar gjorde han sin Scene til det førende
Repertoireteater. Det var tiltrængt i
København, hvor ny og uprøvet Dramatik kun
vanskeligt trænger igennem. I Aar har
Linjen været en Smule faldende.
»Riddersalen» serverede os Bruno Franks En Storm i
et Glas Vand, Jean Giraudoux’
Trojanerkrigen, Irwin Shaws Vi pæne Folk, Terence
Rattigans Fransk uden Taarer samt endnu et
Par mindre værdifulde Komedier.
De tre først nævnte var iscenesat af Samuel
Besekow. Mens mange danske Instruktører
aldrig kommer ud over Arrangørens passive
Rolle, saa har han den haardt savnede
dramatiske Situationsfølelse. Det viste sig især
i hans store Indsats sidste Aar, Steinbecks
Mus og Mænd, hvor den spændte erotiske
Atmosfære var livagtigt grebet. I »Storm i
et Glas Vand» fortsatte han denne sikre
Udfoldelse. Kadencen fra næsten Tragedie
over Lystspil til Farce var snildt bygget op
og gennemførtes i overbevisende Tempo.
Pointerne var velovervejede og sad. Hans
Garde af unge spillede voksne med
Karakte-riseringsevne og stor komiske Paafund.
Derimod mislykkedes »Trojanerkrigen» for ham.
Dens Symbolik, dens Agitation, dens Satire
var ikke trukket op, dens Personer og deres
Betydning forblev uklare i Konturerne,
Giraudoux’ Ironi kom ikke til sin Ret. De
unge Skuespillere magtede ikke de tunge
Opgaver. Balancen mellem det lystige og
den ramme Alvor blev ikke holdt. Der blev
let af det højtidelige, og de satiriske
Fordrejninger blev opfattet som alvorligt ment. Det
314
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
